Antallet af nye smittetilfælde i Danmark siden i går er helt oppe på 90 personer. Yderligere en person er afgået ved døden efter at været smittet med coronavirus.
Det oplyser Statens Serum Institut i deres daglige opdatering om coronavirus i Danmark.
90 nye smittetilfælde er det højeste antal nye smittede hidtil i denne uge - uge 35.
I går var antallet nye smittetilfælde kun på 57 personer, hvorfor der er tale om en væsentlig stigning.
Med et yderligere dødsfald siden i går har covid-19 i alt kostet 624 personer i Danmark livet.
Antallet af indlagte med coronavirus på hospitalerne er stadig på 19 personer, dog er der kun to af dem, der ligger på en intensiv afdeling.