Rasmus Frøkjær Kristensen
Det begrænser en lang række af danskere.
Mange danskere har efterhånden hele hverdagen liggende i lommen.
Telefonen bruges til transport, betalinger og kontakt med det offentlige.
Et par tryk på skærmen er ofte nok til at klare opgaver, der tidligere krævede både papir og ventetid.
Visse ting, herunder MitID, er vi nærmest afhængige af, og nu bliver der kastet lys over danskernes muligheder på den front – eller mangel på samme.
Det skriver DR.
Finske telefoner
Skuespilleren Morten Hebsgård overvejede for nylig at købe en mobil fra det finske firma Jolla.
Telefonen bruger et andet styresystem end dem fra Apple og Google. Planen var at blive mindre afhængig af de store amerikanske techselskaber.
Overvejelserne stoppede dog hurtigt, da han fandt ud af, at MitID ikke fungerer på den type telefon.
MitID virker officielt kun på mobiler med Apples iOS eller Googles Android.
Alternativet er en fysisk kodeviser, som mange danskere helst vil undgå at have med rundt.
Dybt forvirrede
Flere danskere har ifølge DR Nyheder skrevet ind med frustrationer over samme problem.
De oplever, at helt centrale apps ikke fungerer på telefoner uden Apple eller Google.
Det gælder blandt andet tjenester som MitID, Rejseplanen og digitale rejsekort.
It-konsulent Thomas Lars Kristiansen bruger styresystemet GrapheneOS på sin mobil.
Han undrer sig over, at adgang til offentlige tjenester i praksis kræver installation via de to store appbutikker.
Kritikken går igen hos flere eksperter.
“Vi har relativt hovedløst gjort os afhængige af en håndfuld virksomheder,” siger Mikkel Flyverbom, der er professor fra CBS.
Han peger på, at de store teknologiselskaber i dag leverer en stor del af den digitale infrastruktur, som mange borgere bruger hver dag.
Tid til alternativer
Direktør Signe Ravn Højgaard fra Tænketanken Digital Infrastruktur mener, at afhængigheden også gør det dyrere at vælge andre løsninger.
Brugere uden Apple eller Google må ofte finde ekstra udstyr frem, hvis de vil bruge offentlige tjenester digitalt.
Digitaliseringsstyrelsen oplyser til DR Nyheder, at valget af platforme handler om sikkerhed, stabil drift og adgang for størstedelen af befolkningen.
Samtidig erkender styrelsen, at løsningen kan give udfordringer for nogle brugere.
Flere forskere mener dog, at staten burde satse mere på open source teknologi. Her er koden frit tilgængelig, så flere kan udvikle og forbedre systemerne.
