University College Sjælland og Kræftens Bekæmpelse Region Sjælland indgår nu et samarbejde med det formål at forbedre indsatsen i regionen.
Lige nu læser andre
UCSJ University College Sjælland
Professionshøjskolen Absalon hed tidligere University College Sjælland. Skolen er redaktør for eget indhold på DenOffentlige, og deler viden om uddannelse, herunder bl.a digital læring.
Læs mere mere fra Absalon her
Der er derfor mange gode grunde til, at de to parter nu har valgt at styrke deres samarbejde gennem indgåelse af en samarbejdsaftale. Aftalen har til formål at udvikle fælles aktiviteter, der på sigt kan give bedre støtte til patienter og pårørende. Det kan eksempelvis ske gennem fælles projekter om forskning og udvikling af de nuværende tilgange i Kræftens Bekæmpelses aktiviteter i tilknytning til kræftrådgivningerne i regionen. Og det kan ske ved at lade viden og erfaringer fra Kræftens Bekæmpelses regionale arbejde indgå i uddannelserne på UCSJ gennem bl.a. studenterprojekter. Aftalen er bredt formuleret, og parterne vil nu sammen prioritere de konkrete indsatsområder, der skal sættes fokus på i første omgang.
Læs også
Hun venter, at UCSJ kommer til at lære meget af Kræftens Bekæmpelse, som har mange års erfaring med patientstøttende og forebyggende arbejde i regionen. Hun ser det også som en stor styrke, at Kræftens Bekæmpelse på landsplan besidder en omfattende base af viden, som UCSJ gennem samarbejdet kan få del i og bidrage til gennem sin egen forskning.
I Kræftens Bekæmpelse Region Sjælland ser man samarbejdet som en oplagt mulighed for at gøre en endnu bedre indsats. Områdechef Anders A. Gundlach siger: – For os er det jo fantastisk, at vi får en mulighed for at understøtte forskningen og udviklingen i det arbejde, vi udfører i den regionale rådgivningspraksis og dermed få stillet skarpt på specifikke problematikker, som vi oplever i regionen.Samtidig er muligheden for at samarbejde med den institution, der uddanner en lang række af fremtidens professionelle, selvfølgelig interessant for os. Vi skal huske på, at hver tredje dansker rammes af kræft og at der hvert år er 35.000 nye kræfttilfælde. Det er meget store tal. Vores mål med samarbejdsaftalen med UCSJ er primært, at bidrage til at regionens kræftramte får et bedre liv med kræft. Både under og efter endt behandling. Vi har samtidig tillid til, at aftalen kan medvirke til at gøre regionens professionelle endnu dygtigere, siger Anders A. Gundlach. Helt konkret forestiller han sig, at aktiviteterne i foreningens rådgivningscentre og træningscentre, hvor frivillige og fastansatte hver eneste dag gør en stor indsats til fordel for de kræftramte og deres pårørende, kan blive yderligere styrket gennem aftalen.
Kontakt Anders A. Gundelach, Områdechef i Kræftens Bekæmpelse Region Sjælland:, telefon: 2116 6303, [email protected] Kathrine Eriksen, Områdechef for forskning, Social og Sundhed i UCSJ, telefon: 72482646, [email protected]