Tror du konkurser er et problem - det offentlige lukker hele tiden virksomheder

Drop de unuancerede betragtninger om konkurser på velfærdsmarked. Kommunerne nedlægger et utal af egne enheder, som børnehaver, ungdomsklubber og hjemmeplejeenheder og disse nedlæggelserne har stærke lighedspunkter med konkurserne blandt private velfærdsvirksomheder.

Velfærd er tæt forbundet til begreber som ledelse, kvalitet, økonomi, styring og eksekvering. Der er mange meninger om hvad der er rigtigt og bedst. Samtidig har vi et marked for velfærd i stærk udvikling, hvor profilerne mellem offentlige, private og civilsamfundsmæssige trækkes op i debatterne. Det giver ind i mellem anledning til nogle unuancerede betragtninger eksempelvis i forhold til emner som konkurser og konkurrence på velfærdsmarked.

Jeg indleder her en miniserie i tre dele om

1) lighedspunkterne mellem kommunale nedlæggelser og private konkurser

2) Værdien af konkurrence, konkurser og nedlæggelser

3) endelig behovet for at tænke ud af boksen når det drejer sig om at sikre trygheden for medarbejdere og borgere ift. nedlæggelser og konkurser.

Begrebsanvendelse ved kommunale nedlæggelser og private konkurser er næsten den samme

Produktivitet, økonomisk bæredygtighed, stordriftsfordele, modernisering og effektivitet er blot nogen af de buzzwords man støder på når den offentlige sektor argumenterer for, omlægninger, sammenlægninger eller nedlæggelser af enheder på velfærdsområdet.

Nuvel, jeg er med på, at der også findes andre argumenter, men når jeg lige fokusere på disse, er det fordi de matcher nogle begreber, der bruges i den private sektor, når man trækker sig fra et marked eller går konkurs. Her taler man bl.a. om manglende vækst og volumen, rentabilitet og optimeringspotentiale som medvirkende årsager til at man drejer nøglen om.

Læs mere af Steen Houmark

Steen Houmark har de sidste 30 år arbejdet på alle niveauer i Danmarks tre sektorer: den offentlige, den private og civilsamfunds-sektoren. Det giver ham en bred pallette af erfaringer - de sidste syv år som selvstændig rådgiver - som han deler ud af på DenOffentlige.

Læs flere artikler af Steen Houmark her.

Hvor vil jeg nu hen med det?

 

Kommunale enheder går ikke konkurs. Nej de bliver nedlagt

Den offentlige debat om konkurser på velfærdsområdet og særligt hjemmeplejeområdet er for mig at se unuanceret, hvis vi ser det i et samfundsperspektiv. Vores velfærdssamfund består af tre sektorer 1) den offentlige sektor, 2) den private sektor 3) civilsamfundssektoren.

Hver af disse sektorer indeholder virksomheder der levere velfærdsydelser, men deres vilkår for at levere dem er ikke 100 % ens og alligevel har de det til fældes, at de skal kunne løbe rundt. Den kommunale velfærdsenhed kan lukke, hvis den eksempelvis mister sin politiske legitimitet. Det til trods for at man potentielt kunne nå videre, hvis kommunen valgte at smøge ærmerne op og investerede yderligere i indsatsen frem for at lukke ned.

Ungdomsklubben Hakuna Matata blev i 2012 åbnet i Mjølnerparken under stor politisk bevågenhed, men lukket allerede i 2013 efter fund af våben i klubben. Våben i ungdomsklubber er naturligvis noget skidt, men selve fundet gav fagligt en unik platform for at arbejde anderledes med de unge, men det mente man ikke var forsvarligt forvaltningsmæssigt eller politisk. Klubben lukkede og de unge blev flyttet til andre tilbud.

 

Konkurser og kommunale nedlæggelser er nødvendige mekanismer i et strategisk perspektiv

Jeg tager ikke stilling til om det var rigtigt eller forkert set i bakspejlet at lukke Hakuna Matata, men konstaterer bare, at man kommunalt på ”bestyrelses-” og direktions-niveau har lukket denne enhed ud fra nogle risikobetragtninger og at det har en impact på borger, bruger og samfund.

Ligesom bestyrelsen hos en private frit-valgs leverandør, ikke kan bære et større økonomisk underskud og tilsvarende kan den selvejende daginstitution, ikke opretholde sin drift, hvis den ikke balancerer økonomisk og værdimæssigt.

Konsekvenserne er derfor ofte, at de enten lukkes ned eller for de privates vedkommende går konkurs. Og et eller andet sted er det vel sundt, at vi har mekanismer, der gør, at vi ikke i uendelighed har mulighed for at fastholde virksomheder, institutioner eller kommunale enheder der ikke kan leve op til de givne krav i deres sektor.

