Bruger du denne måde at formulere dig på? Så tyder meget på, at du er et intelligent menneske

Alle mennesker har deres egen måde at snakke og formulere sig på. 

Mens nogle mest af alt snakker i hverdagstermer og slang, er der andre, der i langt højere grad snakker formelt og grammatisk korrekt dansk.

Det er typisk ikke noget der tillægges den store værdi i forhold til hvor intelligent man er, men nu viser det sig, at der findes en form for formuleringer, som kan afsløre en høj intelligens.

Sådan skriver det tyske lokalmedie Schwaebische. 

Der gemmer sig nemlig mental vane i en særlig slags formuleringer, som forskere igen og igen har koblet til bedre beslutninger og skarpere dømmekraft. 

Det handler om probabilistisk tænkning, hvor man ikke nøjes med at slå fast, hvad man mener, men også angiver, hvor sikker man er. Usikkerhed bliver ikke fejet væk, men gjort målelig.

I stedet for at sige, at noget vil ske, arbejder man med vurderinger.  

Man bygger sine antagelser på udgangspunkter, ser på hvad der normalt plejer at ske i lignende situationer, og justerer løbende, når nye oplysninger dukker op. 

Den slags er ikke retorik. Det er en disciplin.

Særligt tydeligt bliver det i det såkaldte Good Judgment Project, hvor deltagerne dystede i at forudsige virkelige begivenheder. De bedste, ofte omtalt som superforecasters, havde ikke kun høj intelligens. De tænkte højt, opsøgte modargumenter og ændrede deres vurderinger, når verden ændrede sig. En afgørende del af deres fordel lå i, at de udtrykte sig i sandsynligheder og opdaterede dem ofte.

Forskning i numerisk forståelse peger i samme retning. Mennesker, der har styr på tal og risiko, træffer mere stabile valg, både når det gælder helbred og penge. 

Også studier i kognitiv refleksion peger på en gevinst ved at stoppe op og teste sin første indskydelse. Hurtig intuition kan være nyttig, men den kan også være en fælde, især når noget lyder overbevisende uden at være rigtigt.

I hverdagen lyder forskellen sådan her. Kloge mennesker siger sjældent, at noget helt sikkert lykkes. De siger snarere, at planen giver 70 procents chance, men at den falder til 50, hvis en bestemt faktor går imod dem. 

De siger ikke, at en undersøgelse beviser alt, men at beviserne hælder i en retning, måske 60 til 65 procent, hvis datagrundlaget kan bære det.

Præcisionen virker intelligent, fordi den giver klarhed og gør det muligt at lære af sine fejl.