Nu bliver der sat ord på de svirrende rygter.
Lige nu læser andre
I mange mindre byer er det lokale supermarked mere end bare et sted, man handler.
Det er et samlingspunkt, hvor man lige får en snak ved kassen, henter en pakke eller møder naboen i grøntafdelingen.
Når den lokale butik forsvinder, mærkes det hurtigt i hverdagen. Pludselig bliver turen efter mælk længere, og byen mister et vigtigt omdrejningspunkt.
Derfor vækker det også opsigt, når der går rygter om, at en butik kæmper med økonomien.
Afviser konkursrygter
Hos Min Købmand i Bevtoft er ejerne, Anja og Thonny, blevet bekendt med, at der går rygter om, at butikken er gået konkurs.
Læs også
I et opslag på Facebook slår de nu fast, at det ikke er tilfældet:
“Vi har hørt, at der går rygter om, at vi er gået konkurs ude i byen eller er ved det. DET ER VI IKKE. Så nu er det forhåbentligt manet til jorden,” lyder meldingen.
De fortæller dog, at omsætningen er faldet med omkring 50.000 kroner om måneden i forhold til sidste år, og at det kan mærkes.
“Vi kæmper, men kan ikke gøre det alene. Det er i sidste ende jer borgere i byen og i oplandet, der bestemmer, om I vil have en butik i byen, så husk at støtte lokalt så I kan beholde en købmand i byen.”
Handler om tidligere ejer
Anja og Thonny håber, at rygterne nu stopper, og at flere i området vil huske at handle lokalt.
Læs også
De påpeger, at de historier, der florerer på nettet, handler om den tidligere købmand i Bevtoft – og ikke om dem:
“De opslag og nyheder, der florerer på nettet, er ikke vores butik, men den foregående købmand i byen. Det er i hvert fald ikke vores CVR nummer. Man kan vel også lægge 2 og 2 sammen, at hvis vi var gået konkurs, så ville butikken jo være lukket.”
DU kan se det omtalte opslag herunder.