Karrierelæring virker, og det er muligt at klæde eleverne på til at træffe kvalificerede valg ved at fokusere på personlig læring fremfor på selve valget.
Det blev slået fast med syvtommersøm på den afsluttende konference i projekt ”Udsyn i Udskolingen”, der netop er afholdt i Nyborg.
Godt 200 skolefolk bl.a. lærere, vejledere, ledere og folk fra ungdomsuddannelserne var mødt op for at høre forskere og deltagende skoler fortælle om projektet og ikke mindst resultaterne.
- Det har givet så meget mening. Vi kommer til at fortsætte, fortalte Helle Kjærgaard Behr, der er koordinator i støttecentret på Tønder Overbygningsskole.
Skolen har sammen med 16 andre skoler landet over deltaget i projekt ”Udsyn i Udskolingen” finansieret af Fremfærd Børn med KL og Danmarks Lærerforening som hovedaktører.
Hvad har I gjort ved min dreng?
I Tønder har projektet bl.a. styrket de mindre ressourcestærke drenge, forklarede skoleleder på Tønder Overbygningsskole, Marianne Vilstrup Havemose.
- En uge skulle vi lave en bålhytte, og gruppen af de ressourcesvage drenge fandt sammen i et fællesskab. De kunne se, at de var dygtige til det her og kunne bruge hinanden, fortalte hun.
Der var også én ressourcestærk dreng, der under forløbet, hvor der skulle graves huller, saves træ og støbes huller, blev klart over, at det er håndværksvejen, han skal.
- Han hævede efterfølgende sine karakterer, så moren kom og sagde: Det er da helt fantastisk. Hvad har I gjort ved min dreng?
Ungdomsuddannelserne hierarki
Projektets formål er netop at give eleverne et friere valg ved at give dem mulighed for at opleve sig selv i forskellige situationer.
Forskningsfaglig leder Rie Thomsen er ikke i tvivl om, at projektet har bidraget til at give eleverne et udvidet perspektiv på job og arbejdsliv – og sig selv.
- Vi har rusket op i, hvad det rigtige valg er. Vi har udfordret ungdomsuddannelsernes hierarkier. Vi har også set en virkning i forhold til håb, motivation og skoletræthed, sagde Rie Thomsen, der er ph.d. i karrierevejledning og lektor ved DPU, Aarhus Universitet.
Projektet har også vist, at fordomme kan brydes gennem egne erfaringer, og at fordomme ikke kun er noget, eleverne har.
- Elever skal ofte forsvare, at de vil have en erhvervsuddannelse. ”Du kan ikke bruge det til noget” eller ”du har jo karaktererne til gymnasiet”, lyder det fra forældre, siger Rie Thomsen.
9. klasse er for sent
På Ulfborg Skole i Holstebro har lærere og elever knap ”fået armene ned” efter de oplevelser, projektet har givet dem. Bl.a. blev alle 9- klasses elever i to dage ansat på den lokale produktionsvirksomhed Vald. Birn A/S.
- Fordomme blev gjort til skamme. Virksomheden fik mødt nogle af vores lømler, som jo ikke er lømler, og vores elever følte sig virkelig godt modtaget af virksomheden. Efterfølgende er noget af gymnasiesnakken forstummet, fortalte lærer Anette Lillevang de fremmødte deltagere.
En anden erfaring er, at det er for sent at starte med karrielæring i 9. klasse.
- Vi er i forvejen presset på tid i 9. klasse. Så vi er i gang på Ulfborg Skole med at starte op allerede i 7. klasse, sagde lærer Jette Petersen.
Og netop opprioritering af karriere-læringsaktiviteter allerede i 7. klasse er én af de 10 anbefalingerne, forskerne fra projektet er kommet frem til.
Perspektivskift fra valg til læring
En anden anbefaling, der bygger på Randi Skovhus' forskning, er, at der skal ske et perspektivskift i den måde, skolerne arbejder med brobygning på. Fokus skal væk fra selve valget og over til det at lære.
- I stedet for at spørge: Var det noget for dig? Kan man spørge: Hvad har du lært om dig selv? Det er den samme aktivitet, man spørger til, men det sidste spørgsmål gør, at eleverne kommer ind i en refleksionsproces, sagde forskningsfaglig leder Rie Thomsen.
En anden af projektets forskere Rita Buhl, adjunkt ved VIA University College i Aarhus, slår fast, at karrierelæring ikke er for de få.
- Karriere handler ikke om at starte fra gulvet og arbejde sig op i direktørstolen. Alle har en karriere, for alle har et liv. Karrierelæring handler om måder at leve sit liv på, sagde hun.
