Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Joe Biden forklarer: Derfor trak han sig som præsidentkandidat

Udland

25/07/2024 12:20

J. Bøgen

Det er hans første ord til nationen, siden han trak sig.

Det kom som lidt af et chok, da Joe Biden i weekenden trak sig fra præsidentvalgkampen.

Herefter svirrede rygterne om det mon var helbredet der var skyld i at han ikke længere kunne se sig selv i rollen som præsidentkandidat. Men nu tager han selv bladet fra munden.

I nat, klokken to dansk tid, satte han for første gang ord på sit exit.

Valget er vigtigere

Fra Det Hvide Hus udtaler Joe Biden, at udfaldet af det kommende valg er "vigtigere end nogen som helst titel," og at han derfor ikke længere er Demokraternes præsidentkandidat.

"Jeg har besluttet, at den bedste vej frem er at give stafetten videre til en ny generation. Det er den bedste måde at forene vores nation," udtaler Biden og tilføjer: "Jeg finder styrke og fryd i at arbejde for den amerikanske befolkning. Men denne hellige opgave med at gøre vores forening af delstater perfekt handler ikke om mig, men om jer. Jeres familier. Jeres fremtid."

I den forbindelse fremhævede han også sin kollega og vicepræsident Kamala Harris, som ifølge ham kunne være en kandidat, der kan vinde over Trump.

Hun vil være en god leder

Ifølge Biden er Kamala både hårdfør, erfaren og kompetent, og han har selv værdsat samarbejdet med hende.

Derfor peger Biden på, at hun kunne være en god leder for landet.

"Hun er erfaren, hun er hårdfør, hun er kompetent. Hun har været en fantastisk partner for mig og leder for vores land. Nu er det op til jer, den amerikanske befolkning."

Han forsikrer dog, at han gennem det næste halve år frem mod næste præsidents indsættelse vil gøre sit arbejde færdigt. Det indebærer blandt andet at sænke leveomkostningerne for familier, der er nødt til at tage flere jobs for at kunne klare sig.

Se og hør den fulde tale nedenfor:

Mest Læste

Annonce