Corona-krisen har ført mange gode initiativer med sig. Hospitaler, praktiserende læger og kommunale plejetilbud har været lynhurtige til at tage nye teknologier til sig, og løsninger som videokald, hjemmetræningsprogrammer og rengøringsrobotter er hurtig blevet naturlige arbejdsredskaber – til glæde for både medarbejdere og borgere.
Men når krisen letter, og en ny hverdag viser sig, bør velfærdsteknologi fortsat spille en væsentlig rolle. Det mener Søren Parmar-Sielemann, der er vicedirektør i Welfare Tech - en erhvervsklynge, hvor flere end 200 vidensinstitutioner, offentlige sundhedsaktører og private virksomheder samarbejder om teknologi til velfærdsområdet.
- Det har været en glæde at se, hvordan teknologiske løsninger og produkter i denne krise har gjort en forskel. Derfor skal vi nu holde fast i de gode erfaringer, og det kræver en kompetent og grundig implementering. Med solid implementering kan teknologien fortsat blive udnyttet, så personale og ledelse hver dag kan se, at løsningerne frigiver ressourcer til personlig pleje og omsorg, mener Søren Parmar-Sielemann.
Teknologiske løsninger har under corona-forløbet bl.a. kunnet aflaste personalet, har hjulpet til bedre hygiejne, mindre smittespredning, gjort det muligt at videreuddanne personale til nye opgaver og givet nemmere kommunikation, planlægning og dokumentation.
Der er brug for ledelse og opkvalificering
Det er ikke nok, at teknologiske løsninger - som eksempelvis videokonsultationer eller en trænings-app - er taget i brug her under corona-lockdown. Når man vil anvende et nyt produkt, er der bl.a. brug for ensretning fra ledelseslaget, kompetenceudvikling af medarbejderne og en klar aftale om processen. Det forklarer Else-Marie Lønvig fra virksomheden Sundhedsekspressen, der yder ledelsesstøtte og opkvalificering i implementeringsprocessen - og beskriver sig selv som bindeled mellem det offentlige og private virksomheder.
- Implementering kan være en kompleks disciplin. Når man i sundhedsvæsnet indkøber en ny velfærdsteknologisk løsning, er det vigtigt, at hele personalegruppen er opdateret, og at der er enighed om, hvor den nye arbejdsmetode bruges, så både medarbejdere og patienter får mest mulig kvalitet ud af produktet, siger Else-Marie Lønvig.
- Vi ser desværre ofte, at en ny og bedre løsning ikke bliver brugt tilstrækkeligt, fordi brugerne ikke er blevet oplært korrekt. Derfor er implementering en særlig vigtig proces her efter corona-lockdown, fordi det er gået stærk med at tage nye produkter i brug, forklarer Else-Marie Lønvig.
Vi har det faglige mod
I Varde Kommune er eksempelvis anvendelsen af videoværktøjer blevet et hverdagsværktøj på grund af smitterisikoen. Velfærdsteknologikonsulent Ole Aasmoe mener, krisens erfaringer skal fastholdes og udvikles.
- Der er skabt en masse gode nye arbejdsgange, og det er nu, de sundhedsfaglige skal tage ansvar. Vi skal have afklaret, hvor og hvornår vi med fordel skal benytte de forskellige teknologier. Vi skal have øje for både borgere og medarbejdere, og vi skal ikke være bange for at anvende flere løsninger for at kunne tilgodese så manges behov og forudsætninger som muligt, siger Ole Aasmoe.
Han mener, der hidtil har været for mange dårlige undskyldninger for ikke at komme i gang med at bruge ny teknologi.
- Men corona-krisen har sparket os i gang, og demonstreret at det kan lade sig gøre, og nu skal vi holde fast – nu har vi det faglige mod, der skal til, og det skal udnyttes, siger Ole Aasmoe.
KL: Bevar omstillingsparatheden
KL’s sundhedsdirektør Christian Harsløf mener, at den omstillingsparathed, der har vist sig under coronakrisen, bør være et virkelig godt udgangspunkt for nogle af de grundlæggende forandringer, der er brug for i sundhedsvæsenet.
- Lad os tage de gode erfaringer med videre. Når krisen engang klinger af, så må vi gøre alt, hvad vi kan for at lære. Vi må holde fast i den fællesskabsånd og det lederskab, der er nu. Holde fast i det mod, der er til at afprøve nye ting og til at turde fejle på det organisatoriske niveau. Det bliver helt sikkert svært, når først trætheden begynder at melde sig på alle planer. Det er naturligt, men det skal også håndteres, Christian Harsløf.
Brug for offentligt privat samarbejde
Det er nu, sundhedsvæsnet skal drage nytte af det gode samarbejde mellem det offentlige og det private erhvervsliv, mener Søren Parmar-Sielemann, Welfare Tech.
- Regioner og kommuner kan ikke løse udfordringerne med at implementere de nye løsninger på området selv. De private virksomheder skal hjælpe til, og samtidig bør man inddrage den massive viden, som vidensinstitutionerne har oparbejdet. Samarbejde mellem det offentlige og erhvervslivet er om muligt endnu mere nødvendigt efter corona-krisen, så vi kan opretholde og udvikle det danske velfærdssystem, siger Søren Parmar-Sielemann.
Fakta
Welfare Tech har flere muligheder for at støtte offentlige og private partnere i innovationsprojekter.
Læs om mulighederne i Welfare Techs projekter
Læs mere på Welfare Techs OPI-Guide.
Efterspurgt fokusområde
Samarbejde mellem erhvervsliv og det offentlige er netop et af de fokusområder, som der er stor interesse for blandt de danske sundhedsinnovatører. Det viser en stor spørgeundersøgelse fra december 2019. Undersøgelsen er gennemført som del af sammenlægningen af en dansk, national sundhedsklynge, som bl.a. består af de fire klyngeorganisationer, Welfare Tech, Medtech Innovation Consortium, Copenhagen Healthtech Cluster og Life Science Innovation North Denmark.
Se de 10 områder, de danske sundhedsinnovatører ønsker den kommende nationale klynge, abejder med.
Sundhedsekspressen og Varde Kommune er medlemmer af Welfare Tech.