Der var engang, hvor man slæbte rundt på spejlreflekskameraer i skuldertasker og håbede på godt lys, når man skulle tage billeder.
I dag? Din smartphone kan klare det hele – og lidt til.
Mobilkameraet er ikke længere bare en bonus; det er ofte hovedpersonen, når forbrugere skal vælge ny telefon.
Det portugisiske techmedie Telemoveis har derfor peget på de 5 telefoner, der har de bedste kameraer.
Google Pixel 9 Pro XL
Med et bagkamera på 50 MP, 8K-video og præcise farver er Pixel 9 Pro XL en drøm for fotoentusiaster. Den fanger detaljerne i både hverdag og solnedgang – og så har den Googles softwaremagi i ryggen.
Xiaomi 15 Ultra
Den nye 15 Ultra leverer 8K-video bagtil og 4K foran – og har hele 4,3x optisk zoom, så du kan zoome tættere på uden at få pixels i øjnene.
iPhone 16 Pro Max
Apple holder sig stadig i top, selvom konkurrencen er blevet barsk.
Det nyeste skud på stammen byder på 48 MP og 120 FPS i 4K – ideelt til både slowmotion og skarpe skud.
Designet er som altid lækkert, og kameraet er stadig noget af det bedste på markedet.
OnePlus 13
OnePlus har måske ikke samme blære-værdi som Samsung og Apple, men 13’eren leverer varen.
Tre bagkameraer på 50 MP, 8K-video og funktioner som HDR og billedstabilisering gør det til en skjult perle.
Samsung Galaxy S25 Ultra
Og så er der S25 Ultra. Med intet mindre end 200 MP og 8K-video er det mobilverdenens svar på et teleskop.
Hvis du vil have det vildeste kamera i 2025 – så er det her, du skal kigge hen.