Forskere prikker hul på myten om de lykkelige danskere

De nordiske lande topper igen og igen listen over verdens lykkeligste nationer ifølge FN's årlige 'World Happiness Report', der er blevet publiceret siden 2012.

Det er også grunden til, at andre lande ser Norden som en slags blueprint for, hvordan man passer på indbyggernes velbefindende og trivsel.

Men vores seneste studie fandt, at indbyggerne i dele af Sydeuropa scorer højere på mentalt velbefindende end indbyggerne i det nordligste Europa.

Udfordrer den fremherskende forestilling

Vi benyttede en skala, der spurgte, i hvor stor udstrækning en person har følt sig godt tilpas og velfungerende i løbet af de forløbne to uger. ‘Godt tilpas’ kan betyde afslappet, optimistisk eller energisk, og ‘velfungerende’ kan betyde at være i stand til at tænke klart, takle problemer samt socialisere. For nylig anvendte vi denne skala i Danmark. 

Vi sammenlignede efterfølgende danskernes vurderinger af deres mentale velbefindende med personer, der bor i henholdsvis Island, Catalonien og England. Vi fandt, at indbyggerne i Catalonien scorede markant højere på mental trivsel end befolkningen i alle de tre nordeuropæiske lande.

Det udfordrer den fremherskende forestilling om, at nordeuropæerne typisk er lykkeligere end sydeuropæerne.

Dårlig målestok for mental sundhed

FN’s rapport 'World Happiness Report’, der plejer at afbilde de nordiske lande i toppen, måler livstilfredshed og lykke udfra 'Cantrils stige', hvor respondenterne bliver bedt om at bedømme deres liv på en skala fra 0 til 10 (0 er ‘det værst mulige liv for dig’, og 10 ‘er det bedst mulige liv for dig’). Men denne skala er stærkt påvirket af de økonomiske forhold og en dårlig målestok for mental sundhed og trivsel.

Forskning viser, at selv om livsbedømmelsen stiger proportionalt med indtægten, så stiger den følelsesmæssige og mentale trivsel (en persons oplevelse af henholdvis behagelige og ubehagelige følelser) kun proportionalt med indtægten til et vist punkt.

Personer, der lever under en vis økonomisk grænse, oplever følelsesmæssig mistrivsel og mindre livstilfredshed. Når vi bevæger os over denne økonomiske nedre grænse, stiger livsbedømmelsen - men det gør den følelsesmæssige trivsel ikke. Sagt med andre ord: Højere indkomst kan godt 'købe' større livstilfredshed, men det er ikke tilfældet med et god mentale sundhed og velbefindende.

Livstilfredsheden lader til at være ulige fordelt 

En nylig rapport viser, at livstilfredsheden lader til at være ulige fordelt adskillige steder i Skandinavien, og at et betydeligt antal mennesker i Norden lader til at trives dårligt - helt i modsætning til, hvad de nordiske lande ellers er så berømte for.

Det kan derfor være misvisende, at de nordiske lande er blevet stemplet som ‘verdens lykkeligste’, når vi tager højde for det temmelig snævre fokus på livstilfredshed.

Vores forskning viser, at en mere sofistikeret målestok for mental sundhed, fortæller en anden historie.

Ny tilgang til mentalt velbefindende

Selv om der er udbredt enighed om, at et 'godt' samfund maksimerer indbyggernes velbefindende og trivsel, er der langt større uenighed om, hvordan vi måler og fremmer det. 

Som filosoffen Thomas Kuhn udtrykte det: "De svar, du får, afhænger af de spørgsmål, du stiller."

Den catalanske kultur og livsstil har muligvis særlige egenskaber, der i højere grad fremmer mental sundhed og trivsel end andre steder. Det bliver i stigende grad anerkendt, at 'bæredygtig udvikling ikke kan finde sted uden metalt sundhed', så Catalonien gemmer muligvis på hemmeligheder, der kan være til stor gavn i forsøget på at afdække, hvad der virkelig gør en forskel på vores mentale velbefindende.

Konventionel tilgang fokuserer på behandling og forebyggelse

Indtil videre fokuserer den konventionelle tilgang til mental trivsel i Europa på behandling og forebyggelse af psykiske lidelser såvel som bestræbelser på at afstigmatisere psykisk mistrivsel og sygdom. Selvom denne tilgang er nødvendig, bliver man også nødt til at notere sig, at det er en reaktiv tilgang, som fokuserer på risikofaktorerne for psykisk mistrivsel i stedet for at fremme og opretholde mental sundhed og trivsel. 

Denne tilgang tager heller ikke højde for det faktum, at mental sundhed er mere end blot fraværet af psykisk sygdom. Medicinhistorikeren Henry Sigerist sagde, at sundhed er 'noget positivt'. Fraværet af pessimisme frembringer ikke automatisk optimisme; fraværet af tristhed frembringer ikke automatisk glæde. Sådan forholder det sig med samtlige af menneskets tanker og følelser.

Sådan fremmer vi mental sundhed

I stedet for udelukkende at fokusere på årsagerne til psykiske lidelser, og hvordan vi kan beskytte os mod dem, skal samfundet tage højde for årsagerne til positiv mental sundhed og prioritere dem.

Psykisk sundhed og trivsel er associeret med et bedre fysisk helbred, positive interpersonelle forhold samt samfund der er socialt sundere. Sagt med andre ord, er mental sundhed og velvære i sig selv værd at stræbe efter. 

Det kan muligvis afværge, at almindelige psykiske lidelser opstår samt hjælpe patienter med at komme til hægterne igen i forbindelse med psykisk sygdom. Det er muligt, at vi kan fremme mental sundhed og velbefindende ved blandt andet at:

• Tilskynde en aktiv levevis
• Øge mulighederne for at folk kan interagere og føle, at de hører til i et fællesskab
• Fremme følelsen af at vi bidrager til samfundet eller meningsfulde formål

Universelle og individuelle tilgange

Det kan også gøres gennem fokus på den enkelte ved at tilskynde egenomsorg og muligheder for at udvikle personlige og sociale evner samt kreative udfoldelser. Denne kombination af universelle og individuelle tilgange har vist sig at være afgørende i mange forskellige situationer.

Vi har stadig meget at lære om mental sundhed og velbefindende, og hvordan vi kan fremme det. Vores fund indikerer, at vi ikke blot skal lede efter svar eller ledetråde blandt de nordiske lande.

Ved at stille de rette spørgsmål kan vi opnå en bedre forståelse af mental sundhed, og hvordan vi fremmer den. Det er nødvendigt at mindske dårlig mental sundhed for at gøre livet udholdeligt. Men det er positiv mental sundhed, der gør livet værd at leve.

Ziggi Ivan Santini, Sarah Stewart-Brown og Vibeke Jenny Koushede hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ på Videnskab.dk: Hygge er årsag til, at Danmark dominerer listen over verdens lykkeligste folkefærd år efter år

LÆS OGSÅ på Videnskab.dk: Ny lykkemåling: Nordmændene overhaler danskerne

Kilder

• Measuring mental well-being in Denmark: Validation of the original and short version of the Warwick-Edinburgh mental well-being scale (WEMWBS and SWEMWBS) and cross-cultural comparison across four European settings, https://doi.org/10.1016/j.psychres.2018
• Ziggi Ivan Santinis profil (ResearchGate)
• Sarah Stewart-Browns profil (ResearchGate)
• Vibeke Jenny Koushedes profil (Syddansk Universitet)