Rapport: Kontanthjælpsreform skaber flere fattige

En stor gruppe danskere risikerer at havne i fattigdom som følge af regeringens kontanthjælpsreform, der trådte i kraft 1. januar. Unge under 30 år på kontanthjælp skal fremover leve af en ydelse, der ligger langt under EU’s fattigdomsgrænse. Det viser en ny rapport udarbejdet af Per K. Larsen, European Anti-Poverty Network, og forskningsleder Finn Kenneth Hansen, CASA, som advarer mod udviklingen.

”Regeringens mål med reformen er, at mange flere unge kommer i uddannelse og arbejde. 

Men reformen vil i stedet medføre, at samfundets socialt dårligt stillede, bogligt svage og syge, især de unge, får stærkt forringede levevilkår, mister modet og skubbes længere væk fra arbejdsmarkedet,” siger Per K. Larsen.   Fra 1. januar er kontanthjælpen sat ned for en række udvalgte grupper. For eksempel vil udeboende unge under 30 år på kontanthjælp fremover blot få 5.753 kr. til mad og husleje om måneden, mens unge under 30 med en uddannelse vil få 6.767 kr. Til sammenligning har EU defineret fattigdomsgrænsen til at være 11.233 kr. Det er minimum for, hvad der skal til for at kunne leve et anstændigt liv. Med de nye satser risikerer mange danskere nu at blive skubbet ud i fattigdom.   I en kommentar til rapporten kritiserer Lisbeth Zornig Andersen, stifter af Huset Zornig og tidligere børnerådsformand, kontanthjælpsreformen.    ”Jeg synes det er uforståeligt, at det berømte danske sociale sikkerhedsnet nu opererer med hjælp i en størrelse, der skubber borgere ud i fattigdom. Vi har jo defineret fattigdomsgrænser, fordi vi ved, hvad fattigdom gør ved mennesker. Jeg har svært ved at se, hvordan det hjælper disse typisk socialt udsatte borgere at blive sat på fattigdomsydelser,” siger Lisbeth Zornig Andersen.   Voldsomme indgreb overfor udsatte Hun forholder sig især kritisk over for implementeringen af de nye regler.    ”Vi taler her om indkomstændringer, der for mange betyder en halvering af indkomsten. Det er et voldsomt indgreb i enhver borgers liv. Det er sjældent, vi ser så drastiske økonomiske indgreb blive implementeret så hurtigt, i stedet for trinvist over en årrække. Man kan få den tanke, at det sker, fordi det en udsat gruppe, som sjældent høres i debatten,” siger Zornig.

Ifølge kontanthjælpsreformen skal kommunerne vurdere, om den enkelte unge er uddannelses- eller aktivitetsparat. Den individuelle vurdering afgør størrelsen af kontanthjælpen. I tunge sociale sager skal kommunerne tilrettelægge en koordineret og understøttende indsats. Lisbeth Zornig Andersen tvivler på, at kommunerne er klar til at løse de opgaver. 

”Jeg har fået henvendelser fra mange socialt udsatte, som intet har hørt fra deres kommune, selv om reformen er trådt i kraft, og ikke aner, hvad de har af penge, når måneden er omme. Det er godt, at kommunerne nu skal arbejde tværgående og koordinere indsatsen over for borgere med komplicerede sociale problemer, men den slags tværgående koordinering har kommunerne ikke været vant til, og jeg tvivler på, at alle er klar med en indsats. Ikke desto mindre kommer nedskæringerne nu. Det er ikke anstændigt,” siger Lisbeth Zornig Andersen.   Socialt kaos Ifølge den nye rapport har kommunerne da også frem til årsskiftet kun oprettet 10 procent af de planlagte ressourceforløb og blot afset budget til at tre procent af de unge kan få særlige uddannelsesforløb – uanset, at der typisk er tale om unge, der ikke har kunnet klare sig i folkeskolen.    Forfatterne advarer om ”social kaos” forude.     ”De uheldige virkninger forventes at blive forstærkede, fordi en række andre reformer vil øge antallet af kontanthjælpsmodtagere. Begrænsningerne i arbejdsløsheds- og sygedagpenge, efterløn og førtidspension vil alle resultere i, at borgere som er for socialt, psykisk eller fysisk handikappede til at klare sig på arbejdsmarkedet, vil få brug for kontanthjælp. Vi forudser  kaotiske tilstande i de kommunale forvaltninger og jobcentre, som vil mærkes både blandt de borgere, der har brug for hjælp, og af de rådgivere, som skal hjælpe,” siger Per K. Larsen.    Aktuelle tal  Rapporten fra European Anti-Poverty Network bygger på tal fra  Beskæftigelsesministeriet og fra Regeringens Ekspertudvalg om fattigdomsgrænser. Et af rapportens hovedbudskaber er, at kontanthjælpen til alle under 30 år fremover kommer langt under både EU og OECD’s fattigdomsgrænser. EU har sat grænsen ved kr. 11.233 og OECD ved kr. 9.358 om måneden. Unge under 30 har fremover kr. 2.500 – 6.000 til rådighed. Pengene skal dække alle udgifterne i et husholdningsbudget til bolig, mad, tøj, transport osv.

Der er undtagelser. Enlige forsørgere får fortsat kontanthjælp på omkring kr. 10.000.  Unge med komplicerede vanskeligheder og handicap kan få økonomiske tillæg, en koordinerende sagsbehandler og særlige uddannelses- og ressourceforløb. 

“Spørgsmålet er dog, hvordan dette vil virke i en kommunal rådgivning, som i forvejen er stærkt belastet af alt for mange regler og meget snævre økonomiske rammer. Vi påpeger i rapporten, at koordinering har været en achilleshæl i alle 40 år siden den første kommunalreform, siger forfatterne og stiller samtidig spørgsmål ved om det vil lykkes bedre fremover.   “Udviklingen frem til årsskiftet ser desværre ud til at bekræfte rapportens forudsigelser. Der er kun oprettet 10 procent af de planlagte ressourceforløb, og kun budget til at 3 procent af de unge kan få særlige uddannelsesforløb. Regeringen regner åbenbart med at stort set alle unge kan følge de almindelige uddannelser og komme i arbejde, selv om der mest er tale om unge, som end ikke har kunnet klare sig i Folkeskolen. Allerede nu viser det sig da også at kun 2 ud af 10 kommer i gang med ungdoms- og erhvervsuddannelser uden at droppe ud igen,” siger forfatterne.