72 danskere har vundet den helt store gevinst gennem tiden.
Julen nærmer sig, og rundt omkring i de danske hjem begynder de velkendte traditioner så småt at fylde igen.
For mange danskere er december en måned, hvor der skal hygges lidt ekstra. Der bliver pyntet op, købt julegaver og gjort klar til årets hyggeligste uger.
Julekalendere er også en fast del af december i rigtig mange familier.
Nogle foretrækker chokolade, mens andre holder fast i den helt gamle klassiker.
Milliongevinsten lokker
Danske Spils populære skrabejulekalender er igen kommet i butikkerne, og ifølge Instagram-profilen ‘julekalenderneshistorie’ gemmer der sig flere overraskende tal bag den velkendte juletradition.
I et opslag på Instagram skriver profilen om kalenderens historie, salgstal og de mange danskere, der gennem årene har været heldige.
Allerede i debutåret 1994 blev der solgt omkring en million eksemplarer. Prisen var dengang 50 kroner, og den har ikke udviklet sig siden.
Ifølge opslaget bliver der nu solgt mere end to millioner skrabejulekalendere årligt. Alene i oktober bliver omkring 23 ton kalendere sendt ud til butikkerne.
Kun fem vindere årligt
Selvom mange håber på den helt store gevinst, er det kun fem kalendere om året, der indeholder hovedpræmien på en million kroner.
Siden lanceringen i 1994 har 72 danskere vundet milliongevinsten, og gevinsterne er fordelt således:
- Region Hovedstaden: 26
- Region Midtjylland: 15
- Region Sjælland: 13
- Region Syddanmark: 12
- Region Nordjylland: 5
- Grønland: 1
Nogle butikker har endda solgt et vinderlod mere end én gang.
Bilka i Næstved havde millionvindere i både 2009 og 2013, mens Skaaning Vin i Rødovre oplevede det samme i 1996 og 2018.
Bornholm har haft fire milliongevinster, mens en enkelt gevinst blev solgt i Nanortalik på Grønland.
Opslaget afslører tilmed en sjov detalje om danskernes skrabevaner.
Kun 61 procent skraber ét felt ad gangen. Resten vælger at afsløre felterne før tid. Der er altså stor forskel på, hvor tålmodigt danskerne går til julekalenderen.