 

Konkurser og kommunale nedlæggelser har nogle fællesnævnere

Jeg har gennem et stykke tid iagttaget, mekanismerne omkring nedlæggelser og konkurser og uden at gå i en videnskabelig dybe må jeg konstatere, at der i alle tre sektorer findes nogle fællesnævnere som optræder når virksomheder, organisationer eller kommunale enheder lukker.

1) økonomi

2) ledelse

3) ydelsesefterspørgsel

4) den politiske bundlinje.

Lidt generaliseret så tegner der sig et spejlbillede af konkurser og nedlæggelser af dårlig økonomisk forvaltning, hvad enten det drejer sig om prissætning eller omkostningsstyring. Dette kombineret med utilstrækkelige ledelseskompetencer ift. den givne situation, der hvad enten det drejer sig om faldende eller stærkt stigende efterspørgsel medvirker til cocktails af multiple problemstillinger, hvor de sidste ofte konflikter med de lokale politiske bundlinjer.

 

Privat konkurs eller kommunal nedlæggelse har stort set samme impact på borger og medarbejder

I debatten om private virksomheders virke på velfærdsmarked har jeg ofte mødt det argument, at det er meget mere trygt for medarbejderne og borgerne med kommunal hjælp end privat hjælp al den stund, at den Kommunale hjemmepleje ikke kan gå konkurs.

Nej det er ganske rigtigt kommuner går ikke konkurs, men det betyder, som tidligere nævnt, ikke, at kommuner ikke nedlægger, afdelinger og enheder så de reelt forsvinder på samme vis som ved en konkurs. Tænk blot på rokaderne ved kommunalreformen for ti år siden. Det havde trods aftaler med de faglige foreninger og en massiv kommunikation til brugere og borgere en impact der ikke altid var et skønmaleri.

Du kan så sige, at det var dengang, men at konkurserne i den private velfærd er oftere og med langt større impact end de relative få kommunale nedlæggelser, som vi har. Til er der kun at sige, at nedlæggelser af kommunale enheder rammer bredt i hele vores velfærd og omhandler ikke kun hjemmeplejen.

 

Der er sandsynligvis flere kommunale nedlæggelser end private konkurser

Jeg har i det efterfølgende en række eksempler på kommunale nedlæggelser efter kommunalreformen, som jeg synes underbygger at kommunale nedlæggelser også har stor impact på borger og medarbejder.

I januar 2017 fyrede Odense kommune 300 ansatte. Kommunen lukkede her den eksisterende beskæftigelses indsats. Lukningen berørte et tusindtal af borgere. Den gang var Beskæftigelsesrådmanden ude og sige til TV 2/FYN, at den nye måde at behandle ledige ville blive mere effektiv ift. at få flere i beskæftigelse.

I 2016 blev Børneklinikken i København lukket og her handlede det også om efterspørgsel, pris og økonomi, men hvad der er lige så interessant, er, at lukningen også havde en frustrerende impact på borgere tilknyttet Børneklinikken. De blev overraskede og oplevede bl.a. ”tab” af kendte kontaktpersoner.

 

Kommunale hjemmeplejeenheder lukkes også ned

Googler man emnet ”kommunen nedlægger hjemmepleje” vil man se at Ålborg kommune har nedlagt 130 stillinger, København har lukket en enhed og  i 2015  og 2016 udarbejdede FOA  notater der angav at mange kommuner planlagde at nedlægge, plejehjem, hjemmeplejeenheder og daginstitutioner.

Det vil sige kommunerne lukker altså også hjemmeplejeenheder ned. Enhederne går blot ikke konkurs og sagerne får ikke altid samme bevågenhed som en konkurs. Konsekvensen for medarbejderne er, at de enten overføres til andet arbejde eller opsiges med de overenskomstmæssige varsler, men borgerne står fortsat uden deres kendte hjælper. Det går naturligvis ikke lige så hurtigt med en kommunal nedlæggelse, som med en konkurs, men så langsomt går det heller ikke.

Min pointe er, at kommunal og privat hjemmepleje har forskellige vilkår, men kan have samme typer af ulemper overfor borgere og medarbejdere over tid. De kan gå konkurs, blive nedlagt eller omstruktureret og argumenterne vil ofte handle om dårlig kvalitet, manglende effektivitet og rentabilitet. 

 

Emneord: OPS, Offentligt privat samarbejde, Konkursbølge, Konkurser, Steen Houmark, Velfærdsdebatten, Effektiviseringer, Stordrift, Lukning
De 4 Vinde på DenOffentlige.dk Steen Houmark har de sidste 30 år arbejdet på alle niveauer i Danmarks tre sektorer. Den offentlige, den private og civilsamfunds-sektoren. Det giver ham en bred pallette af erfaringer. De sidste 7...
Aktivitet: Artikler: 32 | Events: 3 | Kompetenceområder: 2

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også