Dagens smittetal, der netop er blevet offentliggjort af Statens Serum Institut, viser mange positive tendenser. Men det er stadig ikke alt, der er under kontrol.
Statens Serum Institut oplyser, at der i dag er 889 nye smittede med coronavirus. Antallet af indlæggelser stiger med 20 personer, og der er registreret 28 nye dødsfald. I perioden er der testet i alt 103.825 personer, hvilket giver en positivprocent på 0,85.
I forhold til i går, hvor positivprocenten var 0,9, bevæger vi os den rigtige vej.
Britisk variant i fremmarch
Der er indtil videre fundet 283 tilfælde af smitte med den smitsommer britiske mutation,B117, blandt de testede i Danmark.
Tallende er dog ikke opdateret frem til i dag, da det tager længere tid at analysere prøverne i forhold til, hvilken mutation, de smittede er inficerede med.
De senest tal viser således en stigning på 27 i forhold til hvor mange, der var smittet i går.
Eksperter frygter. at den britiske mutation bider sig fast og skubber kontakttallet op. Indtil videre håber vi dog på, at den nuværende lockdown kan holde mutationen i skak indtil vaccineprogrammet er på plads.
Lige nu har 2,86 procent af danskerne påbegyndt vaccinationen mod coronavirus.