Martin Thorborgs opskrift på fremtidens folkeskole

I min skole kan alle børn udfolde deres potentiale, og vil samtidig lære de grundlæggende ting omkring dansk, regning og andre fag. Men det skal ske på en fundamentalt anderledes måde, der kaster børnene ud i virkeligheden og involverer skolens omgivende samfund i børnenes læring og skolens aktiviteter. Læs iværksætteren Martin Thorborgs drøm om fremtidens folkeskole.

Af Martin Thorborg, serie-iværksætter 

Læring for læringens skyld er totalt uinteressant for elever. Det med at skulle sætte sig ned og lære noget uden at kunne relatere det direkte til noget i sin egen dagligdag, er noget som for de fleste vil være utroligt uinspirerende og en af årsagerne til, at så utroligt mange skoleelever bliver skoletrætte og ikke udlever deres fulde potentiale.

I dag har folkeskoler emneuger, hvor eleverne bruger hele ugen på et bestemt emne. Læsning, Grønland, solen, OL eller sådan noget. Emneuger er populære, og eleverne synes det er skægt, fordi de lærer på en anden måde.

Folkeskole-stafetten

I Folkeskole-stafetten diskuteres folkeskolens udvikling, udfordringer, kerneopgave, ledelse osv. Er folkeskolens kerneopgave forsvundet? Ledes skolerne rigtigt? Skal vi kvalificere lærerne bedre? Er der mangel på forældreengagement? Mangler vi evaluering af eleverne - eller tværtimod?

Læs alle indlæggene af lærere, skoleledere, forskere, interesseorganisationer, politikere, m.m. 

Men hvorfor er det ikke emneuge hele året? Så kunne “emneuger” i stedet betyde regning, læsning eller geografi, når der skal samles koncentreret op på nogle bestemte fag og mål.

I min skole skal eleverne forberedes til den verden, de vokser op i. De skal udvikle og styrke de færdigheder de har og bruge dem i virkelighedens verden. Læreren skal være den voksne facilitator og guide, som eleverne kan læne sig op ad, og som kan facilitere undervisningen på den helt rigtige måde.

I min folkeskole skal der være læring, der direkte relaterer til noget eleverne selv står og har lyst til at bruge deres tid på. Her er et eksempel, som jeg mener fint kan lade sig gøre fra fjerde eller femte klasse.

Kundskab gennem købmandskab

Vi erstatter matematik, dansk og håndarbejdsfag med købmandskab eller iværksætteri, men det kunne også være landbrug, design, byggeri, bæredygtighed eller sundhed..

I faget købmandskab er hovedopgaven - for at give et eksempel - at eleverne skal tjene pengene til deres næste lejrskole. Alle skal jo med, og for at alle har den mulighed, skal der ikke være egenbetaling, men hele klassen må sammen ud at tjene de penge, som turen koster.

Fagene smelter sammen

Første opgave bliver at finde ud af hvor dette års lejrskole går hen, hvordan de skal derhen og hvad det vil koste. Planlægning, research, regning og koordinering er blandt de ting, eleverne lærer i dette forløb. Alt sammen indledningsvise øvelser, som læreren samtidig kan bruge til at afdække, hvad undervisningen senere skal handle om, når turen skal planlægges i detaljen.

Lederskabshøringen

Med Lederskabshøringen vil DenOffentlige.dk skabe rammerne for en reformation. Vi vil forene vores læsere - fra den menige borger til den offentligt ansatte og de ledere, der har ansvaret - om en ny konstruktiv retning.

Se tidligere indlæg af bl.a. Preben Melander, Jens Christian Birch og Torben Beck Jørgensen her

Næste opgave er, hvordan klassen skal tjene pengene til dette års lejrtur. Det begynder med en brainstorm, og her bidrager læreren ved at undervise i hjernen. Hvordan den virker, hvorfor vi skal lære, hvordan vi husker og så videre. Disse ting tager realistisk set indtil efterårsferien.

