Syv anbefalinger vi kan vente fra Ledelseskommissionen

Borgeren skal i centrum og MED-systemet trænger til et eftersyn, lyder to af syv punkter, som medlem af Ledelseskommissionen, skoleleder Birgit Lise Andersen, pegede på i indlæg for nylig.

Som offentlig leder bestyrer man en butik, som ikke kan gå konkurs. Man løser en myriade af forskelligartede opgaver med modsatrettede ønsker og krav, men har kun én bundlinje: At skabe en forandring i kundernes – borgernes – liv. Der er langt fra altid penge nok til at gøre det, man gerne vil. Og der er en gedigen flok af omkringstående, som gerne vil med ind i ledelsesrumme og have en finger med i spillet om, hvordan pengene skal bruges og opgaverne løses.

Det gør offentlig ledelse til en helt særlig disciplin. Og nej, det er på ingen måde ny viden. Men præmissen har alligevel dannet bagtæppe for den del af Ledelseskommissionens opdrag, der handlede om at vurdere styrker, udfordringer og rammevilkår for offentlige ledere. Ligesom det har spillet ind på de anbefalinger, kommissionen kommer med, når overenskomstforhandlingerne engang falder på plads.

LÆS OGSÅ HJORTDALS KLUMME: Øhh....

Kommissionen - en broget flok

Og anbefalingerne venter ledere og alle de andre stakeholdere i offentlig ledelse og forvaltning stadig tålmodigt på. Derfor var Birgit Lise Andersen, skoleleder i Ishøj Kommune og medlem af Ledelseskommissionen, en velkommen gæst, da Tænketank for Ledelse (fælles LO-FTF-forum, red.) mødtes for nylig. For her løftede hun lidt af sløret for det, som optaget kommissionen i arbejdet med anbefalingerne.

- Ledelseskommissionen er en broget flok, og vi har bestemt ikke været enige hele vejen – heldigvis. Vi har repræsenteret både den privat og offentlige sektor, og både stat og kommuner, som har givet nuancer på tingene. Det har afstedkommet nogle store diskussioner, blandt andet om borgertilfredshed sat over for faglig kvalitet, fortalte Birgit Lise Andersen.

Borgeren i centrum - igen

Uenighederne til trods er kommissionens arbejde kogt ind til en bouillonterning af syv punkter, der ligger så tæt på de endelige anbefalinger, at man ikke bliver overrasket, når de bliver offentliggjort, påpegede Birgit Lise Andersen. De lyder:

  1. Borgeren skal i centrum
  2. Samspillet med den politiske ledelse skal styrkes
  3. Medarbejdere skal i højere grad inddrages
  4. Forvaltningscheferne skal lede udviklingen af driften
  5. Ledere skal sætte retning
  6. Ledere skal sætte holdet
  7. Lederes skal udvikle sig.

Fundamentet for de syv punkter er svarene fra den spørgeskemaundersøgelse blandt 4.000 offentlige ledere, som Ledelseskommissionen har gennemført. Og øverst på listen står altså borgeren.

- Budskabet er, at vores arbejde skal tage udgangspunkt i, hvad der har effekt for borgeren, som også skal møde en offentlig sektor, der hænger sammen. Og at lederne i højere grad skal bruge viden om brugertilfredshed i arbejdet – en brugertilfredshed, som kan udfordres af faglig viden, forklarede Birgit Lise Andersen og gav selv et eksempel på, hvordan det kan udmønte sig i hendes daglige virke.

Journalisten bag artiklen

Journalist Tina Juul Rasmussen er medlem af Ledelsesavisens redaktionsgruppe, og arbejder som journalist for flere forskellige organisationer. Hun skriver meget om ledelse og socialpolitik.

Se mere om Tina Juul Rasmussen her. 

- Ishøj har den dårligste sundhedsprofil i hele landet, og børnene i vores skoledistrikt har den dårligste sundhedsprofil i Ishøj. Derfor har vi fokus på sund kost til børnene, og har de noget usundt med i madpakken, sender vi det med hjem igen. Det giver som udgangspunkt ikke stor borgertilfredshed, men det har betydning for deres indlæring – og dermed for deres resultater, når de går ud af 9. klasse. Som er det jeg bliver målt på som leder. Og som jo også vil give borgertilfredshed i sidste ende, hvis børnene klarer sig bedre.

Nogen har overset, at ’patienten er i centrum’

- Jeg tror, at det fokus er forkert. Jeg mener, at det skal være ’brugeren i centrum’ med fokus på brugerens ’nytte’ af indsatsen. For med borgeren i centrum kommer det til at handle om at udøve en kerneopgave, helt uafhængig af, om borgerne oplever eller altid selv kan vurdere nytten af den. Med brugeren bliver det tydeligere, at vi agerer på et behov, mente Mikael Wennerberg Johansen, ledelseskonsulent i BUPL.

