Gode uddannelser skal gøres bedre. Det mener Danske Professionshøjskoler, FTF, LO, Danske Regioner og KL, der derfor er gået sammen om 19 konkrete tiltag til samarbejde for at fastholde og udvikle kvalitet og relevans i professionsbacheloruddannelserne.
Det er parternes håb, at regeringens Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser vil tage konstruktivt imod forslagene og tænke uddannelserne med i det videre arbejde.
Forslagene handler bl.a. om:
· At udbygge samarbejdet mellem professionshøjskoler og aftagere
· At styrke sammenhæng mellem teori og praksis gennem stærke underviser- og vejlederkompetencer
· At styrke uddannelsernes praktiske handlekompetencer gennem laboratorie- og simulationsøvelser
· At prioritere forsknings- og udviklingsindsatsen under tydelig hensyntagen til at arbejdsmarkedets behov
· At formidle viden mere målrettet i forhold brugerne
Styrk kvaliteten
En stærk og effektiv, innovativ offentlig sektor, der samarbejder med virksomheder, er afgørende for fortsat udvikling af vækst og velfærd i Danmark. Gode daginstitutioner, velfungerende hospitaler, en stærk ældrepleje, en velfungerende social indsats, en effektiv offentlig administration og ikke mindst en dynamisk og fremtidssikret grundskole medvirker til at sikre vigtige rammevilkår for virksomheder og borgere.
Der er derfor behov for et målrettet fokus på at fastholde og udvikle kvaliteten af professionsbacheloruddannelserne, så de færdiguddannede bliver endnu mere arbejdsmarkedsparate og også i fremtiden rustet til at gå foran og drive en innovativ udvikling til gavn for brugere, borgere og virksomheder.
”Lad os sammen bygge videre på de stærke job- og praksisrettede uddannelser på professionshøjskolerne, hvor bl.a. længerevarende praktikforløb er afgørende for at få de unge i job. Det er derfor også vigtigt, at Kvalitetsudvalget sætter fokus på potentialet i de professionsrettede videregående uddannelser – et potentiale, der kan bruges bedre i forhold til både den offentlige og den private sektor,” siger FTF’s formand Bente Sorgenfrey.
”En velfungerende effektiv offentlig sektor er i høj grad forudsætningen for en konkurrencedygtig privat sektor. Hvis den offentlige sektor skal være endnu dygtigere i fremtiden, kræver det kompetenceudvikling af medarbejderne, og her spiller professionshøjskolerne en helt afgørende rolle,” siger LO-sekretær Ejner K. Holst.
Professionsbachelor er født med et klart erhvervssigte
”I KL mener vi, at regeringen med nedsættelsen af Kvalitetsudvalget har taget hul på en helt central diskussion om kvaliteten af de videregående uddannelser. Vi er overbeviste om, at vi med professionshøjskolerne i spidsen for en beslutsom og målrettet indsats kan højne kvaliteten af uddannelserne. I kommunerne er vi også bevidste om vores medansvar,” siger formanden for KL’s Børne- og Kulturudvalg, Anna Mee Allerslev.
”Sygeplejersker, ergoterapeuter, jordemødre og andre professionsuddannede skal have kompetencer, der retter sig mod borgernes behov . Derfor skal professionsuddannelserne have en god faglig kvalitet, så de studerende får styrket deres jobparathed ved gode kliniske og praktiske funderede uddannelser, der er tæt knyttet til bl.a. sygehusenes arbejdsgange og hverdag. Desuden er det vigtig, at de studerende bliver undervist i den nyeste forskning og udvikling inden for deres professioner,” siger Ulla Astman, formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg.
”Professionshøjskolerne har en lang tradition for, at aftagerne er medudviklere på både nuværende og nye uddannelser og på tilbud om efteruddannelse. De tætte og meget konkrete partnerskaber med det arbejdsmarked, vi uddanner til, er grundlæggende i forhold til kvalitet og relevans i uddannelserne. Derfor er det også afgørende fremadrettet, at der er en forståelse med FTF, KL, LO og Danske Regioner om, at vi har en fælles opgave”, siger rektor Harald Mikkelsen fra Danske Professionshøjskoler.