Den barske virkelighed

Så kommer selve brainstormen, hvor eleverne skal arbejde sammen, og i grupper udarbejde oplæg til en præsentation af præcis den forretning, de tror mest på. Hvad mener de, mangler i lokalområdet, hvordan tror de pengene til lejrskolen er bedst tjent ind?

Flere grupper bruger tid og kræfter på at udarbejde oplæg, men i sidste ende vælger klassen kun et af dem, at arbejde videre med. Sådan er virkeligheden jo også, når vi undersøger noget, men siden vælger det fra, fordi sporet endte blindt.

I hele dette forløb lærer eleverne forundersøgelsen, forberedelsen, salgspræsentation, ja, at rejse sig op, og formulere nogle tanker og ønsker over for andre mennesker og ikke mindst at arbejde sammen og have dialog med andre mennesker - præcis som det forventes af dem i voksenlivet.

Hver af grupperne laver en spørgeskemaundersøgelse. De formulerer nogle spørgsmål, der skal ned på papir - det kunne også være man kunne lave det online, og få noget IT-læring ind i det. Derefter, så skal man ud i marken at undersøge hvad folk gerne vil have. Det kunne være nede på den lokale togstation, det kunne være ved busstoppestedet, det kunne være at gå rundt at ringe på hos folk eller det kunne være online. Hver gruppe, sin metode.

Læreren spiller nøglerolle

Nu nærmer tiden sig december, og den er gået med at forberede og analysere, regne, skrive, præsentere og debattere. Klassen har på grundlag af gennemarbejdede oplæg valgt et projekt, som den skal arbejde videre med. Nu skal den “vindende” gruppe have resten af klassen inddraget og engageret i sit projekt. Læreren kommer for alvor på arbejde som facilitator og coach for at skabe sammenhold. Det er jo kun læreren, der har haft det store forkromede overblik gennem hele forløbet.

Projektet

Lad os nu lege, at klassen beslutter at bage morgenbrød til pendlere på den lokale station hver morgen i en periode. Beslutningen træffes inden juleferien, og der er også tid til at planlægge det arbejde, der skal laves i januar.

Nu skal forundersøgelsen underbygges og der skal afdækkes konkrete behov og ønsker. Er det kanelsnegle eller håndværkere, folk efterspørger? Skal der sælges kaffe to go sammen med brødet? Hvad siger reglerne for salg på stationen? Skal der søges tilladelser? Personale på rådhuset involveres og gæste underviser.

Igen lærer børnene at indgå i samarbejde med hinanden. At skulle agitere for deres sag. Fremlægge den for vildt fremmede mennesker. Indsamle materiale og bearbejde det, så man til sidst står med noget statistik, der kan danne grundlag for, hvordan man skal gøre.

Budgetter og planlægning

For at afdække økonomien i det her projekt, skal en gruppe af eleverne finde ud af, hvad det koster at fremstille morgenbrød. Der skal findes opskrifter frem, og der skal regnes på, hvor meget det koster at lave et rundstykke, en kanelsnegl eller en hindbærsnitte. Og der skal tænkes over, hvordan der bliver mindst muligt tab. Her skal etableres to arbejdsgrupper, som skal formå at arbejde meget tæt sammen, og læreren har her involveret noget lokalt erhvervsliv, som inspirerer eleverne og assisterer med undervisningen..

Forretningsplanen - Økonmomien

Hvis det er første gang klassen gør dette, så skal den finde ud af, hvor startkapitalen kommer fra. Hvis det er anden gang, har læreren sammen med klassen allerede sørget for, at noget af kapitalen fra det sidste projekt er gemt væk til næste udviklingsprojekt. Hvis det er første gang må de en tur forbi den lokale bank, som har indgået en samarbejdsaftale med skolen for at undervisningen har de bedste rammer.

Inden banken inddrages, skal der laves en forretningsplan. Der skal skrives. Der skal udarbejdes budgetter, argumenteres for, hvad indkøbsprisen er for ingredienserne, og hvad de kan sælges til. Og så er det ned i banken at argumentere for sin sag.

