Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

6 fødevarer, du bør undgå 2-3 timer før sengetid

Sundhed

18/10/2024 10:14

J. Bøgen

Det kan give dig en bedre søvn.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er visse madvarer, som du bør undgå at indtage før sengetid, hvis du vil sikre dig en god nats søvn.

Nogle fødevarer kan nemlig påvirke kroppens evne til at falde til ro og forstyrre din søvnkvalitet, det oplyser Idenyt.

Bacon er en af de fødevarer, du bør holde dig fra inden sengetid. Det indeholder tyramin, et stof som stimulerer kroppens produktion af adrenalin, hvilket gør dig mere vågen og kan gøre det svært at falde i søvn.

Lagret ost såsom cheddar og parmesan indeholder også tyramin, som på samme måde kan fremkalde en vågen tilstand. Det kan være fristende med en lækker ostesnack, men det er ikke ideelt, når du skal sove.

Mørk chokolade er en anden fristelse, der bør undgås sent på dagen. Chokolade indeholder koffein, der virker opkvikkende, og selvom du skal spise en stor mængde for virkelig at mærke effekten, kan det stadig påvirke din søvn, hvis du er sensitiv over for koffein.

Selvom alkohol kan hjælpe dig med at falde i søvn hurtigt, har det en negativ effekt på din søvncyklus. Det kan gøre din søvn mere urolig, og du risikerer at vågne op træt og udmattet, selv efter en hel nats søvn.

Krydret mad som chili eller sennep kan også forstyrre din søvn. Disse fødevarer øger kropstemperaturen, hvilket kan gøre det svært at falde i søvn og resultere i en urolig nat.

Endelig bør du undgå at spise kød tæt på sengetid. Det høje proteinindhold i kød kan hæmme hjernens produktion af søvnfremmende stoffer, hvilket kan føre til, at du har sværere ved at falde i søvn.

Hvis du vil sikre dig en god nattesøvn, er det bedst at undgå disse madvarer i timerne op til sengetid. Blandt andet Sleep Foundation anbefaler at man ikke spiser dette cirka 2-3 timer inden du går i seng.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.