Tænketankene Cevea, Cura og Cepos har alle kommenteret DenOffentlige’s leder “Lotte-sagen udstiller en afgørende værdikamp”

Tænketanke enige: Slå teknokratiet ned

Lotte-sagen er dybt sørgelig, der er for meget kontrol og omsorg må personliggøres. Så klare er meldingerne fra tre toneangivende tænketanke, Cepos, Cura og Cevea efter DenOffentlige’s dækning af Lotte-sagen.

Normalt repræsenterer de hver deres ideologiske syn på indretningen af samfundet, men i sagen om Lottehjemmet og den værdikamp, den eksponerer, dukker væsentlig enighed op. Men een ting er de enige om. DenOffentlige rejser en væsentlig debat om bureaukratisering, teknokrati og en værdikamp, der skal slå destruktivt bureaukrati tilbage.

Pleje- og omsorg under forandring.

Læs historien om en ny ledelse, der på rekordtid slog Thyra Frank's Lottekultur ihjel. 
 
 

Således har tænketankene Cevea, Cura og Cepos alle kommenteret DenOffentlige’s leder “Lotte-sagen udstiller en afgørende værdikamp”. Jens Jonathan Steen, Karen Lumholt og Martin Aagerup efterlyser forandring, hvor politikerne tager ansvar.

“Det har i disse år vist sig utroligt svært for politikere af alle slags og farver at modsætte sig teknokraternes overmagt. Det har vi set på lovgivning, løsningsforslag og den fortsatte bureaukratisering af særligt borgere (knivforbud, hundelovgivning og sukkerafgifter) og velfærdsmedarbejdere (NPM, afvikling af med-system og krav om at medarbejdere skal stemple ind). Det er sket under både den nuværende og forrige regering,” siger analysechef Jens Jonathan Steen, Cevea.
 
Martin Aagerup er enig.
 
“Politikerne drages imod stadig mere kontrol. Det er der flere grunde til. Nogle af dem er dårlige og bunder for eksempel i politikernes ønske om at profilere sig og vise handlekraft baseret på enkeltsager. Men andre af grundene er faktisk tungtvejende, så længe vi ikke indfører mere grundlæggende reformer af den offentlige sektor,” lyder det fra direktøren for Cepos.
 
“Vi står ved et skifte, hvor kritikken af fomynderiet og ansvarsfritagelsen i Systemdanmark vokser - men hvor mennesker samtidig undsiger markedsgørelsen af de menneskelige relationer og konkurrencestaten. Her var Lottehjemmet i min optik ikke et liberalt ideologisk eksperiment, men et forsøg på at skabe et nyt omsorgsparadigme baseret på menneskelige relationer,” siger Karen Lumholt, der er direktør for tænketanken Cura, som har lagt sig lige imellem Cepos og Cevea på den ideologiske kampplads.
 
 
Kontrol fører til et oprør
 
De tre tænketanke advarer kraftigt mod den udvikling, som Lotte-sagen illustrerer. En udvikling, der har styrket systemet over for de enkelte institutioner, ledere og medarbejdere. Martin Aagerup peger på, hvordan den til enhver tid siddende regering skifter retorik og fokus, når dens politikere kommer i kløerne på bureaukratiet.

Tema om offentlig modernisering

Gennem 30 år har politikerne forsøgt at modernisere den offentlige sektor.

Læs her hvad centrale nøglepersoner mener om de forsøg. 

“Der er for meget kontrol af de ansatte i velfærdssektoren. Det kan alle politiske partier blive enige om. Alligevel vokser kontrollen. Når Socialdemokraterne er i regering – som under Nyrup – øges bureaukratiet. Mens oppositionen kritiserer. Dengang blev der talt om stopurstyranni og stregkoder – sidstnævnte skulle angiveligt være noget forfærdeligt noget og fyldte en del i valgkampen i 2001. Da de borgerlige kom i regering vendte billedet. De begyndte at indføre mere kontrol, mens socialdemokraterne pludselig syntes, at al den kontrol var noget værre noget,” siger Cepos-direktøren.

Hos Cura tror Karen Lumholt, at danskerne som mennesker er ved at miste tålmodigheden med fine skåltaler om tillidsreformer og teknokratiske justeringer af systemet. Hendes analyse er, at forandringer er på vej.
 
“Det tager tid at vende en supertanker. Systemet er ikke klar til selv at implementere den forandring, som den relationelle måde at tænke omsorg på repræsenterer. Men det kommer, tror jeg. Et oprør ulmer og venter i horisonten. Omsorg skal igen personliggøres,” mener Karen Lumholt.
 
Det oprør var indtil for tre år siden repræsenteret gennem Lottehjemmet og Thyra Frank, og med Lottesagen er Jens Jonathan Steen blevet mindre optimistisk og efterlyser flere Thyra Frank’er og Lottehjem i den offentlige debat.
 