Reglerne - tilladelser og tilsyn

En anden gruppe af eleverne må i gang med at indhente alle de tilladelser, som man tidligere fandt ud af, er nødvendige. Der er regler for alt, og fødevareproduktion har mange regler. Eleverne lærer om hygiejne, brugen af ingredienser, smiley-ordning og så videre. Hvilke ansøgninger skal laves til hvem, og hvad er reglerne for opbevaring og så videre og så videre. Hvor må projektet justeres, fordi regler står i vejen?

Indkøb og produktion

Efterhånden har klassen gennem arbejdsgrupper afdækket alle hjørner af den bagerforretning, den vil lave midlertidigt eller måske overdrage eller sælge til en anden klasse senere.

Nu starter næste fase, som handler om at gøre klar til åbning - forberede hele lanceringen. Det sker i de sidste uger op til påskeferien.

Det handler om at lave en gruppe, der står for indkøb og refererer til økonomigruppen. Men der skal også laves en gruppe, der står for markedsføring, en der står for kommunikation og en anden der sørger for, at det hele kommer grafisk flot ud som brochurer, skilte og så videre.  

Åbningsdagen og konstant læring

Efter påske begynder det at blive alvor og rigtig spændende. Åbningsdagen nærmer sig, så nu begynder en periode, hvor læreren indtager en ny og vigtig rolle. Der skal holdes fokus, motivationen skal fastholdes, budgetter og indkøb skal evalueres så økonomien konstant er overvåget. Alt sammen involverer igen de grupper, der var inde i forberedelsen, og alle elever lærer nyt hele tiden.

Når varerne er solgt og pengene er i kassen, så skal klassen finde ud af, hvordan pengene skal investeres?

Det lokale erhvervsliv

I dette tilfælde har skolen måske lavet samarbejde med en af de lokale bagerforretninger, der sammen med banken kan bistå læreren, når klassen skal lægge en strategi for hvordan de forrenter de penge, den tjener. Her kan man tale aktier, obligationer, bankrenter osv.

Bagerforretningen kobles måske endda på så klassen betaler en royalty af sin omsætning for at få adgang til viden, som bagermesteren kan levere hurtigt og effektivt. Måske vælger de at være en filial af bagerforretningen frem for at lave deres helt egen. Eller måske er det 7eleven, der huserer på stationen, og indgår derfor har en samarbejdsaftale med skolen. Der må selvfølgelig ikke være urimelig konkurrence med etableret erhvervsliv.

Lærer mere end de gør i dag

Min pointe er, at eleverne i min folkeskole kan komme igennem en frygtelig masse fag på en saglig og sjov måde. Jeg ved godt, at noget af ovenstående allerede er tænkt ind i den nye folkeskolereform, men ærlig talt så tvivler jeg på, at både elever og skoleplanlæggere helt forstår, hvordan de skal gribe det an. Derfor dette bud på en opskrift.

Min påstand er, at i ovenstående eksempel vil en fjerde, femte eller sjetteklasse lære mere på et år, end de lærer i dag. Eleverne vil opleve, hvordan de kan trække på hinandens styrker, men samtidig få indsigt i, at de er afhængige af hinandens styrker. De vil lære om samfundet og virkeligheden uden for skolen, og kunne forholde sig til deres egne talenter. Modsat i dag, hvor mange lærere er frustrerede over, at eleverne kan søge svar alle mulige andre steder end hos netop læreren, vil hun på ny indtage en vigtig rolle som klassens erfarne, voksne formidler og facilitator af viden.

Samtidig vil alle få den nødvendige læring i basale fag som regning, dansk, geografi, historie og håndarbejdsfag. Det er ikke sjovt at være med i den her leg, hvis man ikke kan gange og dividere, formulere sig skriftligt, læse, stille sig op foran folk og sælge. Det er en masse forskellige basale kundskaber.

Lærere, forældre og omgivende samfund vil opleve, at eleverne udvikler sig samtidig med at de har det sjovt. På den måde får vi et helt skolesystem, som børn vil være glade for, og som også kan udvikle børnene. Som lærerne kan finde en vigtig rolle i som voksne OG lærere. Hvor børnene kan finde ud af, hvilke færdigheder og talenter, de har. Det behøver ikke kun være inden for købmandskab, det kan være inden for en masse andre ting.

