Mere end hver fjerde voksne har mindst to kroniske sygdomme, og antallet stiger. Som første akutsygehus sætter Holbæk ind mod multisyge med inspiration fra banebrydende klinik i Silkeborg.
Lige nu læser andre
Velfærdsstat eller velfærdssamfund
Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.
Følg artikler og indlæg på temasiden her.
Men når patienter kæmper med flere sygdomme, så kommer det stærkt specialiserede sundhedsvæsen ofte til kort. Det at være i langvarig behandling for en række sygdomme bliver et nærmest uoverskueligt fuldtidsarbejde for patienterne.
Læs også
– Vi mærker stor interesse fra ind- og udland. I fremtidens sundhedsvæsen bliver der kun et til to meget store og døgnarbejdende akutsygehuse per region med dygtige specialister, siger ledende overlæge Ulrich Fredberg.
– Men dertil kommer så specialsygehuse eller klinikker som os, der ikke mindst skal tage sig af den store gruppe af medicinske patienter med flere lidelser. På baggrund af de positive erfaringer fra Silkeborg, som også tiltrækker sundhedspersonale fra en række andre lande, har Holbæk Sygehus netop som landets første akutsygehus åbnet et nyt fælles medicinsk laboratorium. Det skal i ét hug udrede multisyge med samtidige folkesygdomme som hjerte- lunge, nyre- og diabeteslidelser. Frem for at skulle møde op 12-14 gange om året på forskellige ambulatorier med forskelligt personale er det planen, at en patient fremover kan nøjes med fire-fem besøg samme sted. – Multisygdom har social slagside og patienterne bruger rigtigt megen tid og kræfter på at få behandlingen til at hænge sammen, siger Annette Wandel fa Danske Patienter. – Mange kløjes fuldstændigt i det, når de ender med at have op til forskellige koordinatorer ind over deres behandling. FAKTA: Sådan er det at være multisyg Multisyge har to eller flere kroniske sygdomme oven i hinanden. Antallet af voksne, der rammes af flere kroniske sygdomme stiger, så og flere end hver fjerde døjer i dag er kronisk multisyg. * Udbredelsen af multisygdom stiger. * Blandt de udbredte multisygdomme er gigtlidelser, hjerte-kar-sygdomme, psykiske lidelser, KOL, allergi, astma, forhøjet blodtryk. * Multisygdom er mere udbredt blandt kvinder end blandt mænd. * Multisygdom forekommer markant mere hos kortuddannede. * Blandt borgere med multisygdom er der færre i den erhvervsaktive alder i arbejde. * Mange har flere end fire kroniske sygdomme. Det gælder 22 procent af kvinderne og 17 procent af mændene i alderen 65-74 år. Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil /ritzau/