Foto: Gjensidige Forsikring

Unge kæmper med den mentale sundhed under corona

Hver tredje dansker mellem 18 og 29 år oplever, at deres mentale sundhed blev værre i 2020. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Gjensidige. Ensomhed ses som en af de store årsager.

En verdensomspændende pandemi, nationale nedlukninger og begrænset social aktivitet. Netop overståede 2020 har taget hårdt på særligt de unges mentale velvære. Det viser en ny undersøgelse lavet af Kantar Gallup for Gjensidige. Her svarer hver tredje dansker mellem 18 og 29 år, at de oplever deres mentale helbred er blevet værre i 2020. Samme svar ses kun blandt hver femte i alle aldersgrupper, så de unge har været, og er fortsat under den nuværende nedlukning, særligt udsatte.  

En af de ting, der tærer på danskernes mentale sundhed, er følelsen af ensomhed. Undersøgelsen viser nemlig også, at hver fjerde mellem 18 og 29, som oplever en følelse af et forværret mentalt helbred oplever at følge sig ensom. 

”Tallene er en bekymrende konsekvens af coronavirus’ påvirkning på vores samfund. Det er derfor vigtigt, at vi fortsat har stor opmærksomhed på danskernes mentale helbred under endnu en national nedlukning. De unge oplever ensomheden mere intenst end andre grupper i samfundet, og relationen til andre mennesker har stor betydning for deres udvikling. Derfor er vi opmærksomme på særligt denne gruppe, og tager hånd om dem,” siger fagchef i sundhed i Gjensidige, Louise Brix.  

Nedlukning førte til stigninger i psykologefterspørgslen 

Hos Gjensidige blev det i foråret tydeligt, at danskernes mentale velvære led under den første nationale nedlukning. Efterspørgslen af psykologhjælp blandt kunder med sundhedsforsikring faldt mindre end andre skadetyper under nedlukning og steg voldsomt i sommermånederne, der ellers normalt er lavsæson for psykolog-henvisninger. 

Den udvikling ser Louise Brix som en afledt affekt af den første nedlukning.   

”Den øgede efterspørgsel ser jeg som en naturlig konsekvens af nedlukningen, men det er alligevel overraskende, hvordan den har udviklet sig. Efterspørgslen er normalt lavest i sommermånederne, men der har været et behov for at fortsætte, påbegynde og genoptage psykologforløb blandt vores kunder. Pandemien medfører problematikker og følelser, vi ikke tidligere har set og som fylder meget i behandlingen,” forklarer Louise Brix. 

Ensomhed har været et problem længe, også før coronapandemien ramte os. Men nu er det blevet mere normalt og mindre tabu at snakke om ensomheden. I Gjensidige har vi gennem et samarbejde med Dansk Røde Kors taget kampen om mod hverdagens ensomhed med støtte til Besøgstjenesten, Patientstøtte og Vågetjenesten. Besøg vores tema-site om ensomhed, hvor vores psykologer giver gode råd til arbejdet med at forebygge og bearbejde ensomhed på www.gjensidige.dk/ensomhed

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 18.06.21 Sundhed
    Statens Serum Institut advarer danskerne

    Modtager du en sms, der ser ud til at komme fra Statens Serum Institut og opfordrer dig til at klikke på et link, så lad vær med at klikke på det.

  • 17.06.21 Sundhed
    Stort fald i indlagte med COVID-19

    Siden starten af juni er antallet af indlagte patienter med COVID-19 på landets sygehuse faldet markant.

  • 17.06.21 Sundhed
    Indkalder til pressemøde

    Sundhedsstyrelsen indkalder til pressemøde i dag klokken 12.

  • 16.06.21 Sundhed
    Nu genåbner populær gade

    Epidemikommissionen har indstillet, at nedlukningen af serveringssteder i og omkring Jomfru Ane Gade kan ophæves efter udløbet af 14 dages nedlukning svarende til fra d. 17. juni. Denne indstilling har regeringen valgt at følge, hvilket betyder at serveringsstederne fra torsdag igen kan åbne dørene for gæster. Ophævelsen sker på baggrund af faldende smittetal.

  • 15.06.21 Sundhed
    Sådan kontaktede danskerne deres læge under coronapandemien

    På bare et år steg antallet af telefonopkald, e-mails og videokonsultationer med egen læge med næsten en tredjedel til knap 23 mio. i 2020. Det er fortsat telefonopkald, der er den mest populære virtuelle kontaktform, mens videokonsultationer er kommet til som noget nyt under coronapandemien i 2020.