Og så viser vi baghjul til alle de andre lande, vi hele tiden sammenligner os med på skoleområdet!

Stafetten går til Martin Bjergegaard 

Jeg vil sende stafetten videre til en anden iværksætter, nemlig Martin Bjergegaard. Jeg er sikker på at du, Martin, kan formulere noget klogt om, hvordan vi får en folkeskole, der meget bedre afspejler det samfund vi lever i med flekstider, it-læring og meget, meget andet. 

 
Emneord: Skole-Foreningssamarbejde, Folkeskolereform, Børn, Unge, Iværksætter, Undervisning, Inklusion, Folkeskolelærer, Folkeskole
Folkeskole-stafetten på DenOffentlige.dk I Folkeskole-stafetten diskuteres folkeskolens udvikling, udfordringer, kerneopgave og ledelse af lærere, skoleledere, forskere, interesseorganisationer og politikere. Er folkeskolens kerneopgave...
Aktivitet: Artikler: 42 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 19.02.14 Jakob Buhrkal
    Gode ideer - men hvilken empiri og erfaring bygger du på?

    Jeg synes, at Martin Thorborg er inde på mange spændende ideer, og læring for lærings skyld er ikke altid godt. Dog er det i nogle tilfælde hvis målet for læringen er tydeliggjort for eleverne. Det vil jeg også gætte på, at der menes i indlægget. Skolen har to formål: dannelse og uddannelse. at skabe kompetencer og faglighed til at være samfundsborgere i et demokratisk samfund. Det er et begreb som inkluderer at være klar til erhvervslivet, men det er større end det. Der er, som nævnt, mange spændende i ideer i pågældende oplæg. Nogle af tingene foregår allerede i forskellige skoler, men de kunne da have gavn af at blive prioriteret højere. Det er derfor jeg har skrevet ovennævnte overskrift. Hvad bygger billedet af Folkeskolen på? Éns egen skoleerfaring og éns børns skolegang? Det ville, i så fald, ikke være seriøst nok. Der er mange skoler og vel næsten 60.000 lærere. I en tråd i denne debat nævnes der at Folkeskolen kun forbereder til videreuddannelse. Det er jeg ikke enig i, hvis jeg tager mine erfaringer ind. Problemet med hele skoledebatten er at empiri og forskning meget sjældent betyder noget for de beslutninger som tages, så det hele bliver rodet. PISA-målingerne er ikke imponerende, men Timms og Pirls viser, at skolen faktisk bliver bedre. Helhedsskolen har et dannelsesbegreb som princip, men regeringen bruger det som redskab for at forbedre børns uddannelse. En for stor del af Københavnske børn læser for dårligt, så derfor skal hele landets skole drastisk ændres. Det hele virker som noget miskmask og fuldt af synsninger og meninger dannet af lægfolks barndomsminder om en god skole. Politikerne virker ofte for dårligt rustede, rent fagligt, til at være kvalificerede nok til en udvikling af DK's skole. Husk på at de næsten alle har samme uddannelsesbaggrund, og en stor del af dem ikke er færdigudddannede.

  • 19.02.14 Johan Hage
    Men der mangler noget...

    Synes det er meget fint og rigtigt tænkt at man skal knytte undervisningen mere til virkeligheden og skabe sammenhæng i tingene..

    Men det du foreslår virker som en ren handelsskole.. Ting som musik, kunst, litteratur og kultur er ikke blot flødeskum, men hele grundlaget for vores civilisation og identitet. Vi bliver halve mennesker, hvis ikke det fylder en meget stor del af folkeskolen.

