”Vi er utroligt glade for det her styrkede samarbejde,” lyder meldingen.
Lige nu læser andre
Når man står i supermarkedet og handler ind til aftensmaden, kan det være svært at lade være med at lade blikket glide over mod de farverige blomster og grønne planter.
De pynter i indgangen, dufter godt og giver en følelse af friskhed. Af den grund snupper mange danskere da også en lille buket med hjem i ny og næ.
Flere supermarkeder har de senere år sat ekstra fokus på at gøre blomsterafdelingen mere indbydende, og nu fortsætter en af landets største supermarkedskæder i samme spor.
Et samarbejde, der allerede findes i flere butikker, bliver nu udvidet, og ambitionen er klar.
Flere kunder skal kunne møde det samme blomsterkoncept, uanset hvor i landet de handler.
Udvider med flere lokationer
Læs også
Supermarkedskæden MENY og blomsterkæden Gamst Blomster styrker nu samarbejdet.
Den familiedrevne blomsterkæde findes allerede i 15 MENY-butikker, og planen er, at udvide med 8-10 lokationer inden for de kommende år.
”For os betyder det noget med en samarbejdspartner, der er villig til at forny sig og sikre en stabil og genkendelig kundeoplevelse, en kundeoplevelse, man har lyst til at vende tilbage til på samme måde som vi har meget loyale kunder i MENY,” siger Richo Boss, der er kædedirektør i MENY.
Med aftalen er der fokus på, at Gamst Blomster vil investere i sine butikker, sikre kompetenceudvikling og god bemanding for at styrke kundeoplevelsen, samtidig med, at man går efter nye, attraktive lokationer.
”Vi er utroligt glade for det her styrkede samarbejde, der også giver os mulighed for at sikre en vis stabilitet og kontinuerlig udvikling. Vi vil også have fokus på uddannelse af blomsterdekoratører og ledere og på den måde styrke kundeoplevelsen og -engagementet i MENY-butikkerne såvel som i vores egne butikker,” siger Kasper Gamst, der er direktør i Gamst Blomster.
Læs også
Kasper Gamst er fjerde generation i den koldingbaserede familievirksomhed, og han ser frem til at skabe noget nyt sammen med MENY:
”Vores ambition er at være MENY’s foretrukne og langsigtede partner på blomster og at sikre, at blomsterafdelingen bliver en naturlig og værdiskabende del af MENY’s kundeoplevelse”, siger han.
Samarbejdet tæller lige nu 15 blomsterbutikker i forbindelse med MENY. Størsteparten af disse ligger i københavnsområdet og på Sjælland, og det er planen, at samarbejdet skal bredes længere ud.
”Når vi kalder os Danmarks stærkeste dagligvarebrand, så forpligter det også, og vi vil være stærke hele vejen rundt. Derfor skal vores kunder også vide, at man hos MENY kan møde et meget stærkt blomsterunivers. Det kan Gamst Blomster hjælpe os med at sikre, når vi forpligter hinanden med denne aftale,” siger Richo Boss.
Gamst Blomster har allerede til huse i 15 af landets MENY-butikker. Det gælder to på Frederiksberg og to i Kolding samt Aarhus, Odense, Hellerup, Hørsholm, Amager, Espergærde, Nærum, Birkerød, Charlottenlund, Bagsværd og Køge.