Thiesen rykker op: Ny formand for de offentlige chefer i Djøf

Direktør i Energistyrelsen, er valgt som ny formand for de offentlige chefer i Djøf, mens Henning Thiesen bliver ny formand for hele Djøf.

Djøfs øverste myndighed, Repræsentantskabet, har i dag den 22. marts 2018 enstemmigt valgt Henning Thiesen, som ny formand for Djøf.

Henning Thiesen ser frem til mødet med fremtidens udfordringer i spidsen for Djøf:

- Djøfs 92.000 medlemmer er stort set ligeligt fordelt mellem job i den private og offentlige sektor. Som faglig organisation skal vi være på forkant med de ændringer, der sker i djøfernes arbejdsliv på grund af den teknologiske udvikling, internationalisering og et arbejdsmarked i hastig forandring. Det bliver en spændende opgave at være med til at føre Djøf videre ind i en stadig mere digital tidsalder. Vi skal sikre, at Djøf har de rigtige tilbud, der også digitalt understøtter medlemmernes arbejdsliv, uanset hvor de er i deres karriere, siger Henning Thiesen.

Han er også meget optaget af djøfernes omdømme og den djøf-bashing, man ofte møder i den offentlige debat

Om Djøf:

Djøf er faglig organisation for jurister, økonomer og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Læs mere fra Djøf her.

- Det handler om en global, anti-elitær bølge. I udlandet kalder man det 'elite'. I Danmark kalder man det 'djøfisering'. Djøfere, som passer deres arbejde, bliver pludselig skydeskive for alt, hvad man er vred over. Fra politiske beslutninger, man er uenig i, til globaliseringens konsekvenser. Derfor skal Djøf fortælle den positive historie om djøfernes bidrag til udviklingen af det private erhvervsliv og den offentlige sektor, fastslår han og fortsætter:

- Vi skal vise, at djøferne er en del af løsningen. Ikke problemet. Djøf skal være til stede i samfundsdebatten med udgangspunkt i et mål om et samfund med sammenhængskraft og demokratisk dialog.

På den korte bane følger Henning Thiesen de igangværende overenskomstforhandlinger på det offentlige arbejdsmarked.

- Jeg håber, det kan lykkes at lande en aftale med Forligsmandens hjælp, så vi kan undgå en konflikt, der sætter store dele af Danmark i stå, slutter den nyvalgte formand.

Henning Thiesen afløser Lisa Herold Ferbing, som træder af efter 6 år på formandsposten.

Ny formand for offentlige chefer

De godt 7.000 medlemmer af Djøfs forening for Offentlige Chefer har skiftet formand. Morten Bæk, direktør i Energistyrelsen, afløser Henning Thiesen, som er blevet valgt som formand for alle Djøfs 92.000 medlemmer.

Morten Bæk peger på to forhold, hvor han som formand gerne vil gøre en forskel:

- Vi skal sikre, at offentlige ledere har de rigtige rammer for at kunne levere på de politisk fastsatte mål. Det handler om at sikre veldrevne organisationer, om at sætte retning, og om at lede på en måde, der understøtter medarbejdernes udvikling og arbejdsglæde. Det er den basale DNA-kode bag høj produktivitet og resultater for borgere og virksomheder, påpeger Morten Bæk.

Djøfernes image er også et tema, Morten Bæk er optaget af:

- Debatten om kolde og varme hænder er ganske enkelt forvrøvlet. Sandheden er, at djøferne om nogen skaber forudsætningerne for en velfungerende og værdiskabende offentlig sektor, hvor de forskellige faggrupper arbejder sammen til fælles gavn for borgerne. Men værdien af djøfernes arbejde står tydeligvis ikke tindrende klar for danskerne, så vi skal være markant bedre til at sætte billeder på værdien af djøfernes arbejde - også for at styrke tilliden til embedsmændenes dedikerede arbejde i både staten, kommunerne og regionerne, slutter Morten Bæk.

CV og blå bog

Henning Thiesen er uddannet cand. jur., 65 år

Formand for Djøfs Offentlige Chefer 2012 - 2018

Direktør for Beredskabsstyrelsen siden 2011

Før det bl.a. politidirektør i Københavns Vestegns Politi, vicepolitimester i PET og statsadvokat for Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet.

Morten Bæk er 44 år, uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet i 1999.

Direktør i Energistyrelsen siden 2014.

Forud for det en karriere i Klima- og Energiministeriet og Udenrigsministeriet med afstikkere til konsulentbranchen.

 

Emneord: DJØF, Djøffere, Henning Thiesen, Morten Bæk, 230318
Djøf på DenOffentlige.dk Djøf er faglig organisation for 92.000 jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende....
Aktivitet: Artikler: 27 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også

  • 12.06.18 Ledelse
    Djøf: Afsæt penge til at uddanne offentlige ledere

    Med Ledelseskommissionens anbefalinger i hånden er det igen slået fast, at god offentlig ledelse gavner alle - borgere, virksomheder og medarbejdere. Lad os give den plads til at virke, siger Hanne Fugl Eskjær, formand for Offentlige Chefer i Djøf.

  • 20.03.17 Politik
    Kære minister: Lad succesen fortsætte

    Landdistrikternes Fællesråd, Håndværksrådet og Djøf har skrevet til erhvervsministeren og bedt ham finde flere penge til landdistriktsvækstpilot-ordningen.

  • 21.09.15 Ledelse
    Djøf: Et sundt embedsværk – der kan blive bedre

    - Vi står foran en vigtig diskussion om samspillet mellem medierne, politikerne og embedsværket. For det er ingen hemmelighed, at det moderne 24/7 mediebillede allerede i dag påvirker politikernes hverdag drastisk og dermed også embedsmændenes, siger Lisa Herold Ferbing om Bo Smith Udvalgets rapport.

  • 28.05.14 Ledelse
    Djøf nedsætter Nordskov II-udvalg

    Forholdet mellem politikere og embedsmænd og de rammer, de arbejder under, skal kulegraves af bredt sammensat udvalg.

  • 25.04.14 Ledelse
    Tillid, dialog og anerkendelse på dagordenen i jobcentret

    Det gode samarbejde på Slagelse Jobcenter kan forhåbentlig genoprettes efter to konstruktive møder mellem de faglige organisationer, jobcentret og direktøren på området. Efter medarbejderne på centret i april opfordrede deres tillidsfolk til at trække sig fra samarbejdsorganerne på arbejdspladsen, skal dialogen nu skabe tillid og anerkendelse i jobcentret.