Data og resultatstyring i skolen - hænger det sammen?

Er der overhovedet en sammenhæng mellem resultatstyring og folkeskolens arbejde med elevdata? Både ja og nej. Med vedtagelsen af folkeskolereformen i 2014 blev der formuleret tydelige mål for elevernes læring og trivsel. Mange kommuner har suppleret de nationale mål på skoleområdet, og det har for alvor sat skub i arbejdet med data til dokumentation af resultaterne. Målene er med til at sætte retning for, hvad skolerne rent pædagogisk skal arbejde med.

Arbejde med data bør ske i dialog
Hvis det systematiske arbejde med elevernes data skal give effekt, må det ske i professionelle læringsfællesskaber og i en dialog, hvori skolens ledelse også deltager. På denne måde bliver det muligt at forstærke en datainformeret pædagogik for både den enkelte elev og elevernes læringsfællesskab.

I skolens arbejde skal både de kvantitative og kvalitative data være udgangspunkt for de valg og professionelle beslutninger, som det pædagogiske personale træffer omkring elevernes læring og de læringsmål, der danner afsæt for undervisningens tilrettelæggelse. Det sker naturligvis ikke uden en tydelig pædagogisk ledelse, hvor skoleledelsen sætter retning, giver sparring, evaluerer og deltager i resultatopfølgningen i samarbejde med det pædagogiske personale.

Skolens virkelighed er meget kompleks. De kvantitative data er med til at få et overblik over denne virkelighed. Derfor handler det om at skabe en professionel fælles drøftelse, hvor de kvantitative data sammen med skolens øvrige systematiske indsamlede kvalitative data udgør afsættet for en dialog mellem forvaltning, skoleledelse og det pædagogiske personale.

Datastyring er vigtigt
Skoler er fyldt med alle mulige slags data, og det kan være vanskeligt at få et overblik. Man kan hurtigt tabe motivationen for at arbejde datadrevet, hvis alle data sættes i spil samtidig. Det er derfor vigtigt, at skolens ledelse hjælper med, at der kun sættes fokus på de data, der er aktuelle i forbindelse med en bestemt målsætning i forhold til en elev eller gruppe af elever.

Når man har et nogenlunde overblik over de datatyper en skole har til rådighed, bliver det også lettere at overskue, hvilke data der skal i spil i forhold til den problemstilling og de mål, man aktuelt arbejder med.

I skolen er det skolederens ansvar at nå de opstillede mål. I dialog med medarbejderne må skolens ledelse finde metoder, der giver den ønskede effekt i forhold til elevernes resultater. Offentliggørelse af resultaterne i fx kvalitetsrapporter på skolernes hjemmesider er med til at skabe transparens og give borgerne mulighed for at se skolerne i kortene, når det drejer sig om effekten af den undervisning den enkelte skole udbyder.

Præstationer er et fælles ansvar
Hvis skoleledere skal holdes ansvarlig for udvikling af de enkelte skolers præstationer, må de kommunale forvaltninger tilsvarende selv demonstrere ansvarlighed ved at hjælpe skolelederne og skolernes personale med at udvikle deres kapacitet til at leve op til de nye forventninger, som er affødt af skolereformen.

Den kommunale forvaltnings opgave bliver derfor ikke kun at sikre en rationel indretning af skolevæsenet, men også at understøtte en udvikling dels hos de lokale skoleledere, så de tager ansvar og dels hos det pædagogiske personale, der skal udføre arbejdet med at styrke elevernes læring, så målene i reformen nås.

COK-konference om datastyring i skolen

Et fælles ansvar er forudsætningen og det, der binder hele styringskæden sammen fra ministerium over kommunal forvaltning og skoleledelse og ud til de enkelte lærerteam på skolerne. Alle må på hvert deres niveau tage ansvar og lære af den viden, vi har til rådighed, hvis målene i skolereformen skal lykkes. Gensidig dialog, viden baseret på praksisevidens fra skolerne og forskningsviden bliver helt centralt for skolens undervisning og udvikling – et projekt, der kun kan løftes, hvis det sker i professionelle læringsfællesskaber på alle niveauer.