“Det er dybt sørgeligt at se, hvordan de spirende opgør mod den ekstreme centralisme og den destruktive bureaukratisering bliver slået tilbage. Der var mange gode tanker og praktikker i plejehjemmet Lotte. Vi har netop brug for meget mere af den slags modige og stærke isbryder initiativer,” siger Jens Jonathan Steen.
 
 
Reformer og decentraliser
 
Anstrøg af enighed dukker også op, når de tre tænketanke skal pege på, hvorfor der er så meget bureaukrati og styring i den offentlige sektor.  
 
“I den offentlige sektor er der brug for at beskytte forbrugerne mod dårlig behandling igennem kontrol og dokumentation, eftersom borgerne ikke har noget andet sted at gå hen. Omfattende kontrol og regulering er meget omkostningskrævende. Det er belastende for medarbejderne. Og det kan ødelægge (en del af) nytten for borgerne af vores dyre velfærdsydelser, som det tilsyneladende er sket på plejehjemmet Lotte,” påpeger Aagerup.

Cepos modpart Cevea, er enig i, at den offentlige sektors indretning nødvendiggør kontrol og dokumentation, men peger på andre konsekvenser.

“Kvantitet sætter over kvalitet. Vi satser kun på det, der kan måles og vejes. Alt andet regnes ikke for værdifuldt, hvilket skaber store udfordringer for udviklingen af velfærden. Man er nødt til at kontrollere, måle-veje og dokumentere alt hvad, der sker for at kunne sikre frie valg, øget konkurrence og lavere omkostninger. Det betyder at meget af det, der skulle have været gjort både bedre og mere effektivt får modsatte resultat,” siger Jens Jonathan Steen.
 
Cevea direktøren efterlyser derfor et demokratisk opgør snarere end mere marked.
 
“Velfærd må ikke reduceres til rene forbrugsvarer. Vi er ikke kun forbrugere, men også borgere, hvilket man forstår, hvis man tager afsæt i en ideologi med plads til fællesskab og evnen til at tænke udover den kortsigtede egen-nytte. Derfor er svaret på den stigende bureaukratisering ikke blot, at vi skal stemme med fødderne, men at vi ruster os til et demokratisk opgør med teknokraterne, afkræver at politikere afgiver magt/kontrol, og sikrer at kommunerne giver større plads til civilsamfundsaktører som plejehjemmet Lotte og alle de andre stærke velfærdsinitiativer,” siger Jens Jonathan Steen.
 
Hos Cura, der hylder at mennesket er i kraft af sine relationer snarere end i kraft af markedet, peger man på behovet for at se på borgerne netop som mennesker.
 
“Vi bliver anonymiseret af et stadig stærkere system - gjort til et nummer i rækken. Men systemer skal være til for mennesker, ikke omvendt. Som det er nu hæmmer systemtænkningen vores frihed til at søge løsninger sammen. Vi må gøre op med bureaukratiet, inden det helt tager styringen fra os. Og jeg ser mange tegn på, at et oprør er på vej. Ganske almindelige mennesker siger fra over for den ensretning, som konkurrencestaten ironisk nok presser os ud i,” siger Karen Lumholt.
 
Målet om mere frihed til borgerne er Cepos enig i, og direktøren foreslår, at såvel myndigheder som medarbejdere og borgere får friere rammer gennem konkrete reformer.
 
“En væsentlig, realistisk og varig nedbringelse af kontrollen kan kun ske i kombination med andre reformer, som kan øge den enkelte kommunes, forvaltnings, institutions, leders og medarbejders ansvar og tilskyndelse til at levere de ydelser, borgerne ønsker og har brug for til den billigst mulige pris. Det kan for eksempel være at gøre institutioner selvejende, øget konkurrenceudsættelse og frit valg, øget privatisering og en mere individuel aflønning af ledere og medarbejdere baseret på resultater,” foreslår Martin Aagerup.
 
Emneord: Cura, Cepos, Cevea, Martin Aagerup, Tænketank, Jens Jonathan Steen, Karen Lumholt, Lotte-sagen, Værdikamp, Teknokrati, Bureaukrati, Djøficering
DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk DenOffentlige.dk bidrager aktivt til information, videndeling og netværk for aktører i og omkring den offentlige sektor....
Aktivitet: Artikler: 1402 | Events: 33 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 25.09.14 lillian larsen
    teknokrati

    omstillingen må komme "nedefra", som et krav, jeg tror den eneste måde er at tage styrke demokratiet, der jo er blevet noget bovlamt med de seneste års centraliseringer, og udvidelse af EU`s beføjelser, kommer der et parti,nyt eller gammelt,der har som valgpunkt nr.1,2,3-altså ikke til diskussion og -salg -at indføre det Schweiziske system med at 100.000 borgere kan kræve et lovforslag sendt til folkeafstemning, ja så stemmer jeg på det uanset hvad de ellers siger,vi er ved at miste selvbestemmelsen, og det regner jeg for det vigtigste problem lige nu

  • 24.09.14 Gitte Krog-Meyer Holmen
    Men hvem kan og skal skabe den ændring, I er så enige om?

