Strejkevarslet kommer i kølvandet på den igangværende debat omkring utilfredshed med lønnen, hvor et lille flertal af medlemmerne i DSR stemte nej til OK21-resultatet. Overenskomsten trådte i denne omgang i kraft 1.april med en lønstigning på lidt over 5 procent, skriver DR.
Sygeplejerådet skriver, at der er blevet besluttet, at 10 procent af medlemmerne i kommunerne og regionerne bliver udtaget til konflikt, hvis der ikke er fundet en forhandlingsløsning mellem torsdag den 20. maj og fredag den 21.maj.
Formanden Grethe Christensen skriver også: ” Hvis vi ikke får taget et opgør med uligelønnen i Danmark, kan det blive endnu vanskeligere at rekruttere og fastholde medarbejdere i fag med lønefterslæb, og unge mennesker kan få en oplevelse af, at uddannelse ikke kan betale sig på vores område.”
En hård kamp
Der venter en hård kamp, mener arbejdsmarkedsforsker ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) Nana Wesley Hansen. ”Når der bliver indgivet et strejkevarsel, kommer forligsinstitutionen på banen, og en mæglingsproces bliver sat i gang. Hvor lang tid det kommer til at tage er svært at sige, men det mest sandsynlige er, at sygeplejerskerne ikke kommer til at opnå særlig meget, fordi arbejdsgiverne ikke har meget mere at give.” Dog afviser sygeplejerådet ikke, at en løsning kan findes ved forhandlingsbordet, da der er en fælles interesse i at fastholde sygeplejerskerne til gavn for det samlede sundhedsvæsen. Nanna Susé, der til daglig arbejder som sygeplejerske, efterspørger en politisk løsning på problemet, hvor politikerne tager mere ansvar for sygeplejerskernes lave løn, skriver DR. Vil politikerne hive tegnebogen frem?
Arbejdsmarkedsforskeren Nana Wesley Hansen mener dog ikke, at der er de store chancer for at politikerne giver noget ekstra til sygeplejerskerne, men der kan muligvis komme et mere langtrukkent beløb. Skylden for placeringen på den lave løntrappe for sygeplejersker, jordemødre og pædagoger, som typisk er kvindedominerede fag, får den såkaldte tjenestemandsreform fra 1969. Kort fortalt handler det om, at de typisk kvindedominerede fag får en lav placering på den løntrappe, der blev lavet i reformen. Der er derfor en bred gruppe af offentlige ansatte, der hver tirsdag demonstrerer mod reformen i håb om en forandring. Hvem skal så behandle patienterne?
Svaret på det har sygeplejerske Nanna Susé. Hun siger, at der findes et nødberedskab, som betyder, at patienterne stadigvæk kan få samme behandling på hospitalet som nu. Arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen tilføjer, at sygeplejerskerne fra nødberedskabet nemlig ikke kommer til at strejke, og det kan få en betydning for, hvordan strejken kommer til at se ud. Sidst sygeplejersker strejkede var tilbage i 2018, hvor DSR udtog ca. 6000 sygeplejersker til at strejke, men valgte dengang at friholde kræft – og børneområdet samt det psykiatriske område, da en strejke ville ramme patienterne hårdt.
Der venter en hård kamp, mener arbejdsmarkedsforsker ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) Nana Wesley Hansen. ”Når der bliver indgivet et strejkevarsel, kommer forligsinstitutionen på banen, og en mæglingsproces bliver sat i gang. Hvor lang tid det kommer til at tage er svært at sige, men det mest sandsynlige er, at sygeplejerskerne ikke kommer til at opnå særlig meget, fordi arbejdsgiverne ikke har meget mere at give.” Dog afviser sygeplejerådet ikke, at en løsning kan findes ved forhandlingsbordet, da der er en fælles interesse i at fastholde sygeplejerskerne til gavn for det samlede sundhedsvæsen. Nanna Susé, der til daglig arbejder som sygeplejerske, efterspørger en politisk løsning på problemet, hvor politikerne tager mere ansvar for sygeplejerskernes lave løn, skriver DR. Vil politikerne hive tegnebogen frem?
Arbejdsmarkedsforskeren Nana Wesley Hansen mener dog ikke, at der er de store chancer for at politikerne giver noget ekstra til sygeplejerskerne, men der kan muligvis komme et mere langtrukkent beløb. Skylden for placeringen på den lave løntrappe for sygeplejersker, jordemødre og pædagoger, som typisk er kvindedominerede fag, får den såkaldte tjenestemandsreform fra 1969. Kort fortalt handler det om, at de typisk kvindedominerede fag får en lav placering på den løntrappe, der blev lavet i reformen. Der er derfor en bred gruppe af offentlige ansatte, der hver tirsdag demonstrerer mod reformen i håb om en forandring. Hvem skal så behandle patienterne?
Svaret på det har sygeplejerske Nanna Susé. Hun siger, at der findes et nødberedskab, som betyder, at patienterne stadigvæk kan få samme behandling på hospitalet som nu. Arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen tilføjer, at sygeplejerskerne fra nødberedskabet nemlig ikke kommer til at strejke, og det kan få en betydning for, hvordan strejken kommer til at se ud. Sidst sygeplejersker strejkede var tilbage i 2018, hvor DSR udtog ca. 6000 sygeplejersker til at strejke, men valgte dengang at friholde kræft – og børneområdet samt det psykiatriske område, da en strejke ville ramme patienterne hårdt.
