Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Eksperter ikke i tvivl om Kina: "Det er en invasion i fuld skala"

Udland

23/05/2024 10:43

J. Bøgen

Hele verden holder vejret.

Tre dage efter, Taiwans nye preæsident, William Lai, blev taget i ed, er spændingerne omkring øen nu på sit højeste.

Lai er nemlig en prominent fortaler for taiwansk selvstændighed, hvilket er i direkte strid med Kinas opfattelse af, at øen reelt hører under Kina.

Og det har nu ført til, at Kina har sat gang i en stor militærøvelse omkring Taiwan.

En øvelse, analytikere mener, simulerer en invasion i fuld skala.

Det skriver CNN.

Som svar på den kinesiske militærøvelse har Taiwan aktiveret øens forsvar og blandt andet sendt kampfly på vingerne.

Straf for valg

De kinesiske styre har direkte udtalt, at militærøvelsen, som er sat til at vare to dage, skal ses som en straf mod de "seperatistiske handlinger fra taiwanske uahængighedskræfter".

Ydermere har Kina i kraftige vendinger advaret USA mod at blande sig eller provokere Kina.

Netop USA har flere gange sagt, at de vil yde militær støtte til Taiwan i tilfælde af en militær konflikt med Kina - et løfte, som igen og igen bliver betegnet som en provokation af det kinesiske styre.

Retorikken er skruet op

Siden den nye præsident blev indsat i Taiwan er der kommet et væld af meldinger fra Kina, både fra officielt hold og på sociale medier.

Meddelelserne varierer, med budskabet er det samme, nemlig, at Taiwan tilhører Kina og skal genforenes med fastlandet.

Et eksempel på budskaberne er blevet lagt op af kinesisk stats-tv på det kinesiske sociale medie, Weibo, hvor ordlyden er:

"Taiwansk uafhængighed er en blindgyde, genforening er ustoppeligt."

Mest Læste

Annonce