Den 1. januar 2016 trådte Danmarks første udbudslov i kraft. Fra DI’s side bakker vi op om udbudsloven og ambitionen om at skabe et klart og fleksibelt regelgrundlag. Et mere præcis regelsæt gør det lettere for kommuner, regioner og statslige institutioner at sende opgaver i udbud og for private virksomheder at byde ind på dem.
Udbuds-stafetten
Relevante aktører bidrager til Udbuds-stafetten med ny viden og betragtninger om den kommende udbudslov. Læs alle indlæg her.
Allerede efter det første år kan vi konstatere, at udbudsloven har medført flere ændringer i praksis. På nogle områder bliver udbudsloven administreret efter hensigten, mens vi på andre områder endnu har til gode at se, at offentlige indkøbere udnytter lovens fulde potentiale.
Mere dialog og større fokus på kvalitet
På den positive side oplever virksomhederne, at den offentlige sektor generelt er mere i dialog med dem, inden der gennemføres udbud. Det har stor betydning, da dialogen sikrer, at den offentlige sektor indkøber relevante og tidssvarende produkter og services.
Desuden er der i overensstemmelse med intentionen bag udbudsloven kommet større fokus på kvalitet i de offentlige indkøberes udbud. DI har kortlagt, hvilke kriterier offentlige indkøbere lægger vægt på, når de udbyder opgaver inden for rengøring, vagtydelser, vaskeri og ældrepleje. Undersøgelsen viser, at den laveste pris i mindre grad er afgørende, når offentlige indkøbere vælger leverandør. Det betyder, at kvalitetskriterier er kommet til at fylde mere i bedømmelsen. Det kan fx være leveringssikkerhed og brugertilfredshed.
LÆS OGSÅ: IKA gør status over udbudsloven
Det er en positiv udvikling, og DI opfordrer offentlige indkøbere til at prioritere markedsdialog og kvalitetskonkurrence endnu højere. Det skal sikre et tættere offentlig-privat samarbejde, så vi styrker den offentlige service på kort og langt sigt.
Færre udbud og kortere tidsfrister
På den negative side kan vi konstatere, at offentlige indkøbere foreløbigt kun i nogen grad har brugt udbudsloven som løftestang til at styrke konkurrencen og sende flere opgaver i udbud. I 2016, som er det første år med udbudsloven, har der været færre udbud fra den offentlige sektor end tidligere.
DI - Dansk Industri
Erhvervslivets brancefællesskab, DI, er redaktør for eget indhold på DenOffentlige.
Desuden viser en kortlægning fra DI, at der efter indførslen af udbudsloven er sket en stigning i brugen af udbudsformen offentlige udbud og et tilsvarende fald i benyttelsen af begrænsede udbud. Offentligt udbud er den tungeste proces, mens begrænset udbud giver indkøberen mulighed for at vælge nogle få relevante virksomheder ud først i udbudsprocessen, så færre virksomheder byder forgæves. Der kan derfor spares mange transaktionsomkostninger ved at benytte begrænset udbud.
LÆS OGSÅ: Regeringen vil øge udbudsgraden
Derudover har DI dokumenteret, at den offentlige sektor generelt giver virksomheder en væsentligt kortere tidsfrist, når de skal afgive tilbud. Det er vigtigt, at den fleksibilitet, som udbudsloven giver indkøberne, udnyttes klogt og strategisk. Fleksibiliteten, som blandt andet muliggør kortere tidsfrister, må ikke misbruges til en systematisk forringelse af virksomhedernes mulighed for at afgive skarpe tilbud til deres offentlige kunder.
Behov for bedre brug af udbudsloven
Fremadrettet er der derfor en opgave i at sikre, at udbudslovens potentiale for at styrke offentlig-privat samspil udnyttes i endnu højere grad.
En del af løsningen på de aktuelle udfordringer er, at vejledningsindsatsen på området styrkes. Desuden opfordrer DI til, at der foretages en generel opkvalificering og efteruddannelse af medarbejderne i indkøbs- og udbudsafdelinger i den offentlige sektor. Det skal gøre offentlige indkøbere bedre rustet til at bruge mulighederne i udbudsloven.
DI opfordrer til en tæt og konstruktiv dialog om, hvordan mulighederne i udbudsloven udnyttes bedst muligt. Det skylder vi borgerne, så de får den bedst mulige service for deres skattekroner.
