Lucas Andreas
Forskerne understreger dog, at resultaterne ikke bør tolkes som en opfordring til omfattende solbadning.
I årtier har læger og forskere advaret mod overdreven soleksponering, hvor kampagner med rette har fremhævet sammenhængen mellem ultraviolet stråling og risikoen for hudkræft.
Ny svensk forskning antyder nu, at der også kan være en fare forbundet med for lidt soleksponering. Ifølge en omfattende langtidsundersøgelse kan et konsekvent fravalg af sollys være forbundet med en markant højere samlet dødelighed.
Undersøgelsen, der er gennemført af forskere ved Karolinska Institutet, fulgte 29.518 svenske kvinder over en periode på to årtier.
Forskningen er udgivet i Journal of Internal Medicine.
Ved studiets begyndelse var deltagerne mellem 25 og 64 år. Kvinderne blev blandt andet spurgt om deres vaner i forhold til soleksponering, og forskerne kategoriserede svarene i tre grupper: aktiv undgåelse af solen, moderat eksponering og hyppig eksponering.
Resultaterne viste en tydelig forskel mellem grupperne. Kvinder, der systematisk undgik sollys, havde en betydeligt højere dødelighed end dem, der opholdt sig regelmæssigt i solen.
I analyserne fremstod den samlede sundhedsrisiko ved konsekvent solundgåelse på et niveau, der statistisk kunne sammenlignes med aktiv rygning. Samtidig viste data, at kvinder med meget lav soleksponering i gennemsnit mistede mellem 0,6 og 2,1 leveår sammenlignet med dem, der opholdt sig oftere i solen.
Ifølge forskerne var det især hjerte-kar-sygdomme, der stod som en central forklaring på den øgede dødelighed. Kvinder med begrænset sollys havde en højere forekomst af blandt andet blodpropper, slagtilfælde og hjertesvigt.
Flere biologiske mekanismer kan ifølge forskerne bidrage til at forklare sammenhængen. Den mest kendte er kroppens produktion af D-vitamin, som stimuleres af solens UVB-stråler og spiller en rolle for både immunforsvar, knoglesundhed og kredsløb.
Derudover kan sollys påvirke blodtrykket gennem frigivelse af nitrogenoxid i huden samt have betydning for reguleringen af kroppens døgnrytme.
Resultaterne skal ses i svensk kontekst
Forskerne gør dog opmærksom på, at vinterperioder i lande som Sverige er præget af meget begrænset sollys, og langvarig fravær af soleksponering kan derfor få større fysiologiske konsekvenser end i regioner tættere på ækvator.
Studiet ændrer imidlertid ikke ved den etablerede viden om hudkræft. Risikoen for modermærkekræft stiger fortsat ved intens eller gentagen soleksponering. Forskerne understreger derfor, at resultaterne ikke bør tolkes som en opfordring til omfattende solbadning.
Til gengæld kan moderat og regelmæssig eksponering for sollys uden forbrænding i nogle tilfælde være forbundet med en bedre samlet sundhed end en konsekvent undgåelse af solen. I nordlige lande, hvor mangel på sollys i forvejen er udbredt, kan den nuance vise sig at have særlig betydning.
