Lucas Andreas
Det er ikke kun datoen på fødselsattesten, der afgør det.
Alle kender deres alder på papiret, men færre har tænkt over, at kroppen kan føre sit eget regnskab.
Forskere arbejder i stigende grad med begrebet biologisk alder, et mål for hvor hurtigt kroppen ældes, uafhængigt af hvad der står i passet. En person kan være 45 år og alligevel have en krop, der ligner en på 40 eller 50.
Den norske forsker Geir Selbæk, der er forskningschef ved Nasjonalt senter for aldring og helse, peger over for det norske medie Forskning.no på, at biologisk alder ofte rammer mere præcist, når man skal vurdere risikoen for aldersrelaterede sygdomme og forventet levetid.
Flere forskergrupper ser samtidig tegn på, at mennesker i flere lande ældes hurtigere end tidligere. Sygdomme som kræft, blodpropper og type 2 diabetes optræder oftere tidligere i livet, har forskere ved Yale University beskrevet.
Målingerne bygger i mange studier på kemiske ændringer i DNA, såkaldte epigenetiske ure. Forskere har påpeget, at urene ikke er perfekte for enkeltpersoner, men at de er gode til at skelne mellem grupper, der ældes hurtigere eller langsommere.
Vægten ser ud til at spille en hovedrolle. Allerede i 2016 fandt et forskerhold i Spanien med Beatriz Gálvez i spidsen en tydelig sammenhæng mellem høj BMI og hurtigere biologisk aldring.
Forklaringen kan ligge på celleniveau. Geir Selbæk beskriver blandt andet lavgradig inflammation, flere af de såkaldte zombieceller og svækket mitokondriefunktion som kendte aldringskendetegn, der oftere ses ved fedme.
Et chokerende eksempel kommer fra Chile, hvor Paulina Correa-Burrows og kolleger fulgte deltagere fra fødsel til omkring 30 år. Personer med fedme siden barndom eller sen ungdom var i gennemsnit fire til fem år biologisk ældre, og enkelte lå biologisk over 40, mens de stadig var i slutningen af 20’erne. Kroppen kan altså tilsyneladende være tidligt ude med fødselsdagslysene.
Billedet er dog ikke entydigt. Der tales om et fedmeparadoks, hvor overvægt midt i livet øger risikoen for blandt andet skrøbelighed og demens, mens lav vægt i høj alder kan være forbundet med højere risiko.
Samtidig beskriver forskere et obesogent miljø, hvor kalorietæt mad er billig og tilgængelig, mens fysisk aktivitet ofte kræver bevidst indsats. Stress, traumer og social isolation nævnes også som mulige accelerationsfaktorer.
