Jesper Bengtson
Regionen har en lovfæstet pligt til at sikre dig en ny læge, uanset om markedet selv løser det.
Hvert år oplever tusindvis af danskere, at deres faste praktiserende læge lukker klinikken, går på pension eller får frataget sit ydernummer. Når det sker, er det ikke borgeren selv, der skal finde en ny læge fra bunden. Regionen har en såkaldt forsyningsforpligtelse, altså en pligt til at sikre, at alle sikrede borgere har adgang til en praktiserende læge.
Forpligtelsen er forankret i sundhedsloven. Regionerne skal tilbyde behandling hos en praktiserende læge, og hvis det ikke kan ske via de privatpraktiserende læger og overenskomsten, kan regionsrådet selv etablere og drive klinikker med ansatte læger.
Hvem informerer dig, når lægen lukker
Du skal ikke selv begynde at ringe rundt. Både region og klinik har en pligt til at underrette patienterne, og i praksis får du besked gennem de officielle kanaler: Digital Post, eBoks, Mit.dk eller et fysisk brev fra regionen eller kommunen. Først når den besked ligger i din postkasse, er lægeskiftet formelt gennemført, oplyser borger.dk.
Lægeskiftet er gratis, når din læge lukker praksis, når praksissen deles i flere, når du flytter, eller når du fylder 15 år. Ellers koster et skifte et mindre gebyr, som fastsættes årligt.
Når praksissen overdrages til en ny læge, overgår din journal som udgangspunkt automatisk med. Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser, at patienten samtidig informeres af regionen og kan modsætte sig overdragelsen. I så fald sendes journalen i stedet til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Regional klinik som sikkerhedsnet
Lykkes det ikke at finde en ny privatpraktiserende læge, der vil overtage patienterne, må regionen selv træde til. Det kan ske enten som et midlertidigt tilbud eller som en permanent regionsklinik med ansatte læger.
Et konkret eksempel er fra Nordjylland. Da den praktiserende læge i Sindal mistede sit ydernummer, fordi der ifølge regionen ikke var en fast læge til stede i klinikken, overtog Region Nordjylland kapaciteten og etablerede et midlertidigt tilbud i Frederikshavn fra 1. juli 2025. Flere end 1.200 patienter blev overført, og regionen slog samtidig kapaciteten op, så en ny læge kunne overtage lokalt.
Et politisk slagsmål om, hvor mange læger der er
Rammen for, hvordan læger fordeles mellem landsdele, er til politisk forhandling. I et udspil fra august 2025 bakkede Danske Regioner op om et lovforslag, der skal give en mere lige geografisk fordeling af kapaciteter, et midlertidigt tillæg til læger i lægemangelsområder og nye klinikformer i det almenmedicinske tilbud.
Daværende formand Anders Kühnau pegede ved fremlæggelsen på en skæv geografi: “I dag er der færrest læger i de dele af landet, hvor der er allerflest syge borgere. Det er skævt, og det kræver, at vi gør nogle ting anderledes.”
Daværende næstformand Mads Duedahl understregede samtidig til regioner.dk, at almen praksis “er en afgørende grundsten i vores sundhedsvæsen”, og at regionerne vil investere massivt i flere læger.
Hvis processen trækker ud
Så længe en patient afventer en ny fast læge, hører patienten til det midlertidige tilbud, regionen stiller op. Du har stadig ret til lægehjælp i akutte situationer og kan bruge regionens lægevagt og 1813 i Region Hovedstaden. Er du utilfreds med regionens løsning, kan du klage til regionen, og endelige afgørelser om patientrettigheder træffes af Styrelsen for Patientklager.
