Brugere bør tjekke sine indstillinger.
Lige nu læser andre
Der er mange ting, man skal forholde sig til når man bevæger sig rundt på internettet.
Det gælder når man surfer rundt på diverse hjemmesider, men det gælder i særdeleshed, når det kommer til at holde sine data ude af hænderne på de forkerte folk.
Bare i de seneste par uger har flere historier sendt en bølger af uro gennem Gmail-brugere verden over. Først dukkede påstande op om en stor læk af Gmail-adgangskoder. Kort efter fulgte et rygte om, at Google ville ændre reglerne, så indholdet af brugernes mails kunne bruges til at træne AI-modellen Gemini.
Begge fortællinger viste sig at være forkerte. Lækket pegede tilbage på ældre databrud, og Googles politik var ikke ændret.
Det skriver Forbes.
Læs også
Alligevel er sagen ikke slut, mener flere eksperter, som avisen har snakket med. Misforståelserne ramte nemlig ned i et ømt punkt.
Mange almindelige brugere har svært ved at gennemskue, hvilke data der indsamles, hvem der får adgang, og hvad oplysningerne ender med at blive brugt til.
For Google bliver beskeden dog ved med at være den samme: Det er dit valg, om du vil bruge Googles mange Cloud-services, du skal blot træffe en beslutning og sætte dine indstillinger herefter.
Gmail tilbyder funktioner, hvor Gemini kan hjælpe med at analysere indhold i indbakken, men valget er frivilligt. Frivilligt betyder dog ikke ligegyldigt.
Aktivering kræver, at man sætter sig ind i, hvad man siger ja til, og hvilke rettigheder man giver fra sig.
Læs også
Ansvaret lander i sidste ende ofte hos den enkelte. Ingen platform kan love fuld beskyttelse af privat kommunikation, hvis kontoen er dårligt sikret, eller hvis indstillingerne står åbne, så data deles videre.
Eksperternes råd er derfor enkelt.
Brug få minutter på at gennemgå sikkerhed og datadeling i Gmail. Tjek totrinsbekræftelse, kig på tilknyttede apps, og se efter AI-funktioner, der kan være slået til.