De lokker med postkortsmukke strande, historiske bygninger og eventyrlige naturoplevelser.
Men virkeligheden bag kulissen i verdens mest populære rejsemål fortæller en anden historie: affald, overfyldte gader, stigende boligpriser og ødelagt natur.
Det velansete rejsemedie Fodors har traditionen tro lavet årets liste over destinationer, man af den grund bør undgå i 2025 - og den indeholder flere danskerfavoritter.
Her er listen over destinationer, der trænger til en pause fra din ferieplan.
Bali, Indonesien
Over fem millioner turister besøger årligt paradisøen – og efterlader affald i bunker. Kun halvdelen bliver behandlet korrekt, og blot 7 procent af plastaffaldet genbruges. Hvert år ender 33.000 tons plastik i havet, på strandene og i floderne.Populære destinationer i Europa
Steder som Venedig, Lissabon, Barcelona, Mallorca og De Kanariske Øer kæmper med overturisme. I Barcelona er lejepriserne steget med 68 procent på ti år. Amsterdam har allerede sagt farvel til oceankrydstogter og planlægger at halvere antallet af flodskibe.Koh Samui, Thailand
Øen er igen blevet trendy. Problemet? Der er ikke plads til de 200.000 tons affald, der venter. Rent vand skal fragtes fra fastlandet, og nogle hoteller er opført ulovligt i sårbare områder.Mount Everest, Nepal
Sagarmatha Nationalpark tager imod 58.000 turister årligt. Stierne er dækket af affald og ekskrementer, og bjergenes skrøbelige økosystem kan ikke følge med.Agrigento, Sicilien
Trods sin titel som Italiens kulturhovedstad lider byen under tørke og vandmangel. I højsæsonen må hoteller lukke for bookinger – der er ikke vand nok til at skylle ud.De Britiske Jomfruøer
Luksuskrydstogter bringer både penge og problemer. Koralrevene lider under belastningen, og infrastrukturen knirker.Kerala, Indien
I 2023 besøgte 22 millioner turister området. Regeringen ignorerer konsekvenserne. Ødelagte økosystemer og dødelige jordskred er resultatet. Økoturisme uden omtanke skader både mennesker og miljø.Kyoto og Tokyo, Japan
Trafik, trængsel og turister, der ignorerer reglerne, har ført til nye restriktioner – separate stoppesteder, overvågning og private gader lukket for gæster.Oaxaca, Mexico
Turismen er steget med 77 procent siden 2020. Lokalbefolkningen presses ud af byen af høje huslejer, og kulturen bliver markedsført som et Disneyland-show.Nordkysten af Skotland (NC500)
Oprettet for at booste økonomien – og det lykkedes. Men med trafikkaos og affald i naturen betaler lokalsamfundene prisen. En tur til et hospital på 130 km tager nu seks timer.