Efter otte år er det slut.
Lige nu læser andre
Når man besøger Matas, møder man de velkendte dufte, glimtende hylder og den velkendte blå farve.
Gennem årene har kæden formået at følge med tiden og flytte sig fra at være en klassisk butikskæde til også at være en stærk spiller på nettet.
Snart er en stor faktor i succesen dog fortid.
Efter otte år som øverste chef stopper Gregers Wedell-Wedellsborg som Group CEO i Matas.
Hans sidste dag bliver den 14. november 2025, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
Midlertidig topchef på plads
Læs også
Bestyrelsen har enstemmigt udpeget Group CFO Per Johannesen Madsen som Interim Group CEO fra den 15. november 2025, indtil en ny Group CEO er på plads.
Per Johannesen Madsen har været Group CFO i Matas A/S siden august 2022 og sidder i direktionen.
“Bestyrelsen vil igen gerne takke Gregers Wedell-Wedellsborg for hans fremragende og stærke indsats i spidsen for Matas siden 2017. Gregers har støt ledt virksomheden gennem en komplet transformation i udfordrende tider til nu at være nordisk markedsleder,” siger Malou Aamund, der er bestyrelsesformand i Matas A/S, og fortsætter:
“Koncernen er i en stærk position med et erfarent team på plads, der fortsætter eksekvering af strategien Win the Nordics. Bestyrelsen har fuld tillid til, at Per Johannesen Madsen skal lede selskabet i denne overgangsperiode. Som et erfarent medlem af direktionen og en af de vigtigste bidragsydere til vores nuværende strategi kender Per virksomheden ud og ind og er den bedste til at sikre den videre drift af koncernen indtil en ny Group CEO er på plads.”
Gregers Wedell-Wedellsborg selv mener også, at han afleverer en forretning, der er i ‘god form’:
Læs også
“Matas Group er i god form, har en klar strategi og et all-star-team. Det har været en ære at lede Matas fra at være en traditionsrig dansk detailkæde til også at være en vinder på nettet og nordisk markedsleder,” siger han og tilføjer:
“Jeg er meget glad for, at Per vil påtage sig rollen som Interim Group CEO. Han er en tæt makker samt en betroet og dygtig leder, der har været dybt involveret i udformningen af vores strategi, og jeg ved, at virksomheden vil være i gode hænder under hans ledelse den kommende tid.”
Rekrutteringen af en ny Group CEO forløber efter planen. Bestyrelsen melder ud, så snart en efterfølger er valgt.