IT-teknologi skal give bedre sammenhæng i ældreplejen

En digital informations- og kommunikationsplatform med information om den ældres liv, interesser og nuværende sociale aktiviteter er et af omdrejningspunkterne i et nyt dansk-tysk forskningsprojekt, der skal give ny viden om, hvordan man skaber mere tryghed og mere trivsel for demente ældre i plejebolig.

En del af svaret på udfordringen kan være bedre systemer til kommunikation. I forskningsprojektet skal systemet “Life-Manager” anvendes for at afdække produktets potentialer og begrænsninger i en dansk og tysk kontekst. Life-Manager skal indeholde de fakta, som plejepersonalet skal kende for at samtale med den ældre og skabe en logisk og kontinuerlig service baseret på den ældres historie og nuværende interesser og behov. Frivillige og aktivitetsmedarbejdere skal også kunne tilgå databasen og tilbyde netop de aktiviteter, der passer bedst til den enkelte ældre, ligesom alle omkring den ældre kan dele viden, så plejepersonalet også kan modtage nyttig viden fra pårørende og frivillige, som de kan tage i betragtning i deres pleje og planlægning. 

I spidsen for Professionshøjskolen Absalons del af forskningsprojektet står Ulla Skjødt, der er lektor og ph.d. ved sygeplejerskeuddannelsen, og hun håber, at projektet kan være med til at skabe mere aktivitet og livsglæde i hverdagen for de ældre.   “De ældre oplever personale, der ikke har tid til meget andet end pleje, og ofte halter koordineringen mellem de forskellige aktivitetstilbud. Derfor håber vi, at en IT-platform vil gavne kommunikationen til glæde for den ældre”, siger Ulla Skjødt, der i projektet undersøger, om platformen kan hjælpe de ansatte, de pårørende og de frivillige til bedre at give en koordineret og meningsfuld støtte ved at dele og udnytte viden bedst muligt til gavn for den ældre.   Pressede ressourcer Ulla Skjødt er klar over, at projektet vil være en udfordring at gennemføre i Danmark, hvor ældreplejen er fokuseret på standardydelser af basal personlig og praktisk hjælp til de ældre - i modsætning til i Tyskland, hvor personalet i ældreplejen er delt i to personalegrupper - personlig og praktisk hjælp - samt hjælp til sociale aktiviteter i hverdagen.  I Danmark er de sociale aktiviteter i hverdagen typisk overladt til frivillige. “Der er ingen tvivl om, at vi i Danmark har brug for at afsætte ressourcer til at fokusere på det enkelte menneske, og derfor er det spændende at afdække, om et IT-system kan gøre en forskel, eller om der er brug for nogle helt andre rammer for at skabe den forandring, som projektet søger”, siger hun.    Del af Demantec-projektet Projektet er en del af det EU-støttede Demantec-projekt, der udvikler og afprøver sundheds- og velfærdsteknologier målrettet mennesker med demens. I dette tilfælde gælder undersøgelsen, hvordan man kan forbedre livskvaliteten for de demensramte ældre i plejeboliger i Danmark og på plejehjem i Tyskland - samt for deres pårørende. Projektet skal også undersøge, hvordan teknologi kan være med til at skabe øget jobtilfredshed for de ansatte. I i den sammenhæng viser feltstudier, at viden og nærhed til den enkelte ældre er faktorer, der er med til at skabe jobtilfredshed. 

I projektet vil der blive trukket på nyere forskning - blandt andet bygger projektet oven på Ulla Skjødts ph.d. afhandling ”Ældreliv i plejebolig – et studie af ældres autonomi- og livssituation i den politiske tilrettelæggelse af plejeboligens rammer”, der blandt andet afdækker, at detailstyringen i ældreplejen har skabt et system, hvor personalet har meget  lidt indflydelse på deres daglige arbejde, samtidig med at især de svageste ældre taber kampen om ressourcerne - især hvis de ikke har et netværk, der kan hjælpe dem til at søge hjælp.    Livshisto​rie vigtig Feltarbejde fra Demantec-projektet og ph.d.-afhandlingen viser, at der i praksisfeltet er en stigende interesse for at dokumentere de ældres livshistorie. Emnet er et af indsatsområderne i Sundhedsstyrelsen, og flere kommuner har fået tildelt midler til at igangsætte projekter på plejecentre, hvor der arbejdes med at få nedskrevet og dokumenteret de ældres familieforhold, deres interesser gennem livet, arbejdsliv, og hvad de sætter pris på. Ideen er, at medarbejdernes viden om - og brug af - de ældres livshistorie vil kunne bidrage positivt til at give de ældre et meningsfuldt indhold og struktur i hverdagen. De nedskrevne historier bliver således en livslinje, der er med til at skabe sammenhæng i tilværelsen, når de ældre selv har vanskeligt ved at udtrykke sig og huske, strukturere deres tanker og indgå i samtaler.    Historik bruges for lidt Ulla Skjødt peger dog på, at det kan være en udfordring at omsætte og aktivere den viden, der findes om de ældres livshistorie. Feltarbejde viser, at livshistorier ofte er tilgængelige i mapper og diverse IT-dokumenter, men at den pågældende viden kan være svær at omsætte til den daglige praksis. I Danmark er udfordringen blandt andet, at medarbejderne i høj grad styres af at skulle levere visiterede ydelser, der som regel er forbundet til fysisk og praktisk hjælp.  Ulla Skjødts ph.d. afhandling peger blandt andet på, at der i Danmark er fokus på levering af ydelser, fordi det er politisk besluttet at give plejeboliger status som lejeboliger, og at man derfor bliver sidestillet med at bo i eget hjem.  “Her er lidt af et paradoks, da man jo skal have et stort plejebehov for at få en plejebolig tildelt og typisk slet ikke har ressourcerne til at agere som en lejer med alt det praktiske, som denne rolle indebærer”, siger Ulla Skjødt, der håber, at det nye forskningsprojekt vil afdække denne problematik tydeligere - og i den sammenhæng er det positivt at flere lande inddrages. “I Tyskland sikrer man hjælp til det sociale, fordi nogle medarbejdere er uddannet til at varetage de daglige plejeopgaver, mens andre er uddannet til at sørge for de ældres daglige aktiviteter og sociale liv”, fortæller hun.   Bedre samarbejde nødvendigt Ulla Skjødt håber derfor, at projektet kan give fornyet fokus på trivslen hos den enkelte ældre, der lider af demens, og at der bliver genereret viden om, hvordan man ved hjælp af teknologi kan skabe øget trivsel og dermed også bedre livskvalitet.  “Det bliver meget spændende, hvad vi kan få ud af at bruge IT. Alle parter bliver nødt til at arbejde sammen, skabe struktur, mening og værdi for den ældre i en hverdag med genkendelse, der fører tilbage til et erfaret og levet liv. Det er helt centralt, når hukommelsen svigter, tankerne er usammenhængende og evnen til at skabe struktur og planlægge ikke mere er til stede.”   Professionshøjskolen Absalon og virksomheden Life-Partners er partnere i Demantec, som er et dansk-tysk samarbejde mellem virksomheder, sundhedsprofessionelle og forsknings- og uddannelsesinstitutioner, der arbejder for at fremme et selvstændigt og værdigt liv for mennesker med demens og forbedre plejen ved hjælp af teknologi.    Demantec er finansieret af Interreg Deutschland-Danmark med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Syddansk Vækstforum.   Læs mere på http://demantec.eu/da/