Forside Generelle nyheder Skat åbner forskudsopgørelsen 11. november: 5 ting er ikke, som...

Skat åbner forskudsopgørelsen 11. november: 5 ting er ikke, som de plejer at være

skat
Foto: Shutterstock

Inden længe får 5,4 millioner danskere adgang til forskudsopgørelsen.

Lige nu læser andre

Om tre uger åbner Skattestyrelsen for adgang til forskudsopgørelsen for 2026.

11. november vil knap 5,4 millioner borgere kunne se og rette deres oplysninger om indtægter og fradrag for året, der kommer.

For de fleste vil forskudsopgørelsen ligne sig selv, men for landets seniorer, de unge og topskatteyderne vil der være nye tiltag. 

Fælles for alle borgere er, at det er vigtigt at tjekke og rette forskudsopgørelsen, hvis der er sket ændringer i hverdag eller økonomi i løbet af 2025.

Det kan fx være nyt job, ændrede renter, pension eller barsel, da det kan have betydning for privatøkonomien i 2026. 

Læs også

“Vi laver forskudsopgørelsen ud fra de oplysninger, vi har fra de seneste år. Men lad os sige, at du har skiftet job eller ændret på dine lån i løbet af i år – eller at du allerede nu ved, at du skal på pension eller barsel næste år,” siger underdirektør i Skattestyrelsen, Ulrick Junge, og fortsætter:

“Det kan påvirke den skat, du skal betale, og det skal du selv sørge for at fortælle os, så du løbende betaler den rigtige skat.”

Er din bilforsikring også alt for dyr? Gør som mange andre danskere og få et uforpligtende tilbud af findforsikring her. (reklamelink)

Flere nyheder næste år

Forskudsopgørelsen for 2026 indeholder en række nye tiltag:

  • Seniorer med to eller færre år til folkepensionsalderen vil fra 2026 få et ekstra beskæftigelsesfradrag på 1,4 procent af arbejdsindkomsten op til et maksimum på 6.100 kroner
  • Den nuværende topskat erstattes af tre skatter: En nu mellemskat, en ny topskat og en ny top-topskat.
  • Unge under 18 år skal fra 2026 ikke længere betale AM-bidrag af deres indtægt. Fritagelsen gælder til og med den 31. december i det år, hvor personen fylder 17 år.
  • Befordringsfradraget udvides til også at omfatte studerende i landets yderkommuner og småøer, der har mere end 12 km mellem hjem og uddannelsessted. 
  • Som noget nyt vil Skattestyrelsen desuden automatisk oprette skattekort til unge fra det år, den unge fylder 13. Det betyder, at man ikke længere skal tage kontakt til Skattestyrelsen, når et ungt menneske tager sit første skridt ind på arbejdsmarkedet. 

Sidste år skulle 800.000 borgere betale restskat 

Hvis forskudsopgørelsen ikke bliver justeret, risikerer borgerne, at deres skattebetaling ikke bliver korrekt.   

Læs også

“Sidste år skulle 800.000 borgere med restskat i gennemsnit betale knap 10.000 kroner retur til os. Det, tror jeg, de fleste gerne vil undgå. Så det er altså nu, man skal ind og give sin forskudsopgørelse et eftersyn, så den passer til den økonomi og hverdag, man forventer næste år,” udtaler Ulrick Junge.

Ads by MGDK