Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Brugte ulovlig metode til at uddele bøde: Parkeringsselskab afsløret

Udland

29/09/2024 16:08

J. Bøgen

Siden afsløringen har selskabet nægtet at udtale sig.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Parkeringsvagter er i forvejen nogle af de mest hadede mennesker i det offentlige rum - og sager som dette forbedrer ikke ligefrem deres popularitet.

At få en parkeringsbøde er aldrig sjovt. Men hvad gør man, når bøden kommer uden varsel, uden en gul seddel på forruden og tilsyneladende helt uden, at p-vagten har været i nærheden?

Det spørgsmål står en bilist i Sverige nu overfor, og parkeringsselskabet, der har udstedt bøden, nægter at forklare sig.

Juan De la Hoz havde gjort, som han plejer: læsset varer af ved et plejehjem i Sundbyberg i det nordlige Stockholm.

Alt virkede rutinepræget, indtil han fik en uventet overraskelse – en parkeringsbøde.

Problemet? Der var aldrig nogen seddel på bilen, og hans kollega, der havde holdt øje med bilen, så heller aldrig en p-vagt i nærheden.

Det skriver svenske Carup.

Bøden ud af det blå

Det hele blev først endnu mere besynderligt, da Juan De la Hoz fik tilsendt billeder fra parkeringsselskabet.

Billederne viste hans hvide Toyota ProAce, men det var tydeligt, at p-vagten aldrig var trådt ud af sin egen bil for at placere en seddel på forruden. Det var derimod taget gennem ruden af p-vagtens egen bil, og hele processen skete tilsyneladende på afstand.

En klar overtrædelse, hvis man spørger både Svepark – Sveriges parkeringsbrancheforening – og flere juridiske eksperter. En parkeringsafgift er nemlig kun gyldig, hvis der er en fysisk bøde placeret på bilen.

Tavshed fra parkeringsselskabet

Juan De la Hoz valgte straks at klage over den uretmæssige afgift, men her mødte han endnu en mur.

Parkeringsselskabet, som drives af Svea Bank, nægtede at kommentere på sagen. Ifølge De la Hoz har de dog ikke tøvet med at true med at tage ham i retten, hvis han ikke betaler.

"Der står, at hvis jeg ikke betaler, kan de tage mig i retten," siger en frustreret De la Hoz.

Men han står fast. Parkeringsbøden blev udstedt på ulovlig vis, og han har ikke tænkt sig at lade det gå stille for sig.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.