Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Han har 1,74 mia. kroner på en låst konto: Men han har glemt adgangskoden

Udland

06/05/2024 17:15

J. Bøgen

Han har kun 2 forsøg tilbage, og ellers bliver alle pengene slettet.

En mand har en formue i kryptovaluta på intet mindre end 200 millioner pund (ca. 1,74 milliarder kroner), men han er ikke i stand til at komme ind på sin konto igen.

Stefan Thomas, som manden hedder, har nemlig mistet et stykke papir med adgangskoden til kontoen med alle pengene, som han har haft i ti år.

Nu er han fuldstændig ude af stand til at få adgang til sin formue.

Den tyskfødte investor købte 7.000 Bitcoin tilbage i 2011, og de er nu 1.74 milliarder kroner værd - dog er de låst inde på en IronKey-adgangskodebeskyttet harddisk, som kun giver ham 10 forsøg til at indtaste sin adgangskode korrekt.

Stefan har allerede brugt otte - så han har to chancer tilbage, inden pengene er tabt for altid.

Det skriver LADBible.

Selvbebrejdelsen er værst

I et interview med Berliner Zeitung sagde han: "Jeg var absolut desperat. Jeg kunne ikke sove i flere nætter. Jeg led endda af depression."

"Men meget værre end tabet af pengene var min selvbebrejdelse: Jeg kunne simpelthen ikke tro, at jeg havde mistet noget så vigtigt. Jeg følte mig som en komplet idiot, mit selvværd var i bund."

Investoren forklarer videre, at han har modtaget bizzare tilbud fra fremmede, der vil hjælpe ham med at finde frem til adgangskoden. For eksempel har en 'profet' fra Kroation tilbudt at hjælpe med med sine såkaldte kanaliseringsevner.

Omvendt er der også teknologieksperter og firmaer, der specialiserer sig i datagendannelse, der har tilbudt at hjælpe.

Han har en plan

Men selvom Thomas indrømmer, at han har følt sig som en idiot, har han faktisk en plan for, hvordan han (måske) kan få adgang til pengnee, selvom adgangskoden er forsvundet.

Det er dog noget, der kræver både tid og eksperter og, ironisk nok, penge.

"Du bliver nødt til at tage USB-stikket (der har låst kontoen, red.) ud og derefter fjerne selve chippen lag for lag ved hjælp af et scanningselektronmikroskop. Det vil gøre det muligt at aflæse de individuelle hukommelsesceller. Men det er utroligt tidskrævende, og du skal både bruge et laboratorium og eksperter og penge - og det er ikke engang sikkert, det giver et brugbart resultat."

Mest Læste

Annonce