Succesrigt skoleprojekt modtager 17 mio. ekstra

AP Møller fonden er tilfreds med resultaterne af to års udviklingsarbejde på skolerne i Lolland-Falster, at der gives yderligere 17 mio. kr. til projektet. Det derfor muligt at engagere ti vejledere, der skal give vejledning til undervisere og teams.

Når man systematisk engagerer lærere og pædagoger i fælles kvalitetsudvikling - og samtidig hjælper den enkelte med at justere og tilpasse undervisningen – så giver det en positiv effekt. Både på medarbejdernes engagement og arbejdsglæde - og på elevernes trivsel, læring og almene dannelse. Det er erfaringen efter to års systematisk udviklingsarbejde på skolerne i kommunerne Lolland og Guldborgsund.
 
Projektet, der kaldes KUP – ”Kompetenceudvikling i praksis” – har tidligere modtaget en bevilling fra A.P. Møller fonden på 20 mio. kroner. Nu har fonden doneret yderligere 17 millioner kroner, og det er lidt af en sensation, vurderer Stina Løvgreen Møllenbach, der er Centerchef i Center for skole og læring på Professionshøjskolen Absalon.
 
”Vi er meget taknemmelige og stolte, for det er meget sjældent, at fonde giver løntilskud til projekter, men her har fonden altså set så gode resultater, at den vil finansiere uddannelse og løn til ti vejledere, der skal arbejder på skolerne i de kommende år. Projektet kiler sig lige ind i noget, der skaber varige ændringer i praksis og som i den grad er med til at udvikle skolen og de professionelle faglige fællesskaber, som lærere og pædagoger deltager i”, siger hun.
 
Udvælger selv fokusområder
 
Professionshøjskolen Absalon har ansvaret for den faglige organisering af projektet, og i spidsen for det arbejde står lektor Trine Skov Jensen. Hun er ikke er overrasket over, at projektet har fået yderligere to år støtte.
 

Læs mere fra Professionshøjskolen Absalon

Professionshøjskolen Absalon hed tidligere University College Sjælland. Skolen er redaktør for eget indhold på DenOffentlige, og deler viden om uddannelse, herunder bl.a digital læring.

Læs mere mere fra Absalon her

”Det er et rigtigt godt projekt, fordi det griber sagen meget konkret an. Vores vejledere er til stede helt ude i den enkelte klasse, og alle lærere og pædagoger er i fællesskab med til at samarbejde og udpege deres udviklingsområder”, siger Trine Skov Jensen, der har set mange af gode eksempler på konkret udvikling.
 
”Det kan eksempelvis handle om klasseledelse, som er en central del af undervisningen på læreruddannelsen, men alligevel har mange altså brug for at få lært eller genopfrisket nogle af de konkrete forståelser og værktøjer, der skaber en succesfuld og lærerig undervisningstime. Når vejlederne observerer undervisningen, så får de øje på udfordringerne og de små succeser og efterfølgende har underviseren og vejlederen  - og måske hele teamet - en dialog om, hvad der skete og hvorfor. Igennem denne samtale får underviseren - det være sig pædagog eller lærer - bedre indblik i, hvad der virker og hvad der spænder ben i undervisningen og ikke mindst hvorfor. Det her er rigtig vigtigt, for man kan ikke ‘tricke’ sig ud af de komplekse problemer, der opstår i undervisning. Men underviseren kan få en bedre forståelse af hendes virkning og sammen med vejlederen komme frem til forslag til forbedringer tilpasset netop denne lærer eller pædagog. Med vejledningen giver vi med andre ord en ramme for professionel udvikling af undervisningen”, forklarer Trine Skov Jensen, der i projektet også lægger op til, at lærere og pædagoger trænes i at understøtte hinanden i direkte vidensdeling og i at opnå et stærkere fællesskab. Alt sammen elementer, der indgår i projektet, ligesom et stærkt fællesskab mellem projektets vejledere gør det.
 
Dygtige vejledere
 
I den sammenhæng er det naturligvis vigtigt at sikre rådighed over et tilstrækkeligt antal kvalificerede vejledere. Vejlederne i projektet er typisk læreruddannede, der har en form for efteruddannelse eller erfaring inden for vejledning. Når de tilknyttes projektet, bliver de sendt på yderligere efteruddannelse i et særligt tilrettelagt diplommodul, som giver nogle vejlederkompetencer, der både kan bruges under og efter forløbet naturligvis.
 
Netop fortsættelsen af udviklingen efter forløbet er helt centralt for planlægningen af de kommende to år, hvor der lægges op til en langsigtet forankring i begge kommuner, hvor den ambitiøse form for kompetenceudvikling skal fortsætte.
Den ambition er der gode muligheder for at indfri, fortæller Trine Skov Jensen:
 
”Det vigtigste i projektet er, at der på en meget konkret måde bliver lagt op til løbende at tilpasse kulturen og undervisningen i en retning, hvor man stiller spørgsmål og observerer med det formål at justere undervisningen og opnå bedre læring, trivsel og dannelse. Det kræver naturligvis, at der er en fælles forståelse for, at kompetenceudvikling bedst sker i et samspil i den konkrete dagligdag, hvor man har systemer, der understøtter ambitionerne. Er man først nået dertil, så vil et projekt som dette få afsmittende effekt langt længere end til år 2020, hvor AP Møller-fondens støtte er opbrugt”.
 
 
Emneord: 200418, Daniel Brøns, Professionshøjskolen Absalon, Lolland-Falster, Trine Skov Jensen

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også