Ville til Europa i gummibåde: 100 flygtninge druknede

Ifølge Læger uden Grænser døde mindst 100 personer - inklusive 20 børn - i et bådforlis tidligere i september.

Mere end 100 migranter har mistet livet på Middelhavet i en bådulykke tidligere på måneden. Heriblandt mindst 20 børn.

Det oplyser Læger uden Grænser ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den humanitære nødhjælpsorganisation har talt med en række migranter, der har overlevet forliset. 

De fortæller, at to gummibåde forlod den libyske kyst 1. september med 160 personer om bord i hver.

Migranterne var fra Sudan, Mali, Niger, Cameroun, Ghana, Libyen, Algeriet og Egypten, oplyser Læger uden Grænser i en pressemeddelelse. 

Dagbog fra Lesbos - seks dage i flygtningekrisens frontlinie

Psykolog Jane Maul beretter om seks dage som frivillig på Lesbos - hvor kun frivillige fra hele Europa sørger for den første kontakt, når traumatiserede flygtninge rammer klippekysten. Læs de gribende beretninger her.

Motoren på den ene båd brød sammen efter blot et par timer på havet, mens den anden båd begyndte at lukke luft ud, beretter de overlevende.

Da bådene begyndte at synke, var der kun "få passagerer, der havde redningsveste på eller kunne svømme", lyder det fra en af de overlevende, skriver AFP.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters kom europæiske redningsarbejdere migranterne til undsætning efter et par timer.

- På vores båd overlevede kun 55 personer. Mange døde, herunder familier og børn. De kunne være blevet reddet, hvis redningsarbejderne var kommet før, siger en af de overlevende ifølge Reuters.

Den 2. september bragte den libyske kystvagt 276 personer til havnen i Khoms i Libyen. Heriblandt var overlevende fra forliset dagen forinden, skriver AFP.

Migranterne blev herefter overflyttet til et detentionscenter, som myndighederne i Libyen driver, oplyser Læger uden Grænser.

Hjælpeorganisationen har her behandlet de overlevende, heriblandt gravide kvinder, børn og spædbørn.

Flere af dem havde fået brandsår fra benzin, nogle på mere end 75 procent af kroppen, fortæller Jan Defransciscis, der er sygeplejerske for Læger uden Grænser i Libyen, til AFP.

Mange andre led af lungebetændelse, efter at have opholdt sig længe i vandet, fortæller han.

/ritzau/

Emneord: Flygtningekrise, Libyen, Middelhavet, Læger uden Grænser, 110918
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 27.01.21 Politik
    Danmark skal lede ny global IEA-kommission for social retfærdig grøn energiomstilling

    Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen er udnævnt som formand for Det Internationale Energiagenturs nye globale energikommission. Statsminister Mette Frederiksen er protektor for kommissionen, der skal være med til at sikre en social retfærdig omstilling til ren energi i verden.

  • 26.01.21 Politik
    Ny politisk aftale om social kontrol

    Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet udmønter 40 millioner kroner afsat på finansloven til indsats mod social kontrol i etniske minoritetsmiljøer. Pengene skal blandt andet gå til etablering af nye exit-boliger til personer, der bryder med deres familie som følge af social kontrol.

  • 22.01.21 Politik
    Danmark får ledende rolle frem mod FN`s topmøde om energi

    Danmark har fået en helt central rolle ved FNs generalforsamling til september. For første gang i 40 år har et FN-topmøde ’energi’ som hovedtema, og Danmark er blevet valgt som ’Global Theme Champion’ for netop energiområdet, når stats- og regeringsledere samles til et topmøde i New York om verdensmål 7 – bæredygtig energi til alle.

  • 15.01.21 Politik
    Skatteministeren skærper indsatsen mod organiseret svindel

    Skatteminister Morten Bødskov har netop fremsat et lovforslag, der skal give Skattestyrelsen stærkere værktøjer til at bekæmpe organiseret svindel.

  • 12.01.21 Politik
    Udviklingsministeren ude med ny udviklingspolitisk strategi

    Arbejdet med ny udviklingspolitisk strategi bliver nu igangsat. Den nye strategi skal efterfølge den nuværende ”Verden 2030”, som udløber i 2021.