Foto: Shutterstock

Våbenhvile mellem Israel og Hamas

Europa

21/05/2021 08:47

LTT

Efter 11 dages intense bombardementer, er der nu våbenhvile mellem Israel og Hamas.

Klokken 1 i nat, dansk tid, stoppede angrebene mellem Israel og Gaza. Det fik palæstinenserne til at strømme ud på gaderne i Gaza By, til en sejrsfest, efter 11 dage med bombardementer. 

Begge parter udråbte sig selv sejrsherre 
Det anslås at mindst 232 mennesker er blevet dræbt i Gaza og mindst 12 mennesker i Israel. Ved indtrædelsen af våbenhvilen udråbte både Israel og Hamas sig selv som sejrherre i konflikten. Begge parter har advaret, at de er klar til at gøre gengæld, hvis ikke modparten overholder våbenhvilen. “Den palæstinensiske modstandskraft vil overholde denne aftale, så længe at besættelsen (Israel, red.) gør det samme” sagde Taher Al-Nono, der er medierådgiver for Hamas-leder Ismail Haniyeh, torsdag aften. Det skriver DR

Hjælp fra Egypten, Qutar og FN
Det er Egypten, Qutar og FN der har mæglet i konflikten mellem Israel og Hamas. Egypten får til opgave at overvåge at våbenhvilen overholdes. Det skriver Ritzau. Den egyptiske præsident, Abdel Fattah al-Sisi har ifølge egyptisk tv beordret to sikkerhedsdelegarioner til Israel og de palæstinensiske områder.

Joe Biden reagerer
Våbenhvilen bliver mødt positivt fra hele verdenen, USA's præsident, Joe Biden, roser begge parter i konflikten i Gaza for at være nået til enighed om en våbenhvile. I en tv-tale fra Det Hvide Hus i nat ved midnatstid fortalte Joe Biden at han netop havde talt med den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu. Joe Biden understregede dog at USA fortsat støtter Israels ret til at forsvare dig imod luftangreb fra Gaza. Derudover lovede Joe Biden at USA vil hjælpe Gaza med humanitær nødhjælp. og sagde videre “Jeg tror, at vi har en reel mulighed for at gøre fremskridt, og jeg er forpligtet til at arbejde for det”

Dybereliggende problemer
Flere eksperter er skeptiske i forhold til våbenhvilens holdbarhed. Ifølge Yossi Mekelberg professor og mellemøstforsker med tilknytning til Chatham House skyldes skepsissen at de dybereliggende problemer langt fra er løst. Til BBC udtaler han: “Til syvende og sidst retfærdiggør Hamas og Netanyahu den anden sides eksistens. Deres eksistens er baseret på konfrontation og ikke samarbejde. Jeg mener ikke, at fred ligger lige rundt om hjørnet”.

Nu er våbenhvilken trådt i kraft og om Yossi Merkelberg får ret, må tiden vise.

 

Mest Læste

Annonce