Byrådspolitikeren anno 2013 er meget engageret i det politiske arbejde, og han føler, at det er muligt at påvirke beslutninger og få mærkesager gennemført. Selv om arbejdspresset er steget de senere år, siger 83 procent af byrådspolitikerne, at de vil genopstille ved valget den 19. november.
Det viser en ny omfattende undersøgelse fra KORA og CBS. I undersøgelsen er alle landets lokalpolitikere blevet spurgt om, hvordan de oplever deres rolle og råderum. I alt har 1033 lokalpolitikere deltaget i undersøgelsen.
Bruger mere tid på byrådsarbejde
Rapporten dokumenter, at byrådsarbejdet er blevet langt mere tidskrævende end tidligere. 46 procent af politikerne bruger mere end 20 timer om ugen på byrådsarbejdet. I 2009 var tallet kun 30 procent.
- Udvalgsformænd, borgmestre og andre med tunge poster, bruger langt mere tid end menige medlemmer. Men fælles for dem alle er, at de fleste af timerne går indenfor Rådhusets mure med møder, mødeforberedelse og den type opgaver, siger en af forskerne bag rapporten, Lene Holm Pedersen, der er forskningsleder i KORA og professor på CBS.
Får gennemført mærkesager
83 procent af lokalpolitikerne i undersøgelsen genopstiller til valget i år. Det er flere end tidligere. I 2009 ønskede 77 procent at genopstille, i 2001 var tallet 71 procent.
- Rapporten viser, at lokalpolitikerne i højere grad end tidligere synes, at de har fået gennemført mærkesager i den forgangne valgperiode. Og flere synes, at det er lykkes for dem at sætte fingeraftryk på kommunens budget. De mange genopstillere er også et positivt tegn på, at lokalpolitikerne er motiverede og villige til at kæmpe for en plads i byrådet, siger Lene Holm Pedersen.
Hver femte vil sige ja til Folketinget
20 procent af deltagerne i undersøgelsen vil tage imod, hvis de bliver tilbudt en opstilling til Folketinget. Det er langt flere end tidligere. I 1995 var det således kun 8 procent, der ville tage imod sådan en opfordring.
- Denne udvikling kan være en fordel for demokratiet, fordi de lokalpolitiske erfaringer er nyttige at have med på Christiansborg. Samtidig kan det også være en gevinst for lokaldemokratiet, at man har politikere i byrådet, der interesserer sig for andet end meget snævre, lokale interesser, siger programleder i KORA, Ulf Hjelmar.
FLERE FAKTA FRA RAPPORTEN
Ældre erfarne mænd på topposterne
Lokalpolitikere er lidt yngre og mere uerfarne end tidligere. Men generelt er de stadig forholdsvis gamle – gennemsnitsalderen er cirka 55 år. Og så er der stadig ret få kvinder og privatansatte: To ud af tre byrådspolitikere er mænd, og to ud af tre er offentligt ansatte.
Prioriterer børn og ældre højest
Hvis bloktilskuddet blev øget, ville lokalpolitikerne især bruge ekstra midler på folkeskole, daginstitutioner og ældre. Hvis bloktilskuddet blev beskåret, ville de spare på administration, idræt og kultur samt vejvæsen og beskæftigelse.
Brede aftaler i en krisetid
De vigtigste beslutninger i byrådene træffes i enstemmighed på tværs af politiske skel. Den økonomiske krise betyder, at lokalpolitikerne er blevet mere optagede af at træffe beslutninger på et bredt grundlag.
Unødigt bureaukrati
Lokalpolitikerne oplever en ret høj grad af unødigt bureaukrati i deres kommune. På en skala fra 0-10 svarer lokalpolitikerne typisk 7 – altså at der er ganske meget unødigt bureaukrati i deres kommune. Det unødige bureaukrati ”udgør regler og procedurer, der ikke støtter formålet med arbejdet, men i stedet medfører en administrativ byrde”.
