Forside Sundhed Hvad sker der med dine organer, hvis du dør uden...

Hvad sker der med dine organer, hvis du dør uden at have registreret dig? De fleste danskere kender ikke denne regel

Hvad sker der med dine organer, hvis du dør uden at have registreret dig? De fleste danskere kender ikke denne regel
Illustrationsfoto / AI-genereret

Har du ikke aktivt bekræftet din stillingtagen, er det dine pårørende, der skal træffe beslutningen.

Selv efter den nye lovændring, der trådte i kraft 1. juni 2025, er det stadig familien, der får det sidste ord, hvis du dør uden selv at have taget stilling til organdonation. Loven ændrede samtykkemodellen, så alle danskere over 18 år er omfattet af Organdonorregistret, men den gjorde ikke nogen til automatisk donor.

Har du ikke bekræftet dit valg digitalt, står du registreret som “fuld tilladelse ikke bekræftet”. Og i den situation vil sundhedspersonalet spørge dine nærmeste pårørende, inden der kan foretages en donation. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen kan dine organer kun bruges til transplantation, hvis du selv eller dine pårørende har givet tilladelse.

Pårørende omfatter ægtefælle, samlever og nære slægtninge

Kredsen af nærmeste pårørende for voksne omfatter samlevende ægtefælle, samlever eller slægtninge i lige biologisk linje samt søskende. De skal træffe et valg i en situation, hvor de netop har mistet et familiemedlem, og hvor tidspresset er stort, fordi organer skal transplanteres hurtigt efter dødens indtræden.

Borger.dk understreger, at det kan være en svær beslutning for de pårørende, og at det derfor er vigtigt, at man selv tager stilling. Det gælder også, hvis man har talt om det derhjemme, for en mundtlig tilkendegivelse er en af de tre juridisk gyldige måder at tage stilling på ved siden af registret og donorkortet.

Fire valgmuligheder ved registrering

Når du logger ind på sundhed.dk med MitID og går til Organdonorregistret, kan du vælge mellem fire muligheder. Du kan give fuld tilladelse til at donere alle organer, give begrænset tilladelse til udvalgte organer, svare “ved ikke” så pårørende træffer beslutningen, eller sige nej til donation.

Du kan også markere, at din tilladelse er betinget af pårørendes accept. Så får familien det afgørende ord, selvom du har sagt ja. Har du ikke sat det kryds, bliver de pårørende ikke bedt om at tage stilling, hvis du selv har givet tilladelse.

Aldersgrænsen for at tage stilling er 15 år. Alle danskere over 15 år kan registrere deres holdning, og en høj alder udelukker ikke, at man kan blive donor.

Næsten to millioner har registreret sig

Pr. 30. juni 2026 havde 1.934.837 personer registreret deres holdning i Organdonorregistret. 67 procent har givet fuld tilladelse, 16 procent har valgt begrænset tilladelse, 14 procent har sagt nej, og 3 procent har svaret “ved ikke”.

Den nye lov blev vedtaget af Folketinget den 19. december 2024 og trådte i kraft 1. juni 2025. Formålet er at få flere danskere til at forholde sig aktivt til spørgsmålet, så beslutningen ikke ender hos familien i en akut situation.

Registrering foregår på sundhed.dk under “Mine registreringer”. Kortet i den røde donorfolder kan alternativt udfyldes og sendes til Sundhedsdatastyrelsen, og en ændring af valget kan foretages når som helst med MitID.

Ads by MGDK