Lucas Andreas
Novo Nordisk sælger store mængder af medicinen.
En omfattende svensk registerundersøgelse peger i retning af en mulig sammenhæng mellem visse diabetespræparater og en mere stabil psykisk tilstand hos patienter med depression og angst.
Det skriver The Guardian.
Resultaterne, der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Lancet Psychiatry, baserer sig på data fra knap 95.000 personer i Sverige, som i perioden fra 2009 til 2022 havde fået stillet en psykiatrisk diagnose.
Undersøgelsen fokuserer på de såkaldte GLP-1-receptoragonister, herunder semaglutid og liraglutid, som i stigende grad anvendes i behandlingen af type 2-diabetes og overvægt.
Netop denne patientgruppe er særligt relevant i sammenhængen, idet personer med type 2-diabetes statistisk har en betydeligt højere forekomst af depression end befolkningen generelt.
Analyserne viser, at risikoen for en forværring af den psykiske tilstand var markant lavere i perioder, hvor patienterne blev behandlet med semaglutid. Effekten omfattede blandt andet færre psykiatriske indlæggelser og mindre sygdomsrelateret fravær.
Samlet set blev risikoen reduceret med omkring 42 procent. Når der ses isoleret på depression, var faldet på 44 procent, mens det for angstlidelser lå på 38 procent. For lidelser relateret til misbrug blev der registreret en reduktion på 47 procent. Liraglutid var ligeledes forbundet med en positiv udvikling, om end i mere begrænset omfang.
De bagvedliggende mekanismer er endnu ikke fuldt klarlagt. Flere forskere forklarer det dog ved, at præparaterne kan have en direkte effekt på hjernens signalstoffer og de systemer, der regulerer belønning, impulskontrol og følelsesmæssige reaktioner.
Hertil kommer indirekte faktorer, herunder vægttab, forbedret blodsukkerkontrol og ændrede livsstilsvaner, som hver især kan bidrage til en bedre psykisk balance.
Forskerne understreger imidlertid, at der er tale om en observationsundersøgelse, og at resultaterne derfor ikke dokumenterer en direkte årsagssammenhæng.
Det kan ikke udelukkes, at andre forhold, såsom generelt bedre helbredsadfærd blandt patienter i behandling, har påvirket udfaldet.
Undersøgelsen giver således ikke grundlag for at anvende præparaterne som selvstændig behandling af psykiske lidelser.