  • 12.02.14 Steffen Gregersen
    Fabrikken

    Jeg kan huske fra min egen folkeskoletid, at den fedeste uge i hele min skoletid, var da hele skolen engang havde en emneuge, hvor hele skolen var omdannet til en fabrik. Nogle fra de store klasser var udnævnt til chefer og en var Direktør for hele "firmaet".
    Jeg gik vel i 1. klasse dengang (eller 2.) og var derfor ikke så højt på strå, men jeg var ude i et værksted hvor vi lavede legetøj og dermed både fik sløjd, håndarbejde m.m.
    Hele ugen sluttede med en stor afslutning en aften, hvor forældre m.m. kom og hvor tingene fra fabrikken skulle sælges.
    Andre lavede mad, som blev solgt og undervejs agerede de kantine for os andre.
    Det var et super fedt projekt, som jeg kan huske at jeg igennem hele min skoletid gik og håbede på ville blive gentaget. Men det skete desværre aldrig.

  • 11.02.14 Morten Matras
    Sådan skal det være

    Undervisning handler om motivation.

    Martins bud på motiverende undervisning rammer plet. Der vil klart være udfordringer - specielt i forhold til styringen af undervisningen, men ideerne er helt rigtige.

    Fedt.

  • 11.02.14 Jesper Rubech Rasmussen
    Fedt indlæg!

    Og så drop alle de ligegyldige tests og lektier. Der mangler evidens for at tests og lektier gør en forskel.
    Et godt eksempel på den nuværende problematik læses i den første kommentar, hvor vedkommende mener at det "virkelige liv" inddrages i undervisningen i dag fordi at der tælles i æbler i stedet for tal...

  • 10.02.14 Anonym
    Fedt

    Hej Martin,

    Jeg læser på lærerseminariet i Århus, og syntes at det du skriver er utroligt inspirerende og helt klart nogle pisse fede idéer.

    Men dog vil jeg også mene, at mange af de ting du skriver ligger rigtigt tæt op folkeskolen i dag. (eller ihvertfald tanken herom) Hvor det er meningen at eleverne skal kunne relatere de ting de lærer, til ting de kender fra 'det virkelige liv'. Og dette mener jeg allerede nu sker direkte fra første klasse, tælle æbler til matematik osv. Selvfølgeligt er det jo ikke at skulle lave budgetter og starte forretninger, men det er da en opstart.

    Jeg ved også fra mine egne praktik forløb at ting som tema uger, er noget eleverne sætter stor pris på og vi som lærer elsker også at sætte disse igang. 'Problemet' så at sige, er bare at det tager lang tid, meget planlægning, udstyr, udflugter og ikke mindst PENGE. Og uden ikke mindst penge kommer man ikke langt. Det fede ville jo ellers være at kunne arbejde sammen i et lærerteam, hvor man havde timerne sat af til det, sparringspartnere og understøttelsen til at gennemføre tingene. Også er det bare nemmere at gå klassisk tilbage til den klassiske undervisning som man kender det.

    Men igen, pisse fedt indlæg som altid fra dig Martin Thorborg, jeg glæder mig til at sende min ansøgning til din nye skole ;)


    Best regards

  • 10.02.14 Inge Temple - udvikler af Fremtidens Skole
    Fremtidens skole - NU

    Dit indlæg beskriver meget godt hvordan undervisning også kan foregå! Det skal nemlig ikke være læring for lærings skyld - jeg ser masser af lærere og elever der hver dag ikke får det de har brug for og ikke giver det de er i stand til. I fremtidens skole hersker nysgerrighed i stedet for sur pligt og kreativitet i stedet for konformitet. I fremtidens skole arbejdes der på at fremme fremtidens kompetencer - som ikke nødvendigvis kan måles på karakterskalaen.

  • 10.02.14 Mette Jørgensen
    Prøveafvikling

    Vil du ikke være sød at sætte dig sammen med de politikere, der er ansvarlige for prøveafviklingen i den danske folkeskole - for lige så spændende, udviklende og interessant dit indlæg lyder, lige så lidt hænger det sammen med den måde elevernes resultater måles på i dag - reform eller ej!!
    Det er altså ikke altid lærernes modvilje mod udvikling og forandring, der lægger bindinger på undervisningen, men meget ofte de regler og rammer vi er underlagt, og som vi nu i endnu højere grad end tidligere skal måles på!

  • 08.02.14 Martin Petersen
    Den kan tænkes videre endnu.

