Illustrationsbillede: Shutterstock
Illustrationsbillede: Shutterstock

14 kvæstet, 2 alvorligt: Træ rammer rutsjebane

Udland

12/02/2024 08:23

J. Bøgen

Ifølge forlystelsesparken er det "børnenes rutsjebane".

Omkring 14 mennesker blev såret, to alvorligt, søndag, efter at et træ faldt ned på en rutsjebane ved PortAventura i Tarragona i det østlige Spanien.

Det oplyser forlystelsesparken ifølge Reuters.

"Denne søndag morgen, på grund af stærk vind... var der en hændelse forårsaget af et træ, der faldt tæt på Tomahawk-turen," lyder det fra forlystelsesparken i en pressemeddelelse.

"Nogle af grenene ramte besøgende, der var på turen," fortsatte udtalelsen.

Catalanske beredskabstjenester oplyser, at de har taget hånd om 14 personer. To i kritisk tilstand blev bragt til to separate hospitaler. Tre personer i mindre alvorlig tilstand blev også kørt på hospitalet.

Rutsjebanen er en favorit blandt turister til Spaniens Costa Dorada, og ifølge PortAventuras hjhemmeside er Tomahawk-turen en "børnenes rutsjebane med hektiske stigninger og nedstigninger."

Tragedien i Friheden

Ulykken i Spanien vækker uden tvivl ubehagelig minder hos mange danskere.

I 2022 kom Tivoli Friheden i Aarhus nemlig på alles læber, da en tragisk ulykke i en rutsjebane ved navn Cobraen endte med at koste 14-årig pige livet.

Siden er det blevet besluttet, at Cobraen aldrig kommer i brug igen.

Tivoli Friheden undersøgte også muligheden for at køre en erstatningssag mod producenten af rutsjebanen, efter ulykken, men da producenten var gået konkurs allerede dengang, kom der ikke mere ud af de bestræbelser

Det vides ikke, om Tomahawk-rusjebanen også bliver taget ud af drift permanent.

Mest Læste

Annonce