Forside Generelle nyheder Zohran Mamdani er valgt som borgmester i New York: Her...

Zohran Mamdani er valgt som borgmester i New York: Her er grunden til, at han aldrig kan blive præsident

zohran mamdani
Ron Adar / Shutterstock.com

Han har netop vundet borgmestervalget i New York.

Lige nu læser andre

I Danmark har Zohran Mamdani sejr til borgermestervalget i New York mest af alt har fået opmærksomhed fordi han var den kandidat, Donald Trump ikke ønskede skulle overtage borgmesterkæderne i USA’s største by. 

I New York har udpegelsen dog også vakt stor opsigt. 

Den 34-årige politiker er muslim og beskriver sig som socialist. Han har hurtigt fået opmærksomhed for sin evne til at samle vælgere fra vidt forskellige baggrunde. Det er derfor nærliggende at tro, at han i fremtiden vil ride videre på bølgen af politisk succes, men hans fremtidige politiske muligheder er dog stærkt begrænsede, da han ifølge den amerikanske forfatning ikke kan stille op som præsident.

Mamdani er født i Uganda som søn af den indiske filminstruktør Mira Nair og den ugandisk-indiske professor Mahmood Mamdani. 

Han kom til USA som barn og blev først amerikansk statsborger i 2018, samtidig med at han bevarede sit ugandiske statsborgerskab. Den amerikanske forfatnings artikel 2 fastslår, at kun personer, der er født som amerikanske statsborgere, kan vælges til landets højeste embede. 

Læs også

Dermed er Det Hvide Hus uden for rækkevidde for Mamdani, uanset hvor populær han måtte blive.

Kravet om at være “natural born citizen” stammer fra 1700-tallet og blev indført for at forhindre udenlandsk indflydelse på amerikansk politik. I dag virker bestemmelsen for mange forældet i et samfund, hvor millioner af borgere er født uden for landets grænser, men som i dag bidrager aktivt til landets udvikling.

Debatten om statsborgerskab og præsidentvalg er ikke ny. Donald Trump forsøgte i sin tid at så tvivl om Barack Obamas fødested, selv om det blev dokumenteret, at han er født på Hawaii. Forskellen er, at Obama havde amerikansk statsborgerstatus fra fødslen, mens Mamdani ikke har det.

Zohran Mamdani fortsætter dog sin politiske karriere i New York, hvor han allerede er blevet en markant stemme for social retfærdighed og repræsentation. 

Selvom forfatningen sætter en øvre grænse for hans ambitioner, repræsenterer han en ny generation af amerikanske politikere, der minder landet om, at patriotisme ikke nødvendigvis afhænger af fødested.

Ads by MGDK