    Det er en god præmis: At det er uinteressant at lære bare for at lære. Og en præmis, som - hvis den godtages - totalt vælter det meste af den eksisterende praksis i folkeskolen.
    Hvis man nu tænker videre og så siger at børnene ikke behøver at starte fra bunden. Det kunne jo være en løbende aktivitet, som eleverne kunne lære at deltage i: Skolen kunne jo have sit eget analysebureau, som hele tiden udformede markedsundersøgelser om fx - for nu at blive i eksemplet - behovet for brød på S-togs-perroner - i dette analyse ville der være masser af elever med erfaring i at lave surveys - sådan et sted kunne nogen komme i mesterlære, og derved lære ved langsomt at blive en mere og mere konpetent deltager i et praksisfællesskab. Det er den mest effektive måde at lære på. Det er den måde vi lærer alt det, vi ikke lærer i skolen. Og det går hurtigere på den måde. Hvis man kan se folk praktisere det, man er ved at lære og når aktiviteten er meningsfuld.
    Vi lærer ikke for at lære, men for at kunne blive kompetente deltagere i fællesskaber, vi ønsker at blive en del af. Og vi lærer halvdelen af det vi lærer i de første 7 leveår. Dvs. før vi starter i skolen.

  • 08.02.14 Hanne Akua
    Udvikling i Folkeskolen

    Jeg tror på dette. Jeg har 3 drenge, som aldrig kunne se meningen med det de lærte i Folkeskolen og det førte dem ikke tættere på, hvad de efter Folkeskolen skulle vælge at beskæftige sig med. De havde ikke lyst til at gå i skole. Folkeskolen i dag kan ikke føre de unge mennesker videre for de ved intet om, hvad der foregår i erhvervslivet, de er ikke blevet klogere på deres egne evner og de ved ikke hvor de kan bruge dem.
    Jeg tror på denne model for en moderne Folkeskole, som vil være mere beskæftigelsesrettet og ikke kun rettet mod videreuddannelse. Jeg mener, at Folkeskolen i dag KUN er rettet mod videreuddannelse. Jeg tror også på, at Folkeskolen med fordel bør gøre brug af eksterne aktører til at supplere undervisningen. Det kan være alt lige fra Erhvervsområder, uddannelsesområder til Efterlønneren, som kan bruges som mentor...... Og så tror jeg, at med denne model, så bliver Folkeskolen mere Folkelig og attraktiv også i fritiden :)

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 26.04.17 Velfærd
    Autismeuddannelse nomineret til pris

    Opkvalifceringsforløbet "Klar til Start", som er udviklet i et samarbejde mellem autismespecialister og en af landets største supermarkedskæder. "Klar til Start" er netop blevet nomineret til Fællesskabsprisen.

  • 11.05.16 Ledelse
    Inklusionseftersyn: 96 procents målsætningen droppes

    Ekspertgruppen for inklusionseftersynet giver i dag deres afrapportering og anbefalinger til minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby. Hent rapport og info her.

  • 11.05.16 Politik
    LOS: Inklusion ekskluderer eleverne

    Politikerne har overstyret og er gået for vidt med inklusionen i folkeskolen. Derfor er det glædeligt, at inklusionseftersynet nu anbefaler at afskaffe målsætningen om, at 96 procent af alle elever skal gå i en almindelig skoleklasse.

  • 03.11.15 Ledelse
    Eftersynet af inklusionsindsatsen går nu i gang

    Regeringen har nedsat en ekspertgruppe, der skal kortlægge udfordringerne på inklusionsområdet og derefter komme med anbefalinger til, hvordan inklusionsindsatsen kan løftes ude på de enkelte skoler.

  • 25.09.15 Ledelse
    Efter ny skolestruktur i Randers: Millioner på vej til skolerne

    Provenuet ved indførelsen af ny skolestruktur bliver på mindst 32 mio. kroner årligt, og pengene forbliver på skoleområdet. Det betyder, at så godt som alle klassetrin får flere lærertimer end før og ingen får mindre.

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige