Vind- og solenergi skaber millioner af nye job

Alene i Kina er 3,5 millioner personer beskæftiget i sektoren for vedvarende energi.

Satsning på energikilder som sol og vind skaber millioner af nye arbejdspladser verden over. 

Sektoren beskæftigede i 2016 globalt knap ti millioner personer. Det er næsten dobbelt så mange som i 2012. 

Tallene fremgår af en rapport offentliggjort onsdag af det Abu Dhabi-baserede International Renewable Energy Agency.


- Faldende omkostninger og understøttende politikker har drevet investeringer og beskæftigelse i vedvarende energi frem, siger agenturets generaldirektør, Adnan Z. Amin. 

I 2012 var godt fem millioner mennesker beskæftiget med at producere, installere og vedligeholde vindmøller, solceller og andre grønne energikilder. 

- De seneste fire år er antallet af job i sol- og vindsektoren sammenlagt mere end fordoblet, siger han som eksempel på udviklingen. 

Indregnes beskæftigelsen fra store vandkraftprojekter, var den samlede beskæftigelse på 9,8 millioner i 2016. Uden disse job lander tallet på 8,3 millioner. 

De højeste antal arbejdspladser i vedvarende energi har Brasilien, Kina, Tyskland, Indien, Japan og USA.

Alene i Kina arbejdede 3,46 millioner i sektoren i 2016 eller 3,4 procent flere end året før. 

Rapporten nævner også, at 62 procent af det samlede antal arbejdspladser er i Asien, hvor vedvarende energiprojekter er på fremmarch. Især i Malaysia og Thailand. 

Sidstnævnte er for eksempel blevet verdens førende inden for produktion af solceller. 

Tendensen med flere grønne arbejdspladser ventes at fortsætte. 

- Vi forventer, at antallet af folk, der arbejder i den vedvarende sektor, kan nå 24 millioner i 2030, siger Adnan Z. Amin. 

Stigningen vil ifølge Amin mere end udligne de mange job, som forventes at gå tabt i traditionelle energisektorer som olie, gas og kul for eksempel.

/ritzau/AFP

Emneord: Solenergi, Vindenergi, Vindmøller, Havvindmøller, Bæredygtig udvikling, Bæredygtig omstilling, International Renewable Energy Agency, Vedvarende energi, Rapporter, 240517
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 16.09.19 Bæredygtighed
    Ministerium dropper fagkontorer: Kraftcentre skal indfri klimamål

    Ministerium nedlægger fagkontorer og erstatter dem med såkaldte kraftcentre, som skal koordinere arbejdet med analyser og løsninger frem mod de centrale klimamål.

  • 22.08.19 Infrastruktur
    Ny vindpark kan forsyne 425.000 husstande med strøm

    425.000 danske husstande vil kunne få dækket deres elforbrug af den nye havvindmøllepark Horns Rev 3. Åbningen af Danmarks hidtil største havvindmøllepark er et vigtigt skridt mod et grønt Danmark. Tre mere er på vej.

  • 09.11.18 Bæredygtighed
    Forskere vil skabe bæredygtig kemi

    Aarhus Universitet er gået sammen med otte andre europæiske universiteter om at skabe grøn, bæredygtig og bionedbrydelig kemi med en produktionsmetode, der bruger lys og enzymer og ikke genererer affald. Det kan være skelsættende for en industri, der ellers er en af klodens mest forurenende.

  • 20.09.18 Velfærd
    Velfærd i udvikling med mere OPS

    Folkemødet er en arena med sin egen komplekse økologi og navigationsvilkår. Det er derfor tid til, at du allerede nu planlægger næste år, hvis du vil have succes, siger projektleder på OPS-Scenen Steen Houmark. Den 24/9 udgiver han bogen ”Velfærd i udvikling” – Et folkemødeprojekt.

  • 30.08.18 Bæredygtighed
    ’Kør Rent’ Tour skal få danskerne til at skifte til elbil

    Flere elbiler giver mindre CO2, og derfor lancerer GREAT nu kampagnen ”Kør Rent”. Seks steder i landet får borgere mulighed for at prøve en elbil og høre mere om, hvordan man kan skifte til elbil og være med til at reducere luftforureningen.