Nu inspirerer dansk læreruddannelse i udlandet

Den danske læreruddannelse blev reformeret i 2013, og de første nye lærere efter den nye reform dimitterede  i juni 2017. Rygtet om de dygtige nye lærere med stærke faglige og didaktiske kompetencer er dog allerede nået helt til Belgien. Uddannelsen har fået en endnu skarpere profil i forhold til at inddrage og skabe forskning, og der arbejdes tættere sammen med praksis. Endelig er kravene til praktikken blevet styrket. Der er derfor god inspiration at hente, når uddannelsesudvalget i det flamske parlament tirsdag den 24. oktober bruger en hel dag på at lade sig inspirere af læreruddannelsen i  Roskilde, hvor Professionshøjskolen Absalon byder velkommen. Parlamentarikerne skal desuden besøge Trekronerskolen i Roskilde i løbet af eftermiddagen. Her møder de praktikanter fra læreruddannelsen, lærere, elever og skolens leder, der vil fortælle om det tætte samarbejde, som skolen har med læreruddannelsen..   De belgiske politikere har Danmark og den danske læreruddannelse som eneste destination på deres  inspirationstur, som skal benyttes som forberedelse til reformarbejdet. Fra dansk side gøres der derfor en stor indsats for at sikre, at gæsterne får et solidt indblik i den danske måde at drive læreruddannelse på.    “Vi er  selvfølgelig smadderstolte over, at de lige netop vælger at komme til læreruddannelsen på Absalon”, siger Centerchef Stina Møllenbach, der har det overordnede ansvar for alle indsatser omkring skoleudviklingen i Region Sjælland, herunder læreruddannelsen, regionens center for undervisningsmidler, efter- og videreuddannelsen samt forskning og udvikling.    “Jeg er ikke overrasket over, at politikerne har valgt Danmark, for vi har fået en rigtig god læreruddannelse med reformen i 2013. Reformen har blandt andet medført skærpede adgangskrav, og vi har fået rigtigt mange utroligt dygtige og engagerede studerende. Samtidig har vi siden 2013 haft forskningsmidler på Professionshøjskolerne, hvilket er en kæmpe styrke, og vi forsker netop nu i nogle af de allerstørste udfordringer, der er i skolen. Den nye forskningsviden omsætter vi effektivt direkte på uddannelsen og i praksis, ligesom ny viden også indarbejdes i efter-og videreuddannelsen og i vores vejledning omkring brug af læremidler”. siger hun.   Pædagogik og inklusion Stina Møllenbach vurderer, at uddannelsestraditionen og kulturen i Danmark også har været en vigtig faktor for delegationens valg af Danmark, der kendt for at være god til at skabe trivsel, ligesom de danske skoler har stor erfaring i at arbejde med inkluderende læringsmiljøer. ”Vi har rigtigt meget, de kan lære af i forhold til at skabe gode og inkluderende læringsmiljøer - og vi har bestemt også et godt bud på, hvordan man uddanner lærere, der både har fokus på det faglige og på trivslen,” siger Stina Møllenbach, der glæder sig over, at Danmark er blevet genstand for interesse på skoleområdet:   ”Det er jo altid interessant, når forskellige lande lader sig inspirere af hinanden. I Danmark taler mange om, at Finland klarer sig godt i PISA, når det gælder faglige resultater. Men til gengæld klarer Finland sig utrolig dårligt, når det handler om trivslen. Skolens opgave er at danne og uddanne hele mennesker, der kan klare sig i en ukendt fremtid, og her kan vi noget særligt i Danmark, hvor vi magter at inkludere flere og skabe nogle hele mennesker, der fungerer godt socialt og som absolut også er godt rustet fagligt”, siger hun.   Professionsnær uddannelse Et andet dansk særkende i læreruddannelsen er den meget tætte kobling mellem uddannelse og praksis, som vil blive et væsentligt element i besøget: ”De er meget interesseret i at høre, hvordan vi tilrettelægger en professionsuddannelse med en nær tilknytning til praksis”, siger hun og peger på, at læreruddannelsen lige nu udvikler nye måder at komme i endnu tættere samspil med skolerne. Det sker eksempelvis gennem ”innovationslaboratorier”, der flytter en del af undervisningen væk fra Absalons lokaler og ud på skolerne, hvor de studerende kan afprøve didaktiske teorier og afgrænsede undervisningsforløb i en rigtig undervisningssituation. Samtidig kan laboratorierne være med til at inspirere de færdiguddannede lærere på skolerne.    I forhold til koblingen til praksis tænker Stina Møllenbach, at gæsterne fra Belgien også vil finde det interessant, at de lærerstuderende i stadig større grad kommer i tæt kontakt med konkrete forsknings- og udviklingsprojekter i skolerne. Dette udgør en stadig stigende del af aktiviteten på Center for Skole og Læring.   E-læring Et sidste vigtigt interessefelt fra gæsternes side er naturligvis også Absalons førerposition hvad angår e-læring og de såkaldte MOOCs. (Massive Open Online Cources). MOOCs anvendes som en læringsressource i både uddannelsen og efteruddannelse af lærere. I den sammenhæng har Absalons læreruddannelse gjort sig mange erfaringer og er helt i front i Danmark. Aktuelt anvendes MOOCs blandt andet i den vigtige efteruddannelse af de mange lærere, der skal opkvalificeres til undervisningsfag-niveau i de fag, som de underviser i.    “Så der er lagt et stort og omfattende program for de udenlandske gæsters besøg, og det bliver spændende at høre parlamentarikernes kommentarer, når de har været dagen igennem, og når de også ved selvsyn har haft mulighed for at møde elever, lærere og vores praktikanter i aktion på en folkeskole”, siger Stina Møllenbach.