Den offentlige sektor konkurrenceudsætter opgaver for knap 100 mia. kroner om året. En ny rapport, som er udarbejdet af en forskergruppe med forskere fra bl.a. RUC, KORA og Københavns Universitet, giver nu et samlet overblik over den aktuelle viden om effekterne af udlicitering.
Rapporten er baseret på en systematisk gennemgang af 2.279 danske og internationale forskningsprojekter på området. Efter en grundig faglig vurdering er 25 undersøgelser fra de sidste fire år blevet valgt ud som særligt metodemæssigt solide og er kommet med i forskningsoversigten i rapporten.
Rapporten viser, at erfaringerne med udlicitering er blandede, både herhjemme og i udlandet. Desuden konkluderer rapporten, at der stadig findes for lidt viden om, hvornår det kan betale sig at udlicitere ud fra en samlet samfundsmæssig betragtning, og hvordan vi bedst kan tilrettelægge en proces, som sikrer gode resultater. Der er behov for flere analyser, som sammenstiller økonomi og kvalitet, så de samlede effekter kan vurderes.
Overordnet set rummer forskningsoversigten følgende konklusioner:
Økonomi
Der er stor variation i de økonomiske effekter af at udlicitere offentlige opgaver. Der måles omkostningsbesparelser på op til 40 %, men også fordyrelser på op til 68 %. Der er en lille overvægt af danske undersøgelser, som dokumenterer omkostningsbesparelser, mens der i den udenlandske litteratur fra lande, som vi normalt sammenligner os med, er lige mange undersøgelser, som viser henholdsvis fordyrelser og besparelser.
Tidligere har undersøgelser vist, der især har været økonomiske gevinster at hente på de tekniske områder, som fx rengøring, vej og park. Men denne nye rapport viser, at der ikke i de sidste fire års forskning kan konstateres en forskel mellem det tekniske område og velfærdsområderne. En forklaring kan være, at de tekniske områder blev konkurrenceudsat først. Dermed kan man nu have høstet de lavthængende frugter, og der kan være begrænsede økonomiske gevinster at hente, når opgaverne udliciteres igen.
Samlet set kan det konkluderes, at udlicitering kan give vidt forskellige økonomiske resultater, selv når man betragter relativt ensartede brancher og sammenlignelige lande. Der er store forskelle i den måde, som udbud planlægges og gennemføres på, og det afspejler sig i resultaterne.
Kvalitet
Der er kun få analyser, som undersøger kvaliteten på tilfredsstillende vis, og disse tegner et blandet billede. Af de analyser, som er med i denne forskningsoversigt, viser fire analyser, at udlicitering har ført til en bedre kvalitet, syv analyser viser ingen eller blandede effekter, og fire analyser viser, at udlicitering har ført til forringet kvalitet.
Der er med andre ord hverken dokumentation for generelle kvalitetsforbedringer eller kvalitetsforringelser.
Arbejdsvilkår
Ser vi på effekter af udlicitering i forhold til medarbejderne er billedet, at udlicitering i de fleste tilfælde har ført til dårligere forhold.
Det gælder i forhold til motivation og tilfredshed blandt medarbejderne, men også i forhold til mere objektive forhold som løn og pension. De fleste analyser opgør dog kun konsekvenserne på kort sigt, mens der er indikationer på, at jobtilfredsheden og motivationen normaliserer sig på længere sigt. Men der er også indikationer på, at arbejdstempoet bliver højere og lønnen lavere – også på længere sigt.
Behov for mere viden på området
Evidensen på området er forholdsvis usikker. Der er ikke nogen sikker viden om, hvad effekterne af udlicitering er. Et gennemgående problem er, at de fleste studier kun behandler enkelte isolerede effekter af udlicitering og ikke giver et mere samlet billede af effekterne af udlicitering.
Der mangler en tilbundsgående og fagligt funderet viden om, hvornår udlicitering faktisk virker og ikke virker, og der er behov for at etablere en mere sikker viden om udlicitering. Denne konklusion understøttes af, at variationen i de fundne effekter af udlicitering er meget stor, og det giver anledning til en betydelig usikkerhed i forhold til at kunne konkludere noget bredt og samlet omkring effekterne af udlicitering.
Læs hele rapporten her