- Ja, der ligger en Ikke-ansvarliggørelse af borgeren. De har vel også selv et ansvar? I sundhedsvæsnet har vi haft ’patienten i centrum’ i årevis. Samtidig har vi over 100 patientforeninger, som kæmper deres sag. Så nogen har i hvert ikke opdaget, at patienten er i centrum, supplerede Irene Hesselberg, formand for Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd.

- Ja, jeg er enig i, at det handler om, hvad man måler på. Der er jo forskel på, om patienterne er tilfredse eller bliver raske – altså om borgertilfredshed eller resultatskabelse er i centrum. Målet må jo være begge dele, svarede Birgit Lise Andersen.

Hvorfor bryder vi aldrig ned?

Helle Christoffersen, socialrådgiver og mangeårigt medlem af bestyrelsen i Dansk Socialrådgiverforenings Ledersektion, trak en historisk tråd op.

- Jeg har været socialrådgiver siden 1975, og jeg kan huske, at allerede bistandsloven i 1977 havde ’en enklere vej til bistand’ som mantra – én dør, én sagsbehandler. I dag taler vi om en koordinerende sagsbehandler til de 17 instanser, der er involveret i borgerens sag. Hvorfor bryder vi aldrig ned i stedet for at bygge ovenpå?

Sæt en dagsorden - bliv redaktør for dit eget indhold

DenOffentlige er fremtidens medie for videndeling og konstruktiv kommunikation. Du og din organisation kan blive redaktør for jeres eget indhold på DenOffentlige ligesom flere og flere andre allerede er. Kontakt os for at høre mere.

Du kan læse endnu mere her.

De øvrige seks punkter og debatten om dem centrerede sig bl.a. om behovet for en stærkere politisk opbakning til lederne, også i blæsevejr.

- Men toplederne ryger jo ud, hvis de siger borgmesteren imod. Og får stjerner på skulderne, hvis de er gode ledere for næste niveau. Derfor kunne jeg godt tænke mig, at det med at lede opad i højere grad var afstemt med niveauet over, så vi kunne få mere lederformat i driften, kommenterede Anders Fløjborg, formand for Ledersektionen i Dansk Socialrådgiverforening.

MED-systemet er en øm tå at træde på

Et andet ømtåleligt emne på kommissionens liste er punktet om medarbejderinddragelse, fordi det også omfatter MED-systemet og spørgsmålet om, hvorvidt systemet er tidssvarende – og om det rummer så mange vedtagne regler og retningslinjer, at der reelt ingen indflydelse er, sagde Birgit Lise Andersen.

Der var enighed om bordet i, at der til en vis grad er gået både religion og dinosaur i MED, og at det er svært at tale om på arbejdspladserne.

- Det er gået op for mig, at MED lokalt på arbejdspladsen giver rigtig god mening, fordi man kan gå direkte ind og diskutere tingene, men jo længere op i MED-systemet, man kommer, des mindre mening giver det. Ingen gider jo læse referaterne, og der kom intet på dagsordenen længere nedefra, sagde Jeppe Bülow, medlem af Ledersektionen i Dansk Socialrådgiverforening.

Kættersk handling at gå udenom MED

Mikael Wennerberg Johansen fra BUPL fremhævede, at området er meget politisk, og at det er afgørende at skelne mellem tillidsrepræsentanterne og MED, når man taler om at modernisere.

- Lederne samarbejder med TR’erne, så der skal man passe på – det er et meget følsomt felt at bevæge sig ind på.

Ledelseskommissionen

Se hele vores tema om Ledelseskommissionen her 

Debatten om ledelse og styring af den offentlige sektor blæser stadig med stormstyrke, og New Public Management er flere gange i løbet af 2016 erklæret død. Men hvad kan - om noget - afløse NPM, hvilken styringslogikker bør gælde, og hvordan kommer vi i mål med fremtidens velfærd?

For at fremme god offentlig ledelse har regeringen nedsat en Ledelseskommission, som DenOffentlige følger tæt. 

Anders Fløjborg, formand for Ledersektionen i Dansk Socialrådgiverforening stod ved, hvad han selv kaldte en ’kættersk handling’:

- Jeg bruger TRIO (leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant, red.) som det primære samarbejde – ikke MED. Det giver rigtig god mening for medarbejderne, som vil se action og ikke vente tre måneder på næste MED-møde, før der kan besluttes noget. Men vi har fået lavet et konkurrencesystem mellem MED og TRIO, og det er et stort problem, fordi nogle oplever, at vi på den måde er ved at underminere fagforeningssystemet, så derfor ser jeg frem til en diskussion af MED-systemet.

Emneord: Ledelsesavisen nr. 10, Birgit Lise Andersen, Ledelseskommissionen, Tænketank for Ledelse
Tina Juul Kommunikation på DenOffentlige.dk Om Juul Kommunikation Jeg er journalist, uddannet i 1992. Og har siden skrevet millioner af ord i alverdens fagblade, magasiner, ugeblade, hjemløseaviser og alle mulige andre steder. Jeg er o...
Aktivitet: Artikler: 24 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også