    Tænker: mere af det samme og flere af de samme typer ansatte? Nej vel.

    Einstein er en klog mand. Han siger ex.

    Visdom er ikke resultatet af en uddannelse, men et livslangt forsøg på at opnå det. Måske der i praksis skal langt flere på banen med et levet liv, der på egen krop har erfaret lidt at hvert. Og ikke kun 30-35 årige belæste mennesker, der helt har glemt egen krop (og må finde den igen ved at presse sig ud i ironman´s o. lign.)

    "We can't solve problems by using the same kind of thinking we used when we created them." Tja, så hvornår er det, at I begynder at ansætte skæverter og anderledestænkende med anden livsførelse? Hvis du gør og tænker det, du altid har gjort, så får du det, du altid har fået... og husk: sand og fuld kontrol er en illusion. Du kan ligeså godt frisætte mennesker langt hen ad vejen - de vil elske det, og du får 10-fold igen. Det er også derfor, jeg tør sige som jeg gør, da der ligger mange penge "gemt" i mere og mere bureaukrati, dårlig ledelse, "dræbende" virksomhedskulturer og kontrol. Ligeledes vil innovationskraften og -lysten helt sikkert øges. Folk vil faktisk meget gerne bidrage - hvis de kan komme til.... men som mange organisationer er skruet sammen, så er de selv med til at skabe en masse "lønmodtagere", der bare passer deres arbejde og lægger deres glæde og hjerteblod alle andre steder end på deres job....

    Fantasi er mere vigtig end viden. For mens viden omfatter alt det, der er, omfatter fantasi alt det, der vil komme til at være. Vidensarbejdere, jo de ved meget og kan sætte det op i statistikker, oneliners og executive summaties - comme il faut... om de er og/eller tør være kreative og tænke ud af boksen, det kan jo så være en anden sag. Dertil kommer, at jeg selv har oplevet for mange gange, at vidensmedarbejdere (og ledere/politikere) sidder for langt fra den "virkelige virkelighed" og derfor helt mister grebet om, hvad det egentligt er, de arbejder med og hvilke praktiske implikationer, deres udredninger og udledninger egentligt har. Så kom ud af de kontorer.... ud i virkeligheden...Einstein drister sig endda også til at sige, at "The only real valuable thing is intuition.".. Uha da da

    Det vigtige er at blive ved med at stille spørgsmål. Men gør I det, når det kommer til stykket? Eller måske andre typer, skæve typer, kan komme på banen og få stillet de nødvendige spørgsmål? Udfordre, gå i dialog omkring kommunikationen, dialogen, virksomhedskulturen, ledelsesformen, værdierne, overbevisningerne bag det, der foregår...og ikke mindst: giver det mening, det vi laver? Laver vi noget, der er til fælles gavn og glæde? Eller hænger det ikke sammen, dvs. får de nok så gode visioner i toppen helt skæve og idiotiske konsekvenser "ude i virkeligheden"? Fordi: som Leo Tolstoj også sagde: Det er lettere at skrive ti bind filosofi end at omsætte en eneste teori til praksis. Måske det snarere er koblingen med teori og praksis, der skal i højsædet fremover - hvordan uddanner vi mennesker til at være "forbindelsesofficerer", til at være "oversætterne" mellem lagene og faglighederne....via relationsskabelse, systemtænkning, netværk og troen på, at vi alle er en del af en større helhed? Hvad tror du?

    "Not everything that counts can be counted, and not everything that can be counted counts." (Sign hanging in Einstein's office at Princeton). Så vidensarbejdere, ledere, politikere m. flere: Tænk på Thyra som én, der turde gå imod strømmen. Èn der turde sige fra i forhold til den umenneskeliggørelse, der efterhånden finder sted i den kortsigtede kvantitets navn. Og ja, det, I ikke siger fra over for af tidens tendenser, det er I med til at fastholde.... Og et lille hjertesuk: Os benævnte borgere, klienter, patienter, ansatte/arbejdskraftenheder, forbrugere - de/vi er alle mennesker lige som jer - med følelser, krop og sjæl. Mød os og tænk på os som dine ligemænd og tænk altid på, om det, du foreslår i en eller anden sammenhæng er måden, du selv gerne vil behandles på.

    Hvilke organisationer og virksomheder er mon allerede i gang med at få stillet de frække spørgsmål, der kan rykke i den retning, vi alle ønsker? Hos dig?

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også