En sygdom kommer sjældent alene: Nu får multisyge egne klinikker

Ifølge et nyt nationalt forskningsstudium har de kroniske sygdomme tendens til at klumpe sig sammen og af og til i hidtil ukendte mønstre af multisygdomme. Gigt- og lungelidende KOL-patienter har for eksempel mere end dobbelt så stor risiko for også at have ryglidelser. Sådan lyder en af konklusionerne fra undersøgelsen fra Defactum (det tidligere Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling) i Region Midtjylland.

Men når patienter kæmper med flere sygdomme, så kommer det stærkt specialiserede sundhedsvæsen ofte til kort. Det at være i langvarig behandling for en række sygdomme bliver et nærmest uoverskueligt fuldtidsarbejde for patienterne. 

Samtidig øges risikoen for bivirkninger med mange forskellige slags medicin.   – Mange ældre med gigt får for eksempel præparater mod smerter, som sammen med blodtrykssænkende medicin let giver dehydrering. Derfor er det vigtigt, at medicinen koordineres, siger en af forskerne bag studiet Finn Breinholt Larsen.   Studiet viser mange uventede sammenfald af kroniske sygdomme. Som at patienter med leddegigt har dobbelt så høj sandsynlighed for en psykisk lidelse samt migræne.   Patienter med den kroniske lungesygdom KOL har ikke overraskende også forøget risiko for astma. Men de har altså også dobbelt så høj risiko for rygsygdomme og psykiske lidelser.   – Har du én kronisk lidelse, er du rigtig godt stillet i det danske sundhedssystem med højt specialiserede læger inden for deres felt. Men har du flere kroniske lidelser, er det værre, siger Finn Breinholt Larsen.   – Lægevidenskaben har med rette fejret store triumfer på udtalt specialisering og fokus på det syge sted. Nu ser vi bare et stigende behov for at se på kroppen i en bredere sammenhæng, siger han.   Multisyge vil fremover få deres egne klinikker  Danmarks i årevis eneste Klinik for Multisygdom på Regionshospitalet i Silkeborg blev etableret i 2012 som et tværfagligt samarbejde for multisyge patienter. Her tyndes der målrettet ud i medicinen hos patienter med et stort sammensat forbrug. Samtidig laves der med én bestemt læge som tovholder en samlet handlingsplan for patienten.

– Vi mærker stor interesse fra ind- og udland. I fremtidens sundhedsvæsen bliver der kun et til to meget store og døgnarbejdende akutsygehuse per region med dygtige specialister, siger ledende overlæge Ulrich Fredberg.

– Men dertil kommer så specialsygehuse eller klinikker som os, der ikke mindst skal tage sig af den store gruppe af medicinske patienter med flere lidelser.    På baggrund af de positive erfaringer fra Silkeborg, som også tiltrækker sundhedspersonale fra en række andre lande, har Holbæk Sygehus netop som landets første akutsygehus åbnet et nyt fælles medicinsk laboratorium.    Det skal i ét hug udrede multisyge med samtidige folkesygdomme som hjerte- lunge, nyre- og diabeteslidelser. Frem for at skulle møde op 12-14 gange om året på forskellige ambulatorier med forskelligt personale er det planen, at en patient fremover kan nøjes med fire-fem besøg samme sted.    – Multisygdom har social slagside og patienterne bruger rigtigt megen tid og kræfter på at få behandlingen til at hænge sammen, siger Annette Wandel fa Danske Patienter.    – Mange kløjes fuldstændigt i det, når de ender med at have op til forskellige koordinatorer ind over deres behandling.   FAKTA: Sådan er det at være multisyg Multisyge har to eller flere kroniske sygdomme oven i hinanden. Antallet af voksne, der rammes af flere kroniske sygdomme stiger, så og flere end hver fjerde døjer i dag er kronisk multisyg.   * Udbredelsen af multisygdom stiger.   * Blandt de udbredte multisygdomme er gigtlidelser, hjerte-kar-sygdomme, psykiske lidelser, KOL, allergi, astma, forhøjet blodtryk.   * Multisygdom er mere udbredt blandt kvinder end blandt mænd.   * Multisygdom forekommer markant mere hos kortuddannede.   * Blandt borgere med multisygdom er der færre i den erhvervsaktive alder i arbejde.   * Mange har flere end fire kroniske sygdomme. Det gælder 22 procent af kvinderne og 17 procent af mændene i alderen 65-74 år.   Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil   /ritzau/