Hvornår begynder kroppen egentlig at ældes indefra – og ikke kun dér, hvor spejlet afslører det?
Det spørgsmål har forskere fra Stanford University forsøgt at besvare med hjælp fra mere end 4.000 frivillige, og resultatet giver nu et klart bud på, hvornår vores biologiske ur begynder at tikke lidt hurtigere.
Det skriver det brasilianske medie diariodolitoral.
Ved at analysere blodplasma fra i alt 4.263 personer mellem 18 og 95 år opdagede forskerne, at kroppens proteiner er den mest præcise indikator for biologisk aldring.
Faktisk kunne de – ved at se på blot 373 udvalgte proteiner – forudsige deltagernes alder med høj nøjagtighed.
Det afgørende vendepunkt? Det sker ved 34 års alderen.
Her begynder kroppens indre mekanismer ifølge forskerne at vise de første tegn på slid. På den baggrund har de delt aldringsprocessen op i tre faser:
34–60 år: Voksenlivet
60–78 år: Avanceret modenhed
78 år og frem: Alderdom
De understreger, at ændringer i proteinniveauer afspejler kroppens evne til at reparere sig selv – særligt DNA'et, der med alderen får sværere ved at hele.
De mest typiske tegn på den sidste fase i livet er:
Nedsat stofskifte
Svækkede knogler
Hukommelsesbesvær
Søvnforstyrrelser
Svækket syn og hørelse
Mindre muskelmasse
Rynker og pigmentpletter
Lavere mobilitet og langsommere bevægelser
Selv om alder i sig selv er en flydende størrelse, viser undersøgelsen, at vores biologi arbejder med en vis rytme – og den starter altså med at ændre takt i midten af 30’erne.