McKinsey-rapport med choktal: 40 ud af 100 arbejdstimer kan automatiseres

Med Bjarne Corydon i spidsen præsenterer den indflydelsesrige konsulentvirksomhed McKinsey en rapport, der gennemanalyserer teknologiens mulige påvirkning af arbejdsmarkedet. Tallene inviterer til en grundig debat om balancen mellem teknologi og samfundets udvikling. Hent rapporten her.

(følgende er en pressemeddelelse fra Innovationsfonden)

McKinsey & Company har lavet en analyse, der viser, at kendt teknologi er i stand til at erstatte 40 procent af danskernes arbejdstimer. Analysen bliver præsenteret på Innovationsfondens Innotalk om fremtidens arbejdsmarked på Nationalmuseet.

Velfærdsstat eller velfærdssamfund - hvor er velfærdsmodellen

Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.

Følg artikler og indlæg på temasiden her

Med den nye analyse får vi nu et bedre indblik i, hvordan fremtidens danske arbejdsmarked kommer til at se ud, når automatisering sætter de jobfunktioner, vi kender i dag, under pres.

Teknologien vil gøre vores arbejdsliv mere produktivt, samtidig med at vi kan frigive ressourcer til kerneopgaver.
 
Personalet på plejehjemmet kan få mere tid til de ældre og politimanden mere tid til de vigtige politiopgaver, mens rutineopgaver som dokumentation og afrapportering klares automatisk. Omvendt risikerer en større gruppe at få svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.
 
Fra Innovationsfonden fortæller fondens direktør, Peter Høngaard Andersen

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte og er stadig gratis for læserne. Det skaber værdi for 100.000 læsere. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

- Det er gratis 

 

- Vi har brug for mest mulig viden om fremtidens arbejdsmarked. Hvad betyder det, at der i dag er flere Airbnb senge i Danmark end hotelværelser?

Hvad sker der, når kunstig intelligens begynder at levere svar, som vores læge, revisor eller advokat ikke kan konkurrere med? Det handler om at give politikere, fagforeninger, erhvervsledere og forskere et godt grundlag for at tage de vigtige debatter og finde de rette løsninger.

Fra McKinsey & Company fortæller global partner Bjarne Corydon:

- Automatiseringen kommer til at have en enorm betydning for de danske samfund og danskerne i de næste årtier, og vi skal hilse den velkommen, da den kan skabe vækst, nye industrier og jobs, og bedre velfærd.
Men det er vigtigt, at vi allerede nu begynder at forberede os på de store omvæltninger, der ligger forude, herunder hvordan vi sikrer en effektiv omstilling af arbejdsstyrken og tilpasning af uddannelsessystemet. Vores håb er, at vi med denne rapport har skabt det bedst mulige udgangspunkt for den nødvendige debat.

30 år med moderniseringer

Ved et gensyn 30 år efter Moderniseringsprogrammets tilblivelse, er ligheden med nutidige forsøg på at reformere, effektivisere og modernisere den offentlige sektor skræmmende. Du genkender muligvis dele, der lige så godt kunne være skrevet i dag.

Læs mere her

Netop kompetencer og tilpasning af uddannelsessystemet er en vigtig pointe for LO formand Lizette Risgaard:
 
- Udviklingen vil betyde, at arbejdsopgaver forandres og forsvinder, mens nye opstår. Det kræver rettidig omhu og handling, hvis ny teknologi ikke skal medføre et mere ulige og polariseret samfund. Udover et top-tunet uddannelsessystem, kræver det også et fintmasket sikkerhedsnet. Det er opløftende, at McKinsey konkluderer det samme i deres rapport. Det bør regeringen lytte til.
 
McKinsey har set på 400 forskellige erhverv på det danske arbejdsmarked og har brudt dem ned i 2000 forskellige opgaver. Hver opgave er så igen fininddelt i 18 tekniske evner, der i varierende grad skal til for at udføre opgaverne.
 
Emneord: McKinsey, Bjarne Corydon, Rapporter, Fremtidens digitale samfund, Fremtidens Velfærd, Fremtidens arbejdsmarked, Den 4. industrielle revolution, 270417
Den Offentlige på DenOffentlige.dk Du er DenOffentlige!...
Aktivitet: Artikler: 153

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige